Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KONFERENCE

Dannelsesdag: Dannelse – sådan!

16. april, 2020

Tiden kalder på et øget fokus på elevernes dannelse i folkeskolen. Men hvad er undervisning, der danner, og hvorfor er det egentlig vigtigt? Og danner al undervisning?

Dannelsesbegrebet er vigtigt og særligt, men det er også komplekst og abstrakt. På denne dag sætter vi derfor fokus på at gøre dannelsen mere håndgribelig. 

På dannelsesdagen får du:

  • Inspirerende (og for nogle provokerende) oplæg fra toneangivende debattører.
  • Forskellige perspektiver på, hvad dannelse er, og hvad der ligger i folkeskolens dannelsesopgave.
  • Inspiration til dannelsesorienteret undervisning i fag og til at fortsætte dialogen om dannelsens vigtighed hjemme på din egen skole eller uddannelsesinstitution.
  • Mulighed for at sætte din egen praksis under lup gennem en faciliteret proces.

Konferencen henvender sig til alle, der er nysgerrige på, hvordan vi kan styrke en skole, der danner, og hvordan man bedst understøtter elevernes dannelsesprocesser med undervisningen.

På konferencen vil du møde:

  • Knud Romer, forfatter og debattør
  • Alexander von Oettingen, prorektor ved UC Syd
  • Louise Klinge, skoleforsker og skolekonsulent
  • Helle Brønnum Carlsen, lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole
  • Anne Sophie Engsig, konsulent og tidligere kåret til Danmarks bedste lærer
  • Mette Frederiksen, lærer, debattør og foredragsholder.

Download detaljeret program her.

Program - 16. april 2020, København

08.30 - 09.00

Registrering og kaffe

09.00 - 09.10

Velkomst og praktiske oplysninger

v/Dafolo

09.10 - 10.00

Uden dannelse intet liv

v/Knud Romer, forfatter og debattør
I dagens første oplæg argumenter Knud Romer for, at børn skal have noget ind mellem ørerne og have et rigt liv, hvor det ikke handler om at få noget ud af tilværelsen, men prøve at bringe noget ind i den. For man kan ikke få noget ud af livet. Det er en ensrettet vej. Vi er færdige om lidt. Lad os nå en erkendelse af, at det er den dyre langsomme omvej, der er den rigtige. Ikke den billige hurtige og nemmeste vej, som vi navigerer efter nu.

10.00 - 11.00

Undervisning er dannelse

v/Alexander von Oettingen, prorektor ved UC Syd
I dette oplæg giver Alexander et indblik i, hvordan fagene låser en verden op for børnene, som de ellers ikke ville kende – for undervisning er dannelse, og fag og undervisning er skolens vigtigste dannelsesbidrag.

11.00 - 11.15

Pause

11.15 - 12.15

Lærerens rolle i at skabe plads til dannelsesprocessen

v/Louise Klinge, skoleforsker og skolekonsulent
I dette oplæg vil Louise understrege vigtigheden af engagementets didaktik, hvor den anerkendende tone, hvor eleven føler sig set og hørt, er afgørende for, om der bliver skabt et rum med plads til igangsættelse af tankeprocesser. På den måde understøtter læreren, at børnenes tid i skolen bedst bidrager til dannelsesprocessen.

12.15 - 13.15 

Frokost

13.15 - 14.00

Maddannelse

v/Helle Brønnum Carlsen, lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole
Vi slår mave oven på frokosten med et oplæg om maddannelse. Her hører vi om, hvordan maddannelse handler om at lære at træffe ansvarlige valg med sans for nydelse og glæden ved at skabe – under hensyntagen til omgivelserne.

14.00 - 14.30

Sæt din egen dannelsespraksis under lup! Faciliteret proces

v/Anne Sophie Engsig, konsulent og tidligere kåret til Danmarks bedste lærer.


14.30 - 15.00

Pause


15.00 - 15.45

Formålstyret undervisning åbner danskfagets dannelsesperspektiver

v/Mette Frederiksen, lærer, debattør og foredragsholder
Danskfagets dannelsesopgave formuleres blandt andet i fagets formål, og det betyder, at man som lærer kan åbne fagets dannelsesperspektiver ved at undervise ”formålstyret” – altså træffe nogle af de didaktiske beslutninger ud fra fagets formål. Det skal gøres bevidst; dannende undervisning opstår ikke af sig selv, og ikke al undervisning er dannende.

15.45-:

Tak for i dag

Dafolo byder på et glas vin og netvæksdannelse for dem, der har lyst.

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.

Praktiske oplysninger om konferencen

Tidspunkt: 16. april 2020, kl. 08.30 - 15.45.

Konferencested: 
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Pris: 1.950,- kr. ekskl. moms. Der ydes 10 % rabat ved 3 tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding).

Tilmelding: Bindende tilmelding senest den 18. marts 2020. 

Efter tilmeldingsfristen kan du forhøre dig om eventuelt ledige pladser på forlag@dafolo.dk
Se yderligere betingelser i detaljeret program. 

Tilmeld dig inden den 1. februar 2020 og få kr. 300,- i rabat!

Yderligere oplysninger
Dorte Kristensen, telefon 9620 6666, e-mail forlag@dafolo.dk 

Skræddersyede arrangementer eller kompetenceudvikling?
Ønsker din institution, organisation eller kommune at afholde et lukket arrangement tilpasset jeres ønsker og behov? Så kan Dafolo hjælpe med planlægning og gennemførelse. Vi går også meget gerne i dialog med jer om skræddersyet kompetenceudvikling. Kontakt Dorte Kristensen for nærmere information: dk@dafolo.dk.

 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked.