Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

BOGRECEPTION

Bogreception for Nest møder dagtilbud

18. august, 2021
Aarhus

Intet barn skal stå uden for fællesskabet – alle skal være med

Kom til reception for bogen Nest møder dagtilbud

Mød forfatteren og bliv klogere på Nest i dagtilbud.

TID: Onsdag den 18. august 2021, kl. 15.00-17.00.

STED: Kantinen, Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J.

Nest er en fællesskabsunderstøttende pædagogik, hvor der er fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling. Nest betyder ”rede” og er i denne sammenhæng betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor tilgangen er, at den trygge rede, som ét barn har brug for, gavner alle børn.

I forbindelse med en studietur til New York blev Karin Lykke optaget af det børnesyn, der ligger bag Nest, og af den fællesskabsunderstøttende tilgang, som Nest forudsætter. I samarbejde med PPR i Aarhus Kommune har Karin arbejdet på at få oversat Nest til dagtilbud, og det er der nu kommet en bog ud af.

Vi markerer bogudgivelsen til denne reception, hvor du bl.a. kan møde forfatteren og købe bogen til særpris.

PROGRAM

15.00-15.15

Velkommen v/ Mette Johnsen Elbeck, forlagsredaktør, Dafolo

15.15-15.45

Fagligt oplæg om baggrunden for Nest v/ Stine Clasen, udviklingskonsulent i PPR, Aarhus Kommune

15.45-16.30

Fagligt oplæg om Nest i dagtilbud v/ Karin Lykke, dagtilbudsleder i Aarhus Kommune og forfatter til Nest møder dagtilbud

16.30-17.00

Skål i bobler og mulighed for at hilse på hinanden samt kigge i bogen.

Vi glæder os til at se jer!

Mange hilsener
Dafolo og forfatteren

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her senest den 11. august 2021. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dorte Kristensen på mail dk@dafolo.dk.

Alle retningslinjer i forbindelse med COVID-19 overholdes.

Hent invitation til print her

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked.