Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

LÆRINGSDAG

Læringsdag om Faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner i dagtilbud

18. marts, 2020
Kolding

De nye ”faglige fyrtårne” og andre ressourcepersoner, som vi kender dem, står over for nye krav og forventninger til, at de er med til at styrke børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse – blandt andet gennem bidrag til styrkede læringsmiljøer og til etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddene.

På denne læringsdag vil vi beskæftige os med disse krav og forventninger og forholde os til, hvordan de faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner kan indfri disse krav og forventninger – og dermed bidrage til kvalitetsløft på dagtilbudsområdet.

Men hvad er et fagligt fyrtårn egentlig? Hvordan er man et fagligt fyrtårn? Hvordan er man leder for faglige fyrtårne? Hvad betyder det for samarbejdet med ledelse, kolleger og forældre, at man er fagligt fyrtårn? Og hvordan understøtter man som fagligt fyrtårn bedst udviklingen af gode læringsmiljøer for alle børn og en øget kvalitet i dagtilbuddet? Og hvordan kan man som ekstern ressourceperson indgå i kvalitetsudviklingen?

Disse spørgsmål og mange flere kan vi sammen blive klogere på, når Dafolo inviterer til læringsdag fyldt med inspiration og refleksion.

Når dagen er slut, ved vi mere om:

  • Hvorfor faglige fyrtårne spiller en central rolle i dagtilbuddenes arbejde med at realisere den styrkede læreplan.
  • Hvad faglige fyrtårnes arbejde består af, og hvilke kompetencer de bør besidde.
  • Hvordan faglige fyrtårne kan arbejde i praksis og på bedste vis sikre udviklingen af stærke læringsmiljøer for alle.

Målgruppe:

Konferencen henvender sig til faglige fyrtårne, ressourcepædagoger, støttepædagoger, specialpædagoger, eksterne konsulenter, vejledere og videnspersoner (fx fra PPR), pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter med opgaver i dagtilbud og dagtilbudsledere.
 

Læringsdagen afholdes også i Roskilde den 11. marts 2020.

Download indbydelse med detaljeret program her. 

Program - 18. marts 2020, Kolding

08.30-09.00

Registrering og kaffe/te med brød

09.00-09.15

Velkomst og tjek ind

v/Mette Nors

09.15-10.00

Hvorfor har vi faglige fyrtårne i dagtilbud?

v/Frank Spring
Vi starter læringsdagen med at indkredse, hvorfor det i det hele taget er blevet aktuelt at have faglige fyrtårne i dagtilbud. De faglige fyrtårnes og andre ressourcepersoners berettigelse drøftes, og vi uddyber forståelsen af faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner som afgørende for kvalitetsudvikling i dagtilbuddene.

10.00-10.15

Fagligt pitstop – hvad hæfter vi os ved indtil videre?

v/Mette Nors

10.15-10.30

Kort pause med frugt

10.30-11.45

Hvad består faglige fyrtårnes arbejde af, og hvad skal de kunne?

v/Frank Spring
At være fagligt fyrtårn er at være en ny slags professionel i dagtilbuddet. Vi kigger nærmere på, hvad der ligger i denne funktion, hvilke forskellige roller den kan indebære og ikke mindst, hvilke kompetencekrav den fører med sig.

11.45-12.45

Frokost

12.45-13.30

Hvad består faglige fyrtårnes arbejde af, og hvad skal de kunne? (fortsat)

v/Frank Spring

13.30-14.00 

Fagligt pitstop – hvad ved vi nu?

v/Mette Nors

14.00-14.15

Pause med kaffe og kage

14.15-15.30

Hvordan er man fagligt fyrtårn i praksis? Vi har fokus på værktøjer!

v/Frank Spring
Vi fokuserer på, hvordan faglige fyrtårne blandt andet ved at benytte sig af konkrete værktøjer kan agere i praksis. Vi gennemgår eksempler på sådanne værktøjer, og deltagerne får mulighed for at drøfte deres egne praksiserfaringer med hinanden.

14.15-15.30

Tjek ud og tak for i dag – hvad vil vi gøre anderledes i morgen?

v/Mette Nors

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet. 

Praktiske oplysninger om konferencen

Tidspunkt: 18. marts 2020, kl. 08.30 - 16.00.

Konferencested: Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding.

Pris: Kr. 1.950,- ekskl. moms.
Der ydes 10 % rabat ved 3 tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding).

Tilmelding: Bindende tilmelding senest den 17. februar 2020. Tilmeld dig inden den 17. januar 2020 og få kr. 300,- i rabat!

HUSK, at du som medlem af ”I Børnehøjde” får 10% rabat på deltagerprisen.

Efter tilmeldingsfristen kan du forhøre dig om eventuelt ledige pladser på forlag@dafolo.dk


Se yderligere betingelser i detaljeret program. 

Yderligere oplysninger
Dorte Kristensen, telefon 9620 6666, e-mail forlag@dafolo.dk 

 

Skræddersyede arrangementer eller kompetenceudvikling?

Ønsker din institution, organisation eller kommune at afholde et lukket arrangement tilpasset jeres ønsker og behov? Så kan Dafolo hjælpe med planlægning og gennemførelse. Vi går også meget gerne i dialog med jer om skræddersyet kompetenceudvikling. Kontakt Dorte Kristensen for nærmere information: dk@dafolo.dk.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked.