Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

UDDANNELSE

Bliv pædagogisk procesfacilitator

17. december, 2025
Aarhus

Opstart 17. december 2025 i Aarhus (5 moduler frem til 26. maj 2026)
 

Uddannelsen udbydes også på Sjælland


Vil du styrke dine kompetencer i den helt særlige kunst pædagogisk procesfacilitering? Og vil du have redskaber til at udvikle fællesskabende og effektive processer i arbejdet med pædagogisk udvikling?


Uddannelsen til pædagogisk procesfacilitator klæder dig på til at lede og facilitere processer, der styrker læringsmiljøer, samarbejde og faglig udvikling – med udgangspunkt i nyeste viden og praksis.

På uddannelsen arbejder du med:

  • forskningsbaseret viden om rollen som procesfacilitator og udvikling af egen faciliteringsprofil
  • konkrete redskaber og greb til at videreudvikle dine færdigheder
  • de forskellige faktorer i forandring og forbedring af praksis – fra intention til handling
  • implementeringsgreb i arbejdet med de lidt større processer og forløb.

HVORFOR PÆDAGOGISK PROCESFACILITERING?

Nutidens pædagogiske og didaktiske opgaver kræver et stærkt fokus på samarbejde, fleksibilitet og refleksiv praksis. Det handler om at kunne skabe adgang til et læringsrum for de professionelle. Gennem facilitering af faglige processer og praksisnære drøftelser bliver du medskaber af en læringskultur, hvor udvikling er forankret i hverdagens konkrete behov og muligheder. 

MÅL MED UDDANNELSEN

Uddannelsen har fokus på, hvordan du kan:

  • understøtte læringskultur, refleksion og udvikling i praksisfællesskaber
  • skabe en scene, hvor du kan bringe din viden i spil – og få følgeskab hertil
  • fremme samarbejde og samskabelse mellem kolleger, faggrupper og ledelse
  • udvikle læringsrum, der skaber deltagelsesmuligheder for alle
  • bruge redskaber til implementerings- og forandringsprocesser.
     

Du lærer at omsætte teori til handling og bliver klædt på til at designe og facilitere processer, der skaber bevægelse i både mindset og praksis. Sammen skaber vi en kæmpe redskabskasse, som vil være lige til at bruge i din næste faciliteringsopgave.

MÅLGRUPPE

Uddannelsen henvender sig til dig, der er vejleder, ressourceperson, konsulent, PPR-medarbejder, leder eller teamkoordinator på det pædagogiske område, og som er optaget af at facilitere læring og refleksion i processen fra intention til handling.

Du har en særlig rolle i at understøtte andres praksis og at skulle lykkedes gennem andre. Fælles for deltagerne er ønsket om at kunne facilitere udvikling i pædagogisk praksis – med blik for både relationer, struktur og læring.

Indhold og opbygning

Uddannelsen bygger på en tæt kobling mellem teori og din daglige praksis. Du arbejder med egne cases og erfaringer, og der sættes løbende handling på den viden, du tilegner dig – så du og din organisation mærker konkret effekt.

Modulopbygning

Modul 1: Den versatile procesleder og FÅ DET TIL AT SKE
På dette opstartsmodul er fundamentet for facilitering omdrejningspunktet. Vi skal arbejde med den versatile tanke i forhold til egen rolle som facilitator.

“Evnen til at læse og respondere på skiftende vilkår og omstændigheder med et fuldt faciliteringsrepertoire; evnen til at benytte modsatrettede tilgange til facilitering, uden at være begrænset af personlige præference for én bestemt faciliteringsstil og uden fordomme for den modsatte stil ”

Rob Kaiser (2018)

Vi slutter modul 1 af med at træne greb inden for adfærdsledelse: den interessante rejse fra intention til handling via FÅ DET TIL AT SKE-METODEN.

Modul 2: Professionelt samarbejde og faciliteringsgreb

På modul 2 har vi fokus på samarbejde mellem professionelle, og vi træner faciliteringsgreb til ”den store værktøjskasse”. Vi skal arbejde med kulturelle logikker inspireret af Lise Tingleff:

  • Funktionalitetskulturen  
  • Familiekulturen
  • Læringskulturen

Hvilke barrierer kan vi møde, og hvordan håndterer vi dem som pædagogiske facilitatorer?

Vores fælles værktøjskasse vil blive bygget op via denne struktur: (se side stående)

Modul 3: Psykologisk tryghed og facilitering ”tæt på”
På modul 3 tager vi fat på psykologisk tryghed. Vi skal blandt andet arbejde med:

Definition og historien bag psykologisk tryghed. Hvad er konsekvensen, når den ikke er der – og hvad er gevinsterne, når den er?

Fundamentet for psykologisk tryghed: Sæt scenen, skab deltagelse, søg det konstruktive.

Psykologisk tryghed og den lærende organisation – at betragte fejl som læring og greb til at bidrage til at skabe psykologisk tryghed i egen organisation.

Vi går også på opdagelse i den helt særlige disciplin at komme helt tæt på via observation. Særligt fokus på før, under og efter.

Modul 4: De refleksive dialoger
Modul 4 drejer sig om at facilitere refleksive dialoger. Vi skal arbejde med spørgeteknik og bevidning. Der vil være konkrete øvelser, hvor vi skal se, hvor langt op ad feedbacktrappen vi kan komme, og hvilke teknikker der virker for netop dig.

Modul 5: Implementering og forbedring
Modul 5 har sit udgangspunkt i implementering. Vi skal arbejde med implementeringsdesign via Torsten Conrads implementeringsmodel. På modulet dykker vi også ned i Vivian Robinsons perspektiver på skoleudvikling under overskriften ”færre forandringer, flere forbedringer”.
Ovenstående vil blive koblet med tidligere erhvervet viden, metoder og redskaber. Særligt elementer i FÅ DET TIL AT SKE-metoden. Vi slutter dette modul af med at arbejde med storylines over vores læringsrejse.

 

Læringsstruktur:

20 % forberedelse: Tekster og refleksion over egen praksis
30 % undervisning: Oplæg, dialog, redskaber og fælles refleksion
50 % praksis: Afprøvning og udvikling i egen kontekst gennem aktionslæring.

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet/beskrivelsen.

TID
Alle dage kl. 9-15. To af dagene foregår online via Teams. 
17. december 2025
29. januar 2026 (online)
2. marts 2026
10. april 2026 (online)
26. maj 2026.

STED
Aarhus  (Nærmere adresse følger. Vi forbeholder os ret til at ændre uddannelsesstedet). OBS. Uddannelsen udbydes også i Hvidovre

UNDERVISER
Uddannelsen varetages af Christian Bro, pædagogisk konsulent hos Dafolo.

PRIS
15.000 kr. pr. person (ekskl. moms og miljøbidrag).

Det er ofte givtigt at være på uddannelse sammen med andre fra egen organisation. Hvis I kommer fire fra samme sted, er den samlede pris 50.000 kr. (ekskl. moms og miljøbidrag).

PRISEN INKLUDERER

  • Materialepakke, artikler og to bøger, der knytter sig til de enkelte modulers indhold og tema
  • Fysisk og digital redskabskasse til facilitering
  • Forplejning på de fysiske moduler

Uddannelsesbevis ved deltagelse i alle moduler.

Mulighed for tilkøb af tre læringsunderstøttende online-samtaler: 5.000 kr. (ekskl. moms og miljøbidrag). Uddannelsen kan også rekvireres og skræddersyes til kommuner, skoler og institutioner.

TILMELDING
Bindende tilmelding/afbestillingsfrist den 14. november 2025, kl. 12. Efter tilmeldingsfristens udløb, kan du kontakte os på forlag@dafolo.dk med forespørgsel om ledige pladser. 

TILMELD DIG UDDANNELSEN HER

YDERLIGERE OPLYSNINGER
For yderligere oplysninger kontakt Dorte Kristensen telefon 9620 6666 / forlag@dafolo.dk

***
Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.
 
Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.
Vi forbeholder os ret til ændringer. 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde