Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KONFERENCE

Løft skolens inklusionspraksis med co-teaching – sådan får I det til at ske!

03. oktober, 2019
København

Vi støtter på denne konference deltagernes læring og videndeling via Flipped Learning og
netværksdannelse.

Skoler, der arbejder med co-teaching, har som mål at øge alle elevers læring, skabe faglig optimering, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være inkluderet i klassens sociale såvel som læringsmæssige fællesskab. Samtidig gives der mulighed for at forbedre undervisningskvaliteten og skabe faglig stolthed. Arbejdet med co-teaching kan dermed være med til at skabe en oplevelse af at arbejde meningsfuldt og passioneret med at bidrage til et formål, der er større end de enkelte involverede: Alle børns oplevelse af at høre til og udvikle sig fagligt.
Co-teaching kræver imidlertid nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde i form af et professionelt læringsfællesskab.

På denne konference får du:

  • Mulighed for at lære af andre og skabe et stærkt netværk til andre kommuner og skoler, der arbejder med co-teaching. 
  • Svar på co-teachingens “hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorfor og hvornår”, herunder indsigt i de seks co-teaching-tilgange.
  • Redskaber til som leder eller konsulent at understøtte co-teaching.
  • Indsigt i og eksempler på, hvorfor co-teaching er en vigtig vej til styrkelse af inkluderende læringsmiljøer.
  • Viden om, hvordan co-teaching bedst muligt kan tilrettelægges.
  • Konkrete redskaber til co-teaching-samarbejdet som en del af det professionelle læringsfællesskab.
  • Indblik i danske erfaringer med co-teaching.

Målgruppen er ledere, skolechefer, lærere, speciallærere, vejledere, pædagoger, ressourcepersoner og pædagogiske konsulenter inden for folkeskolen.

Flipped Learning og mulighed for at indgå i et stærkt co-teaching-netværk 

Deltagerne vil forud for konferencen få tilsendt en materialepakke med et videolink og en artikel, så de er klædt på med basisviden på selve dagen. Samtidig vil det være muligt at blive en del af Dafolos landsdækkende co-teaching-netværk, hvor ledere, konsulenter og praktikere videndeler, udveksler erfaringer og sammen skaber nye muligheder i relation til co-teaching.
Vi har altid et fagligt input på programmet og skaber samtidig rum for deltagerne til at lære af hinanden.

Konferencen afholdes den 3. oktober 2019 i Købehavn og den 2. oktober 2019 i Horsens. 


Download detaljeret program her.

Program

08.45 - 09.15:
Registrering og morgenmad

09.15 - 09.30:
Velkommen og tjek ind v/Dafolo

09.30 - 10.45:
Introduktion til co-teaching v/Marilyn Friend
Co-teaching har et enormt potentiale til at fremme inkluderende praksis og berige børns liv, men det en kompleks størrelse, der kræver en klar definition. I denne indledende del vil Marilyn Friend præcisere, hvad co-teaching er og – mindst lige så vigtigt – hvad det ikke er. Hun vil blandt andet komme ind på de professionelles roller og ansvar i forhold til at
udvikle co-teaching i praksis.

10.45 - 11.00:
Pause med frugt

11.00 - 12.15:
Co-teaching-samarbejdet v/Marilyn Friend
Co-teaching er meget mere end blot at placere to professionelle i det samme klasselokale.
I denne del vil Marilyn Friend udfolde de forskellige co-teaching-tilgange, herunder hvordan de voksne deler ansvaret og opgaverne, så begge spiller en aktiv rolle i undervisningen. Hun vil også i denne del komme ind på, hvordan samarbejdet mellem de voksne, der skal stå for co-teachingen, bedst kommer til at fungere, herunder den konkrete planlægning.

12.15 - 13.00:
Frokost

13.00 - 14.00:
Bøvl og blær med co-teaching v/Anne Andersen og Marilyn Friend
I denne del af programmet kommer vi helt tæt på deltagernes egne udfordringer og successer med co-teaching. Konsulent Anne Andersen vil stå for en kreativ proces, hvor der bliver mulighed for at dele, hvad man hver især ”bøvler med” og kan ”blære sig med” i forhold til co-teaching. Deltagere, der eventuelt ikke endnu er kommet i gang med co-teaching, vil også kunne hente værdifuld viden i denne del. Marilyn Friend er med undervejs og vil hjælpe med at sparre på deltagernes input.

14.00 - 14.15:
Kort pause med kaffe og kage

14.15 - 15.15:
Break out-sessions – vælg mellem tre forskellige

Break out-sessions (vælg en ved tilmeldingen og se nærmere beskrivelse i det detaljeret program)
1: Inklusion af børn med særlige behov – i praksis v/Signe Sass Bjørch, co-teacher på Holmeagerskolen i Greve

2: Det professionelle læringsfællesskab som fundament for co-teaching v/Lisbeth Vesterheden, konsulent

3: Skab det bedste fundament for vellykket co-teaching – ledelsens afgørende rolle v/Marilyn Friend

15.15 - 15.30:
Tjek ud v/Anne Andersen og Marilyn Friend.

 

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet. 

 

Praktiske oplysninger om konferencen

Tidspunkt: 3. oktober 2019, kl. 08.45-15.30.

Konferencested: Scandic Sydhavn, Sydhavns Plads 15, 2450 København. 

Pris: 2.198,- kr. ekskl. moms. Der ydes 10 % rabat ved 3 tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding).
Tilmelding: Bindende tilmelding 1. september 2019. 

Tilmeld dig inden 3. juli 2019 og få kr. 300,- i rabat. 

Yderligere oplysninger
Dorte Kristensen, telefon 9620 6666, e-mail forlag@dafolo.dk 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked.