Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KONFERENCE

AI i skolen og ungdomsuddannelserne 2.0 – Fra ny forskning til konkret undervisning

18. november, 2026
Aarhus

(Konferencen udbydes også i Brøndby den 29. oktober 2026)


Nu er AI for alvor rykket op på den uddannelsespolitiske dagsorden. Få den nyeste viden om, hvordan skoler, kommuner og uddannelsesinstitutioner kan arbejde med AI. 
 

Med regeringens udmelding om en kommende national strategi for brugen af kunstig intelligens i skolen og uddannelsessektoren er behovet for opdateret og praksisnær viden større end nogensinde.

På denne konference får du den nyeste viden om AI i en skolekontekst og konkrete bud på, hvordan skoler, kommuner og uddannelsesinstitutioner kan arbejde med AI. Vi sætter fokus på, hvordan AI kan kobles til undervisning, teknologiforståelse, dannelse og elevernes læring – og hvad den hastige udvikling betyder for skolens praksis.

Du får ikke kun perspektiver på teknologiens muligheder og udfordringer, men også gode eksempler på, hvordan AI kan bruges til idéudvikling, kritisk tænkning, faglig fordybelse og planlægning af undervisning.

Vi har samlet nogle af landets stærkeste profiler på AI-området med særligt fokus på grundskolen og ungdomsuddannelserne, så du kan gå hjem med ny viden, konkrete redskaber og inspiration til næste skridt.

Dit udbytte

På konferencen får du aktuelt og praksisnært indblik i:

hvordan AI kan bruges konkret og didaktisk i undervisningen

hvordan elever kan lære om teknologien

hvordan skoler og uddannelsesinstitutioner kan arbejde med fælles rammer, faglig dømmekraft og ansvarlig brug.

Formålet med konferencen

Konferencen giver deltagerne et fælles afsæt for at forstå AI i en undervisningskontekst og samtidig ideer til, hvordan AI kan bruges i fag, elevopgaver, kreative processer, kritisk tænkning, lærerens forberedelse, fagteam og skolens fælles rammer.

AI handler ikke kun om tekniske værktøjer. Det handler også om didaktiske valg, faglig dømmekraft, opgavedesign, teknologiforståelse og lærerens rolle. Deltagerne skal kunne se, hvordan AI kan bruges som en del af undervisningen uden at overtage elevernes tænkning, faglige arbejde eller kreative proces.

Målgruppe

Konferencen er for lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, skoleledere, vejledere, konsulenter, faglige ressourcepersoner og andre, der arbejder med undervisning, læring og udvikling af skole og uddannelse.

Foreløbigt program

9.00 – 9.30

Ankomst, kaffe og registering 

9.30 – 9.40

Velkomst og rammesætning 

v. forlagsredaktør Maria Appel, Dafolo

9.40 – 10.20

Fælles introoplæg

v. Mikkel Aslak Koudal Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter

AI er allerede en del af skole og uddannelse. Men hvad skal lærere, ledere og faglige ressourcepersoner vide lige nu? I dagens første oplæg giver Mikkel Aslak et fælles afsæt for at forstå AI i en undervisningskontekst. Han sætter fokus på, hvor vi står, hvad teknologien kalder på fagligt og didaktisk, og hvilke spørgsmål skoler og uddannelsesinstitutioner bør arbejde videre med.

10.20 – 10.35

Pause – kaffe og netværk

10.35 – 11.30

Fra værktøj til læreproces

v. Mikkel Aslak Koudal Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter

Hvordan kan AI bruges, så teknologien ikke bare bliver et smart værktøj, men en del af elevernes læreproces? I dette oplæg går Mikkel Aslak tættere på undervisning med AI. Du får konkrete eksempler på, hvordan AI kan bruges i arbejdet med opgaver, stilladsering, feedback, undersøgelse og refleksion, og hvordan læreren kan fastholde faglig retning og didaktisk dømmekraft.

11.30 – 12.15

Frokost – mulighed for uformelle samtaler og netværk

12.15 – 13.00

Workshoprunde 1

I første workshoprunde arbejder deltagerne med konkrete vinkler på AI i undervisningen. Workshopperne giver mulighed for at komme tættere på fag, opgavetyper, elevprocesser og de didaktiske valg, der følger med, når AI bliver en del af undervisningen.

1: AI og kritisk tænkning i kulturfagene.

2: AI og skrive- og læsevanskeligheder

3: AI i lærerforberedelsen

- Se beskrivelser nedenfor.

13.00 – 13.15

Kort pause

13.15 – 14.00

Workshoprunde 2

I anden workshoprunde får deltagerne mulighed for at vælge en ny workshop og arbejde videre med AI fra en anden faglig eller didaktisk vinkel. Fokus er fortsat på konkrete eksempler, afprøvning og ideer, der kan tages med tilbage til egen praksis.

1: AI og kritisk tænkning i kulturfagene.

2: AI og skrive- og læsevanskeligheder

3: AI i lærerforberedelsen

- Se beskrivelser nedenfor.

14.00 – 14.20

Kaffe/te og kage

14.20 – 15.10

AI og kreativitet i en uddannelseskontekst

v. Christian Byrge, professor/ph.d. med fokus på kreativitet og AI-understøttet kreativ tænkning

Christian Byrge afslutter dagen med et perspektiverende oplæg om AI, kreativitet og idéudvikling. Oplægget giver blik for, hvordan AI kan bruges, så teknologien ikke overtager processen, men hjælper elever og studerende med at få flere ideer, stille bedre spørgsmål, undersøge flere muligheder og skabe noget selv.

14.20 – 15.10

Afrunding

Vi samler op på dagens pointer og peger på, hvordan arbejdet med AI kan fortsætte i undervisningen, i fagteamet og i skolens eller uddannelsesinstitutionens fælles udvikling.

   
 

Workshops 1,2 og 3

1: AI og kritisk tænkning i kulturfagene.
v. Esben Bækkelund Jensen, lærer og pædagogisk konsulent i teknologiforståelse og kulturfag

Hvordan kan AI bruges til at arbejde med kritisk tænkning, perspektivskifte og faglig undersøgelse i kulturfagene?

I denne workshop får du eksempler på, hvordan AI kan bruges i arbejdet med historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Med afsæt i sin udgivelse AI i kulturfagene viser Esben Bækkelund Jensen, hvordan teknologien kan bruges til at undersøge perspektiver, stille bedre spørgsmål og arbejde kritisk med viden, kilder og fortolkninger.

Indholdet er målrettet udskoling og ungdomsuddannelserne.

2: AI og skrive- og læsevanskeligheder

v. Marcus Janby, lektor og læsevejleder ved Ribe Katedralskole

Hvordan kan AI støtte elever med skrive- og læseudfordringer, uden at det faglige arbejde forsvinder?

I denne workshop får du eksempler på, hvordan AI kan bruges som støtte i elevernes arbejde med læsning, skrivning, forståelse og faglig formidling. Marcus Janby viser, hvordan AI kan give nye muligheder for stilladsering, tekstbearbejdning og deltagelse, særligt for elever, der oplever barrierer i mødet med skriftlige opgaver.

Indholdet er målrettet både grundskolen og ungdomsuddannelser.

3: AI i lærerforberedelsen

v. Malte von Sehested, viceskoleleder på Langebjergskolen, & Peter Frederiksen, lærer på Langebjergskolen

Hvordan kan AI bruges som en konkret støtte i lærerens forberedelse, uden at den faglige og didaktiske dømmekraft forsvinder?

I denne workshop får du eksempler på, hvordan AI kan bruges i arbejdet med undervisningsplanlægning, opgaveudvikling, differentiering og idéudvikling. Med afsæt i deres seneste udgivelse AI i lærerforberedelsen viser Malte og Peter, hvordan teknologien kan bruges som sparringspartner i en travl hverdag.

Indholdet er målrettet både grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Vi forbeholder os mulighed til ændringer i programmet. 

OPLÆGSHOLDERE

 

Mikkel Aslak Koudal Andersen

Mikkel Aslak Koudal Andersen er lærer, pædagogisk konsulent ved VIA CFU og forfatter. Han har mange års erfaring fra skolen og arbejder med AI, digital kreativitet, podcast og didaktisk brug af teknologi i undervisningen. Han har flere udgivelser bag sig Leg og lær med AI (2026), Leg med lyd og podcast (2026), Podcast i skolen (2021) og har skrevet et bidrag til AI i skolen (2025).

Mikkel modtog i 2025 Stinusprisen for sit arbejde med at formidle praksisnær viden om teknologi i undervisningen. Han har desuden været medlem af Undervisningsministeriets ekspertgruppe om ChatGPT og digitale hjælpemidler til prøver og indgår i en arbejdsgruppe om udvikling af prøve til teknologiforståelsesfaget.

Malte von Sehested

  

Malte von Sehested er viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk og har mange års erfaring med it, læring og skoleudvikling. Han har mange udgivelser om AI bag sig. Han er ekstern redaktør til forfatter til antologien AI i skole (2025), Strategiske tilgange til AI i skolen (2026) og medforfatter til AI i lærerforberedelsen (2026) og arbejder til hverdag med, hvordan AI kan bruges som en konkret støtte i lærerens forberedelse og didaktiske arbejde. 

Christian Byrge

Christian Byrge er professor og ph.d. med speciale i kreativ tænkning, teamkreativitet og AI-understøttet kreativitet. Han har skrevet mere end 70 publikationer om kreativitet i blandt andet uddannelse, teams og kunstig intelligens. Christian arbejder med, hvordan AI kan understøtte idéudvikling, problemløsning og kreative processer uden at overtage den menneskelige tænkning.

Esben Bækkelund Jensen
Esben Bækkelund Jensen er lærer, forfatter og pædagogisk konsulent i teknologiforståelse og kulturfag. Han har blandt andet skrevet AI i kulturfagene (grundskolen) og AI i historie: praksis og øvelser (gymnasiet). Esben arbejder med, hvordan AI kan bruges didaktisk i kulturfagene til kritisk tænkning, perspektivskifte, kildearbejde og faglig undersøgelse.

Marcus Janby
Marcus Janby er lektor og læsevejleder ved Ribe Katedralskole. Han arbejder med AI som støtte for elever med skrive- og læseudfordringer og har fokus på, hvordan teknologien kan skabe nye deltagelsesmuligheder i elevernes arbejde med læsning, skrivning og faglig formidling. 

Peter Frederiksen
Peter Frederiksen er lærer på Langebjergskolen i Humlebæk og har mange års erfaring fra grundskolen. Han er medforfatter til AI i lærerforberedelsen (2026) og arbejder med praksisnære eksempler på, hvordan AI kan understøtte lærerens planlægning, opgaveudvikling, differentiering og idéudvikling. 


​​​​​​TIDSPUNKT
18. november 2026, kl. 9.00-15.20 (Tjek-ind, morgenmad, te og kaffe kl. 9.00-9.30)

STED
Savvaerket Søren Nymarksvej 8 A, 8270 Højbjerg /Aarhus (Vi forbeholder os ret til at ændre stedet). Konferencen er også udbudt i Brøndby. 

PRIS
2.498 kr. pr. person, ekskl. moms og energi- og miljøbidrag.

15 % rabat ved 3 eller flere tilmeldte.

TILMELDING
Tilmeldingsfrist: 8. oktober 2026, kl 12.00 (Bindende tilmelding fra 8. oktober 2026). Efter frist er du altid velkommen til at kontakte os for eventuelt ledige pladser (forlag@dafolo.dk).

TILMELD DIG HER

Vi glæder os til at se dig!


***

Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.
 
Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.

***
Vi forbeholder os ret til ændringer.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde