Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Dagsorden-webklient til SBSIP

- bedre performance og sikker håndtering af fortroligt indhold

Dagsordener og beslutningsreferater udgør centrale elementer i den kommunale forvaltning, og begge dele skal kunne tilgås af både administrative medarbejdere og folkevalgte medlemmer af de politiske udvalg. Det er derfor afgørende med en teknisk performance, der giver en tilfredsstillende brugeroplevelse samtidig med, at redigering af dokumenterne er overskuelig. En opgradering af Dagsorden-modulet blev derfor prioriteret af Brugerklubben, der ønskede en webbaseret løsning og forbedret funktionalitet.  

I et agilt udviklingsforløb i tæt samarbejde med projektledere fra Brugerklubben SBSYS og repræsentanter fra nogle af medlemskommunerne er der udviklet en procesorienteret webklient på SBSIP-platformen til håndtering af dagsordener og referater. Udviklingsprojektet er en naturlig del af Brugerklubbens langsigtede udviklings-road map, hvor webklienterne NemSag, P-Sag og Børn og Unge allerede er i drift i en lang række kommuner.

Den tidligere version af Dagsorden-modulet indeholdt en del brugertilpasset funktionalitet, hvilket til tider gjorde applikationen uoverskuelig for medlemmerne at bruge. Med udgangspunkt i afdækning af de konkrete forretningsbehov blev der designet en webapplikation, der gør løsningen mere intuitiv at anvende.

For eksempel er det nu muligt at redigere beslutningsreferater i realtid. Live redigering låser indtastningsfeltet for andre udvalgsmedlemmer, der samtidig får vist, hvem der aktuelt arbejder på at redigere indholdet. Funktionaliteten sikrer, at det kun er én person, der kan redigere i teksten ad gangen og der opstår ikke usikkerhed om, hvorvidt der mangler tilføjelser i teksten.

Tildeling af roller øger sikkerheden omkring lukkede punkter
I den forbindelse er der udarbejdet seks sikkerhedsniveauer i løsningen, hvor det øverste niveau er en administratorrolle, der har adgang til at ændre i størstedelen af løsningen og fungerer som en sikkerhedsrolle. De resterende rollers redigeringsmuligheder er angivet ud fra vedkommendes jobfunktion. Dog kan den administrative rolle tilpasse disse roller i forhold til mere specifikke indstillinger.

Dagsordener og referater indeholder til tider lukkede punkter, der skal håndteres fortroligt af hensyn til overholdelse af lovgivningen for personfølsomme data. For et lukket punkt på dagsordenen kan man tilføje både åbne og lukkede overskrifter. De lukkede punkter og overskrifter kan kun tilgås af de relevante sagsbehandlere, samt udvalgsmedlemmer, der er tildelt rettigheder til at læse lukkede punkter.

Dagsorden-webklienten stilles til rådighed for alle Brugerklubbens medlemmer sammen med tilhørende systemdokumentation og brugervejledning, der løbende opdateres, og en implementeringspakke sikrer smidig opsætning og idriftsættelse.

Processen med udvikling af Dagsorden-modulet har været et agilt forløb, hvor vores konsulenter og udviklere har bidraget med kompetencer inden for applikationsudvikling i samspil med repræsentanter fra kommunerne har sikret, at løsningen skaber værdi i praksis.

Kommende releases af Dagsorden-webklienten sikrer løbende udvikling og forbedring og næste fase er udvikling af en mobilapp med mulighed for at indtaste beslutninger direkte på et udvalgsmøde på samme måde som i webklienten.

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde