Hvad handler vores kurser og uddannelser om?
Vores kurser og uddannelser giver dig viden, redskaber og træning i at tale med unge, der har det svært – og støtte dem i at skabe positive forandringer i deres liv.
Du lærer fx at:
-
genkende mistrivsel og forstå de bagvedliggende mekanismer hos unge med fx angst, OCD, stress, lavt selvværd eller selvskade
-
føre meningsfulde samtaler, også med tavse, modvillige eller tilbageholdende unge
-
styrke relationer og tillid, så den unge får mod til at åbne sig
-
anvende kognitive og coachende teknikker til at udfordre negative tankemønstre og støtte unges mestring
-
forebygge frafald og støtte unge i at gennemføre deres uddannelse
-
passe på dig selv som fagprofessionel, så du kan bevare energi, empati og selvomsorg i arbejdet
Hvorfor er det vigtigt?
Unge i dag lever i en tid med høje krav, konstant sammenligning og et stort pres for at lykkes. Flere unge oplever angst, stress og mistrivsel – og for nogle kan det føre til isolation, selvskade eller frafald fra uddannelse.
Som lærer, vejleder, mentor, elevcoach, pædagog eller anden fagprofessionel spiller du en nøglerolle i at opdage mistrivsel tidligt og støtte den unge videre. Det kræver indsigt, nærvær og redskaber til at balancere mellem støtte og selvstændiggørelse, så den unge får både ro og handlekraft.
Hos Dafolo giver vi dig metoder, der bygger på kognitiv teori, coaching og evidensbaserede samtaleteknikker, så du bliver tryg i rollen som samtalepartner og vejleder for unge i sårbare livssituationer.
Hvad kan jeg lære på Dafolos kurser og uddannelser?
Vi tilbyder både kurser og længere uddannelsesforløb, så du kan vælge det, der passer bedst til din rolle og dit erfaringsniveau.
Du kan for eksempel tage grundkursus og uddannelse i ungecoaching, hvor du lærer at mestre den coachende samtale og støtte unge med lavt selvværd, angst, selvskade- eller spiseproblematikker. Eller grundkursus og uddannelse i kognitiv vejledning, hvor du får en solid forståelse for den kognitive metode og lærer at anvende konkrete redskaber i samtaler med unge i mistrivsel.
Uanset hvilket kursus du vælger, får du viden, som kan bruges umiddelbart i din praksis – og som styrker både dig og de unge, du arbejder med.
Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen veksler mellem oplæg, refleksion, træning og øvelser. Vi arbejder tæt på praksis, og du får mulighed for at bringe egne cases og erfaringer i spil, så du hele tiden kan omsætte viden til konkrete handlinger.
Du lærer ikke bare at forstå mistrivsel – du lærer at handle klogt, omsorgsfuldt og professionelt i mødet med unge, der har det svært.
Vores uddannelser er typisk bygget op i moduler, hvor du arbejder både før, under og efter undervisningen, så læringen bliver forankret i dit arbejde.
Hvad er særligt for Dafolos uddannelser?
Hos Dafolo møder du undervisere med mange års erfaring i arbejdet med unge i mistrivsel.
Det særlige ved vores uddannelser er, at vi:
-
bygger bro mellem forskning, teori og virkelighedens samtaler
-
træner dig i konkrete samtaleteknikker, du kan bruge med det samme
-
har fokus på både den unges og din egen trivsel skaber læringsrum med tryghed og refleksion, hvor du kan udvikle dig som fagperson