Kompetent og erfaren pædagogisk konsulent søges

- med base i Frederikshavn eller i København

Dafolo brænder for sammen med vores kunder og samarbejdspartnere at bidrage og inspirere, så børn, unge og voksne har lige muligheder for at lære, trives og være. Vi søger en kompetent og erfaren pædagogisk konsulent, der bidrager til at realisere vores formål ved at supplere og styrke et dygtigt kompetenceudviklingsteam. Kerneopgaverne er selvstændig varetagelse af salg, planlægning, gennemførsel og evaluering af konsulent- og konferenceopgaver inden for såvel dagtilbudsområdet som skoleområdet.  

Centrale temaer på dagtilbudsområdet er den styrkede pædagogiske læreplan og kvalitet i dagtilbud (bl.a. faglig ledelse, professionelle læringsmiljøer og systematisk evalueringskultur).

Centrale temaer på skoleområdet er co-teaching, formålsdrevet skoleudvikling og -ledelse, mindset, relationspædagogik, fravær samt professionelle læringsfællesskaber. 

Du bliver en del af et team, hvor der lægges vægt på samspil og synergi mellem skole- og dagtilbudsområdet og mellem trykte og digitale forlagsprodukter, konsulentydelser og konferencer. 

Opgaverne omfatter 

  • Selvstændig planlægning, gennemførsel og evaluering af kommunale kompetenceudviklingsopgaver inden for ovennævnte områder.
  • Planlægning og afholdelse af konferencer og studieture
  • Udarbejdelse af skriftlige konference- og forløbsbeskrivelser.
  • Opsøgende salg hos kommuner, skoler og institutioner. 
  • Leadgenerering og -opfølgning.
  • Afdækning af kundebehov – og omsætning af disse i konkrete kompetenceudviklingsforløb.


Faglige kvalifikationer 

  • Erfaring med pædagogisk konsulentarbejde er en forudsætning.
  • En (gerne pædagogisk) mellemlang eller længerevarende videregående uddannelse, f.eks. cand.pæd. i et pædagogisk/psykologisk fag. Andre videregående uddannelser inden for pædagogik, læring og psykologi kan dog ved den rette profil også være relevante.
  • Evne til sammen med andre at omsætte viden til konkrete redskaber, der er anvendelige for praksis.
  • Have fingeren på pulsen i forhold til den nationale og internationale udvikling på det pædagogiske fagområde.
  • God til at skabe og vedligeholde netværk i relevante faglige miljøer.
  • Stærk i mundtlig og skriftlig formidling.
  • Stærk i projektledelse.
  • Evne at have flere projekter i gang på én gang og stadig have og demonstrere overblik


Personlige kvalifikationer 

  • Udadvendt, energisk, positiv og motiverende.
  • Mål- og resultatorienteret.
  • Teamorienteret, erfaren og god til at samarbejde med forskellige mennesker og faggrupper.
  • Robust.
  • Loyal, selvstændig og initiativtagende.
  • Evne at administrere og planlægge egen tid.
     

Vi tilbyder
Et udfordrende job i et spændende og innovativt miljø, hvor frihed, ansvar og selvledelse er nøgleord. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og du bliver en del af et stærkt team, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi løfter i flok. Konsulentteamet er optaget af god kompetenceudvikling, og hvordan man skaber læring og forbedringer. Teamet sætter en ære i at levere god kompetenceudvikling, der er meningsgivende samt praksisnær, og som leveres på baggrund af både forskning, men også ekspertise og egne erfaringer fra praksis som lærer, pædagog og leder. 

Løn efter aftale. 

Arbejdssted
Dafolos kontor i Frederikshavn eller i København. Der skal påregnes en del tid ude af huset, da hovedparten af jobbet udføres ”i marken” i hele landet. 

Ansøgning
Send din ansøgning til Dafolo pr. e-mail til job@dafolo.dk – ansøgning og medfølgende bilag sendes så vidt muligt som én samlet fil. Angiv gerne, hvor du har set stillingsopslaget. 

Tiltrædelse: Den 1. november 2019. 

Ansøgningsfrist: Den 5. september 2019, klokken 12. 

Yderligere oplysninger
Fås hos Peter Andersen, direktør for forlag og kompetenceudvikling, Dafolo A/S, telefon 2361 1548 eller e-mail pea@dafolo.dk.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked.