Lær at sætte grænser og skabe et konstruktivt forældresamarbejde
Et stærkt samarbejde med forældre er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Men lad os være ærlige: Forældresamarbejde kan også være hårdt. Når præstationsræs, curlingforventninger og forbrugertankegang tager over, bliver lærere og pædagoger presset til kanten. Mange oplever stress, konflikter og en følelse af aldrig at gøre det godt nok.
På denne konference får du redskaber til at vende situationen. Professor Lene Tanggaard giver et forskningsbaseret blik på, hvad forældre egentlig har brug for (og hvorfor vi ofte gør alt for meget). Erhvervspsykolog David Graae giver dig håndfaste teknikker til at håndtere de svære samtaler og sætte tydelige grænser – uden at relationen bryder sammen.
Kort sagt: Lene Tanggaard giver et forskningsbaseret indblik i forældrenes perspektiv, og David Graae demonstrerer, hvordan den viden kan omsættes til professionel håndtering i praksis.
Målgruppe
Konferencen henvender sig til ledere i dagtilbud og skole, lærer, ressoucrepersoner, fyrtårne og pædagogisk personale, konsulenter og andre med interesse for emnet.
Program
8.45 – 9.05
|
Tjek-ind / kaffe, te og brød
|
9.05 – 9.15
|
Velkomst og intro til dagen
v. Dafolo
|
9.15 – 10.45
|
Familie- og forældresamarbejde
v. Lene Tanggaard
Forældre tror ofte, at de skal gøre mere, end de egentlig behøver – og vi som fagfolk kan let komme til at forstærke den tanke. Med afsæt i sine bøger En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror og En lille bog om, hvorfor vores børn kan mere, end de tror udfordrer Lene Tanggaard forestillingen om det perfekte forældreskab. Hun giver inspiration til, hvordan vi kan skabe et mere bæredygtigt samarbejde med forældre, hvor fokus flyttes fra krav og præstation til det, der faktisk styrker børns trivsel og udvikling.
|
10.45 – 11.05
|
Pause
|
11.05 – 12.00
|
Grænsesætning og dialog – Del 1
v. David Graae
Hvornår skal vi gå i dialog, og hvornår skal vi bare sige stop? David Graae giver dig konkrete værktøjer til at forventningsafstemme og sætte grænser, så samarbejdet med forældre ikke ender i uendelige diskussioner. Du får indblik i de metoder, han bskriver i sin nye bog Grænsesætning og dialog.
|
12.00 – 13.00
|
Frokost – mulighed for uformelle samtaler og netværk
|
13.00 – 14.00
|
Grænsesætning og dialog – Del 2
v. David Graae
Hvad gør du, når en samtale med forældre kører helt af sporet? Når bølgerne går højt, og samarbejdet hænger i en tynd tråd? Her får du teknikker, der kan bringe samtalen tilbage på sporet – fx Broccoli-teknikken og Bro bro brille-teknikken. Det lyder legende, men de virker, når relationen er ved at ryge.
|
14.00 – 14.30
|
Pause, kaffe og kage
|
14.30 – 15.30
|
Grænsesætning eller dialog – Del 3
v. David Graae
Hvordan afvæbner du de mest fastlåste mønstre? Og hvordan kan du undgå at havne i dem igen og igen? I denne session får du redskaber som FIF-metoden og Borgmesteren – konkrete greb, der hjælper dig med at reducere konfliktniveauet, særligt i en præstationskultur, hvor forældre forventer alt og lidt til.
|
15.30 – 15.45
|
Tak for i dag og evaluering
|
Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.
OPLÆGSHOLDERE
Lene Tanggaard er professor ved Aalborg Universitet og tidligere rektor for Designskolen Kolding. Hun er en markant stemme i debatten om læring, kreativitet og pædagogisk praksis og har skrevet en lang række bøger og artikler om samspillet mellem mennesker, faglighed og dannelse. Med En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror og opfølgeren En lille bog om, hvorfor vores børn kan mere, end de tror udfordrer hun tidens forestillinger om forældreskab og børns potentiale. På konferencen deler hun sin viden om, hvordan vi som fagfolk kan skabe et samarbejde med forældre, der giver mere ro, balance og mening for både børn og voksne.
David Graae er erhvervspsykolog og har i mange år arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø i skoler og dagtilbud. Med en praksisnær tilgang og solid erfaring fra skoler og dagtilbud hjælper han fagprofessionelle med at håndtere svære samarbejdssituationer på en måde, der både beskytter kerneopgaven og de mennesker, der skal løfte den.
TID
Den 17. marts 2025 kl. 8.45 - 15.45 (Ankomst med kaffe/te og brød kl. 8.45 - 9.05).
STED
Idrættens Hus - Hotel og konference, Brøndby (vi forbeholder os ret til at ændre stedet)
PRIS
Prisen er 2.498 kr. ekskl. moms og energi- og miljøbidrag pr. person.
Ved samlet tilmelding af tre eller flere deltagere får I 15% rabat.
TILMELDINGSFRIST: .13 februar 2026, kl. 12 (bindende tilmelding fra 1. februar 2026). Efter frist er du altid velkommen til at kontakte Dafolo, for at høre om de kan finde en plads (forlag@dafolo.dk).
TILMELD DIG HER
***
Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.
Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.