Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

2-DAGES KURSUS

2-dages kursus: Fleksible og inkluderende læringsmiljøer

17. marts, 2025
Middelfart

 

Lær at anvende UDL i din praksis, og skab deltagelsesmuligheder for alle elever
 

UDL står for Universal Design for Learning og er en forskningsbaseret tilgang til undervisning, der fremmer inkluderende og fleksible læringsmiljøer. På dette kursus arbejder du med, hvordan du kan skabe deltagelsesmuligheder for alle elever med UDL’s didaktiske ramme. UDL tilbyder nye perspektiver på den undervisning, du allerede bedriver, og giver dig nogle konkrete muligheder for at højne dine elevers lærings og styrke deres arbejdsprocesser.

Med UDL vendes blikket mod didaktikken i undervisningen, og fokus er at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem kvalificerede didaktiske valg. Her er ikke tale om en ny metode eller at en helt ny undervisningspraksis, med UDL forfiner og kvalificerer du din undervisning, samt åbner den op for en ny elevgruppe, der agerer anderledes end tidligere.

På kurset arbejder du med: 

  • Hvad UDL er, og hvilket fundament det står på
  • Hvordan UDL kan skabe deltagelsesmuligheder for alle elever
  • Hvordan du kan anvende UDL i netop din praksis
  • Hvordan du kan reducere læringsbarrierer
  • Hvordan du kan anvende AI i undervisningen
  • Hvorfor og hvordan du arbejder med elevmedbestemmelse.
  • Hvorfor UDL?

UDL er en forskningsbaseret didaktisk ramme, der kan understøtte lærernes arbejde med at undervise de mangfoldige elevgrupper. Med UDL skaber man flere didaktiske veje i undervisningen, så man reducerer barriererne for elevernes deltagelse i læring og sikrer fleksible læringsmiljøer.

UDL er en tilgang, der tilbyder lærere konkrete didaktiske greb, der kan skabe mere fleksibilitet i undervisningens praksis. Når undervisningen tilrettelægges med UDL, gives der flere muligheder for adgang til stoffet gennem indtryk, og flere muligheder for at udtrykke sig fagligt. Samlet set betyder det, at eleverne får flere muligheder for at være deltagende.

UDL’s didaktiske ramme rammesætter desuden elevernes engagement og motivation og giver bud på, hvad man som professionel kan arbejde med helt konkret for at tilvejebringe muligheder og anledninger til, at elevernes motivation og engagement højnes.

Målgruppe

Kurset henvender sig både til dig, der er tæt på eleverne, men også dig, der lykkes gennem andre. Du er fx lærer, gymnasielektor, ressourceperson, vejleder, konsulent, afdelingsleder eller skoleleder.

Dit udbytte

På kurset arbejder vi med at kvalificere undervisningens elementer med UDL’s ramme. Du får desuden viden og konkrete redskaber til en undervisning med UDL.

Vi sætter jeres praksis i centrum og kobler det med nyeste viden og forskning på området.

Program

1. dag undervises der fra kl. 10.00 – 16.30.

  • UDL-rammen præsenteres
  • Deltagelsesbarrierer
  • Elevmedbestemmelse
  • Motivation
  • Indtryk.

Fælles middag om aftenen (også for ikke-overnattende, hvis det har interesse. Tilmelding inden kursusdagen)

2. dag undervises der fra kl. 9.00 – 15.30

  • Udtryk
  • AI i undervisningen
  • Planlægning og undervisningsdesign
  • Feedback og evaluering.

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet. 

TID
17. - 18. marts 2025. 
17. marts 2025, kl. 10.00-16.30 og 18. marts 2025 kl. 9.00-15.30. 

STED
Middelfart (Endelig adresse følger. Vi forbeholder os ret til at ændre uddannelsesstedet).

UNDERVISERE
Marie Uldall, pædagogisk konsulent hos Dafolo

PRIS

Kr. 5.695 (uden overnatning)

Kr. 6.095 (overnatning i delt dobbeltværelse)

Kr. 6.495 (overnatning i enkeltværelse)

Priserne er inkl. forplejning (i programmet) og ekskl. moms og energi- og miljøbidrag.

RABAT
Ofte er det givtigt at være på kursus sammen med andre fra egen organisation. Hvis I kommer tre eller flere deltagere fra samme organisation, får I 15 % i rabat.

TILMELDING

Tilmeldingsfrist den 13. marts 2025, kl. 12. (Bindende tilmelding fra den 14. februar 2025)

TILMELD DIG KURSET

***

Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.

Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.

For yderligere oplysninger kontakt Dorte Kristensen på forlag@dafolo.dk eller telefon 9620 6666.

Vi forbeholder os ret til ændringer. 

***

 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde