Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Grafiske løsninger

Jypa ApS og Dafolo A/S fusionerer

17. juni, 2015

Dafolo A/S købte Jypa ApS i august 2014 og etablerede et 100 % ejet datterselskab. I forlængelse af overtagelsen er fulgt en række aktiviteter for at optimere såvel produktion som kundeservice.

Efter et positivt forløb med integration af it-systemer og medarbejdere, fusionerer Jypa ApS pr. 1. juli 2015 med Dafolo A/S.

Både Jypa og Dafolo har en lang tradition inden for grafisk produktion, men har haft fokus på forskellige kundetyper. JYPA har primært serviceret kunder fra advokatbranchen, ejendomsmæglerbranchen og handels- og industrisegmentet. Dafolo har igennem en årrække leveret tryksager til den offentlige sektor. For at matche udviklingen i markedet tilbyder både JYPA og Dafolo løsninger, hvor grafisk produktion kobles med web-to-print og fleksible distributionsløsninger. Kræfterne forenes nu med henblik på at opnå fordele gennem øget volumen og produktudvikling til gavn for kunderne. 

Høj kvalitet, overholdelse af deadlines, fleksibel produktion og personlig kundeservice er grundlaget for såvel JYPAs som Dafolos langvarige kunderelationer med kommuner, advokater, ejendomsmæglere og handels- og industrivirksomheder, og det vil fortsat være grundlaget for den samlede fremtidige virksomhed.  

Det samlede produktsortiment spænder vidt. Fra traditionelle tryksager som visitkort, brevpapir, konvolutter, formularer, sagsomslag, mapper med blindpræg og blokke over profilmaterialer som brochurer, rapporter, manualer, flyers, plakater og bannere til specialprodukter i form af individuelt udformede tryksager med variable data i kombination med kuvertering og distribution.  Derudover har virksomheden en stor lagerkapacitet og fungerer som lagerhotel og distributør for en lang række kunder. 

Dafolo råder over professionelt in house-udstyr, som omfatter hele den grafiske produktionsproces fra tryk og print over kachering og præg til alle former for færdiggørelse og indbinding som f.eks. limbinding, klammehæftning og wire-o. 

Efter fusionen er virksomhedsnavnet Dafolo A/S med anvendelse af binavnet Jypa. Jypa vil således fortsat være ”en del af Dafolo-koncernen”.

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde