Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KONFERENCE

Nøglen til vinderkulturens DNA - Barcelona-metoden

24. marts, 2020
Brøndby

Ved at arbejde med fem nøgleprincipper kan også din organisation skabe en større grad af samhørighed og samarbejde og samtidig få en større forståelse for, hvordan forskellige grupper kan lære at fungere som en samlet enhed.

Vi byder velkommen til en spændende dag "Nøglen til vinderkulturens DNA - Barcelona-metoden", hvor du kan møde Damian Hughes, Andreas Rasch-Christensen og Esben Suurballe Christensen. 

Mål for dagen:

På konferencen vil du få indsigt i, hvordan man kan arbejde med at opbygge en vinderkultur og skabe en større grad af samhørighed i din organisation.

Det får du med dig fra dagen:

  • konkrete redskaber inspireret af FC Barcelonas succes og kultur til brug i din organisation.
  • indsigt i, hvordan de fem nøgleprincipper relaterer sig til en dansk organisationsstruktur, og hvordan du kan bruge dem i praksis.
  • inspiration til at opbygge en stærk samarbejdskultur omkring et fælles formål.


FC Barcelona er en af de mest succesrige fodboldklubber i verden. Det, der gør klubben unik, er den vinderkultur, der har leveret vedvarende succes i meget længere tid end et eliteteams sædvanlige fireårige cyklus. Kernen i klubbens succes er måden, hvorpå den beskæftiger sig med mennesker, og den omhu og opmærksomhed, der tilføres det miljø, klubbens spillere agerer i: En praksis, der er vigtig for alle organisationer, der forsøger at udnytte aktiverne hos deres ansatte til virksomhedens bedste. 

Ved at arbejde med fem nøgleprincipper kan også din organisation skabe en større grad af samhørighed og samarbejde og samtidig få en større forståelse for, hvordan forskellige grupper kan lære at fungere som en samlet enhed. 

De fem nøgleprincipper i en vinderkultur er:

  • FOKUS PÅ DET STORE BILLEDE
  • EN FORSTÅELSE FOR FORANDRINGSBUEN
  • GENTAGNE SYSTEMER OG PROCESSER
  • KULTURELLE ARKITEKTER
  • AUTENTISK LEDERSKAB.

Se Damian Hughes fortælle om Barcelona-metoden

Målgruppe

Konferencen henvender sig til alle, der ønsker at styrke samhørigheden og samarbejdet og at skabe en vinderkultur i deres organisation og vise vejen som leder. Målgruppen er ledere inden for både den offentlige og private sektor, konsulenter inden for ledelse, performance, sport, sportspsykologer og inkarnerede FC Barcelona-fans.

Sprog: Dagens program foregår delvist på engelsk.
 

Konferencen afholdes også i Herning den 25. marts 2020.

Se detaljeret program/indbydelse her. 

Program - 24. marts 2020, Brøndby

08.30-09.00

Registrering og kaffe

09.00-09.10

Velkommen og praktiske beskeder

v/Dafolo

09.10-09.45

Introduktion

v/ Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA

09.45-10.30

Barcelonametoden

v/ Damian Hughes

Denne interaktive workshop handler om vigtigheden af et vedholdende fokus på kultur, når man ønsker at forbedre sine resultater. 

FC Barcelona er en af de mest succesrige fodboldklubber i verden. I de fire år, hvor Pep Guardiola var træner i klubben, vandt den 14 ud af 19 mulige trofæer – en succesrate, der ikke på noget tidspunkt har været matchet i fodboldhistorien. Men det, der gør FC Barcelona til noget unikt, er den vinderkultur, der har leveret fortsat succes langt ud over den fireårige cyklus, det normale elitesportsteam nyder succes i. 

Kernen i klubbens succes skal findes i dens tilgang til andre mennesker og i den omhu og opmærksomhed, der gives til miljøet omkring klubben og dens spillere. Internationale studier viser, at commitmentmodeller med fokus på tillid, samarbejde og det at arbejde efter et fælles formål fører til større succes end nogen anden organisatorisk model – og det er det, vi kan se i praksis i FC Barcelona. 

I denne workshop  kortlægger Damian Hughes processen bag opbygningen af en effektiv organisationskultur ved at identificere fem nøgleaspekter, som sammen fører til bedre sammenhæng og samarbejde, og forklarer, hvordan forskellige grupper kan lære at handle ud fra samme mindset.

Damian Hughes trækker på interviews med nogle af nøglearkitekterne bag FC Barcelona samt sin egen omfangsrige erfaring som professor i organisationspsykologi og -forandringer og samarbejdspartner for førende sports- og forretningsvirksomheder.

Dagens workshop giver dig et unikt indblik i de vigtige problematikker, den moderne organisation står overfor, og viser, hvordan den succesrige tilgang i FC Barcelona også kan bruges til at udvikle en vinderkultur i lige netop din virksomhed.

10.30-10.45

Pause

10.45-12.00

Barcelonametoden

v/ Damian Hughes

12.00-12.45

Frokost

12.45-13.45

Barcelona-metoden

v/ Damian Hughes

13.45-14.00

Pause

14.00-15.00

Barcelona-metoden i dansk kontekst

v/ Esben Suurballe Christensen

Hvilke kulturelle normer, værdier og målsætninger er centrale pejlemærker, når man som (vej)leder i den danske institutionsverden skal forsøge at rådgive og vejlede alt fra chefer, kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere? Og kan man det med udgangspunkt i en fodboldklub? Det vil forfatter Esben Suurballe Christensen forsøge at give svaret på. Han vil også ud fra sit virke som formand for en lokal fodboldklub i stor vækst forsøge at omsætte nogle af Damian Hughes’ væsentligste pointer til en dansk foreningskontekst.

15.00-15.30

Q&A

 

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.

Praktiske oplysninger om konferencen

Tidspunkt: 24. marts 2020, kl. 08.30-15.30

Konferencested: Idrættens Hus Hotel og Konference, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby (Konferencen afholdes også i Herning den 25. marts 2020).

Pris: Kr. 1.998,- ekskl. moms. Der ydes 10 % rabat ved 3 tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding). 
Tilmelding: Bindende tilmelding senest 24. februar 2020.  (Der er dog begrænset pladser).

Early birk/tilmeld dig inden den 15. januar 2020 og få kr. 200,- i rabat!

Efter tilmeldingsfristen kan du forhøre dig om eventuelt ledige pladser på forlag@dafolo.dk. 

Yderligere oplysninger
Dorte Kristensen, telefon 9620 6666, e-mail forlag@dafolo.dk 

Se Indbydelse og betingelser her.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked.