Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KONFERENCE

Epx'en er på vej …

28. april, 2026
Horsens


Epx'en er på vej – og den forandrer ungdomsuddannelserne markant. På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger sætter vi fokus på, hvordan vi skaber attraktive, erhvervsrettede og fællesskabsbærende læringsmiljøer for de unge – også set fra elevernes, aftagernes, undervisernes og ledernes perspektiv.

 

Etableringen af en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse er en omfattende reform af det danske uddannelseslandskab.

Af aftaleteksten fremgår det, at partierne bag reformen ønsker at sikre tre overordnede principper for fremtidens ungdomsuddannelser:

  • Alle unge efter grundskolen har mulighed for at starte på en gymnasieuddannelse i nærheden af deres bopæl,
  • hvor der er et stærkt ungdomsmiljø, og som
  • åbner dørene til videre uddannelse.

Den kommende reform har allerede påvirket samarbejdet internt i de berørte institutioner, ligesom reformen påvirker det eksterne samarbejde mellem de forskellige aktører og sektorer. Nye uddannelsesmæssige og institutionelle streger skal slås, nye kompetencer og professionsfaglige identiteter udvikles, samarbejder etableres – alt sammen for at leve op til aftaletekstens ambitioner og fordringer.

Formål

Formålet med konferencen er at kvalificere de kommende samtaler og drøftelser om epx’en for at understøtte den lokale og nationale organisering og implementering af reformen. Det gør vi gennem en række ekspertoplæg, sessioner og en paneldebat.

Dit udbytte af konferencen

Du får inspiration til lokale drøftelser om organisering og implementering af reformen gennem præsentation af ekspertgruppens anbefalinger, erfaringer fra implementeringen af fgu, mulighed for deltagelse i relevante sessioner samt input fra et panel af centrale aktører i feltet.

Målgruppe

Konferencen henvender sig primært til uddannelsesledere, direktører, rektorer, chefer etc. inden for eud og gymnasier og sekundært til kommende epx-undervisere, forskere og konsulenter.

PROGRAM

9.00 – 9.30

Tjek-ind og morgenmad

9.30 – 9.40

Velkomst 

v. Jonas Sprogøe, cand.mag. og ph.d., Bedre Praksis Aps

9.40 – 10.20

Perspektiver og tendenser i epx’en

v. Stefan Hermann, medlem af ekspertgruppen bag den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx og adm. direktør i LIFE Fonden

Hvilke anbefalinger er der fra ekspertgruppen bag den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx? Og hvilke tendenser vidner de om i pædagogik og uddannelse? I uddannelsespolitikken?

10.20 – 11.00

Praksisfaglighed, gørelyst eller epx-didaktik - hvad skal der til for at lykkes med en god uddannelse?

v/ Ane Qvortrup, professor, Syddansk Universitet og leder af Center for Gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning

Målrettet udvikling af en epx-didaktik bliver helt afgørende for den nye ungdomsuddannelses succes. Det er nødvendigt at udvikle en didaktik, der sikrer, at uddannelsen fungerer som et reelt praksisbaseret alternativ til de øvrige gymnasieuddannelser. Samtidig er det vigtigt, at uddannelsen giver fleksibilitet for alle unge og særligt for de unge, der er i tvivl om deres valg. For at være et reelt alternativ med fleksibilitet må det være tydeligt, hvad der gør uddannelsen unik, uden at den mister sit fællesskab med de andre gymnasiale uddannelser. Det er ikke et alternativ, hvis det ikke er klart, hvad man typisk lærer i de forskellige uddannelser, og hvordan dette adskiller sig fra andre muligheder. Der er ikke mulighed for fleksibilitet, hvis der ikke er et tydeligt fællesskab med de andre gymnasiale uddannelser. I oplægget vil Ane Qvortrup give et bud på, hvordan en sådan epx-didaktik kan se ud. 

11.00 – 11.15

Pause – kaffe og netværk

11.15 – 12.00

Hvilke erfaringer fra fgu kan vi med fordel bringe i spil ift. epx?

v. Jonas Sprogøe, cand.mag. og ph.d., Bedre Praksis Aps og Ene Wolfsberg, Direktør, FGU Syd- og Midtfyn

Etableringen af den forberedende grunduddannelse har givet en række erfaringer, der med fordel kan tages in mente i de forestående drøftelser omkring epx’en. Det handler blandt andet om ”de blandede klasseværelser” og etablering af fælles professions- og læringsforståelser, praksisforståelser og organiseringsformer. Ene Wolfsberg og Jonas Sprogøe har som hhv. direktør og konsulent arbejdet med organisationsudvikling og pædagogisk udvikling i fgu-sektoren siden opstarten i 2019. De vil i oplægget opridse en række førstehåndsdilemmaer og erfaringer med reformimplementering, som med fordel kan overvejes i forbindelse med etableringen af epx’en. 

12.00 – 13.00

Frokost – mulighed for uformelle samtaler og netværk.

Gå til sessioner

13.00 – 13.45

1. runde af sessioner

(Ved tilmeldingen vælges to af nedenstående sessioner)

Sessioner:
 

1) Epx – i et elevperspektiv

v. Aske Christiansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)

Få et unikt indblik i, hvad unge faktisk efterspørger af den nye epx. Med afsæt i elevernes egne forslag, deres klare aftryk i ekspertgruppens anbefalinger og konkrete eksempler på god praksisfaglig undervisning, tegner Aske Christiansen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, et billede af en epx, hvor hoved og hånd arbejder sammen, hvor identitet er mere væsentligt end kultur, og hvor uddannelsen bliver et hjem – ikke et kompromis mellem teori og praksis.


2) Attraktive undervisningsmiljøer gennem fællesskabsfokuserede og erhvervsrettede undervisningspraksisser

v. Mathias Gulmann, adjunkt ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professionshøjskole

Hvordan kan vi skabe meningsfulde undervisningsmiljøer for elever i ungdomsuddannelserne, herunder den kommende epx? Kan det måske være ved at fokusere mere på undervisningens fællesskabsfokuserede, erhvervsrelaterede og omverdensorienterede perspektiver, der er væsentlig for elevernes livsverden?

3) Epx – i et ledelsesperspektiv
v. Lene Klemmensen Gade, rektor, Viborg Gymnasium, der rummer stx, hf, visuel hf og eux

Med den nye epx-uddannelse tager gymnasier landet over for alvor fat på opgaven med at skabe undervisning på tværs af institutioner. Det kan afstedkomme utryghed hos underviserne, men det kan også åbne for nye spændende faglige forløb og indsigter. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Viborg Gymnasiums arbejde med eux Landbrug og Visuel hf vil rektor Lene Gade give indblik i nogle af de ledelsesmæssige opmærksomhedspunkter, når der skal skabes fagligt samarbejde på tværs af uddannelsestyper og fagligheder.

4) Vejledning i epx

v. 

 

13.45 – 13.55

Kort pause. Gå til ny session 

13.55 – 14.40

2. runde - sessioner

(Ved tilmeldingen vælges to af nedenstående sessioner)

Sessioner: Se beskrivelser ovenfor. 

14.40 – 15.00

Pause med kaffe/ te og kage

15.00 – 15.30

Panelopsamling   

Sammen vil panelet identificere en række gode råd og opmærksomhedspunkter, som vi skal være opmærksomme på i forhold til udvikling af epx. De vil drøfte forskellige ”promising practices” med afsæt i de erfaringer og den viden, der er til stede i panelet.

Deltagere: Sessionsholderne

Modereret af Jonas Sprogøe, cand.mag. og ph.d., Bedre Praksis Aps

15.30 – 15.35

Tak for i dag

Vi forbeholder os mulighed til ændringer i programmet. 

OPLÆGSHOLDERE

 

     

 

 

 

Stefan Hermann er medlem af ekspertgruppen bag den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx og adm. direktør i LIFE Fonden. Han er medlem af Det Etiske Råd og rektor på Københavns Professionshøjskole 2008-2023. Han er forfatter til en række bøger om pædagogik og politik, skole og samfund.

 
 

Jonas Sprogøe er cand.mag. og ph.d., Bedre Praksis Aps. 

 
 

Ene Wolfsberg er direktør FGU Syd- og Midtfyn siden januar 2019.

Formand for pædagogisk udvalg i FGU Danmark og medlem af forretningsudvalg i FGU Danmark siden 2019.

 
 

 

 
 

Aske Christiansen er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).

 
 

Mathias Gulmann er adjunkt på Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, hvor han bl.a. forsker i helhedsorienteret og praksisfaglig undervisning på erhvervsuddannelser og i folkeskolen. Derudover underviser Mathias lærere på erhvervsrettede uddannelser i didaktik og pædagogik på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Han er uddannet folkeskolelærer og M.A. i Cognitive Science.

 

 
 

Lene Klemmensen Gade er rektor på Viborg Gymnasium, der rummer stx, hf, visuel hf og eux.

 
 

Ane Qvortrup, professor, Syddansk Universitet og leder af Center for Gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning

 

 

 

TIDSPUNKT
28. april 2026, kl. 9.00-15.35 (Tjek-ind, morgenmad, te og kaffe kl. 9.00-9.30)

STED
Scandic Opus i Horsens (Vi forbeholder os ret til at ændre stedet)

PRIS
2.950 kr. pr. person, ekskl. moms og energi- og miljøbidrag.

Den nye bog "Sammen om epx – Perspektiver og refleksioner" af Jonas Sprogøe er inkl. i prisen. Bogen udleveres på konferencedagen. 

RABAT
15 %
rabat vedeller flere tilmeldte.

TILMELDING
Tilmeldingsfrist: 23. marts 2026, kl. 12.00 (bindende tilmelding fra 23. marts 2026). 

Efter fristen er du altid velkommen til at kontakte os på forlag@dafolo.dk for at høre, om der er ledige pladser.

TILMELD DIG KONFERENCEN

Vi glæder os til at se dig!


***

Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.
 
Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.

***
Vi forbeholder os ret til ændringer.
 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde