Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KONFERENCE

Omsorg – Den fælles professionelle praksis i dagtilbuddene (Konferencen er udskudt på ubestemt tid)

21. april, 2020
Kolding

Fokus på læring og udvikling kan ikke stå alene. I samspillet og relationerne står omsorgen centralt.

I forbindelse med realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan har EVA lavet
en række kortlægninger – en af dem med overskriften “Samspil og relationer i det
pædagogiske læringsmiljø” (2018). Heri understreges det, at et velfungerende samspil
og relationer mellem børn og pædagogisk personale er noget af det mest afgørende
for et godt pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børns trivsel, læring, udvikling
og dannelse. Fokus på læring og udvikling kan altså ikke stå alene. I samspillet og relationerne står omsorgen centralt.

Derfor sættes omsorg nu på dagsordenen!


På denne konference vil du især blive klogere på følgende:

  • hvad forskningen siger om omsorg
  • hvorfor det er vigtigt at sætte omsorg centralt i den pædagogisk praksis
  • centrale karakteristika ved relationskompetence og det at drage omsorg
  • om man kan lære at være omsorgsfuld
  • omsorgens cirkler
  • hvordan vi arbejder med omsorg som et fælles anliggende.

Konferencen er med Charlotte Ringsmose, Lola Jensen, Tina Brandt og Anne Linder. 

Målgruppe

Dagen er målrettet dagtilbudspædagoger, pædagogiske ledere, pædagogiske konsulenter
og alle med interesse i den pædagogiske praksis og det gode børneliv.


Konferencen afholdes den 21. april 2020 i Kolding og den 27. april 2020 i København 

Download detaljeret indbydelse og program her.
- I det detaljeret program kan du læse mere om oplægsholderne. 

Program - 21. april 2020, Kolding

08.30-09.00

Tjek-ind samt kaffe/te og brød

09.00-09.15

Velkommen og praktiske beskeder

v/ Anne Sophie Engsig, konsulent, Dafolo

10.15-10.30

Passende og tilgængelig omsorg

v/ Charlotte Ringsmose

Charlotte Ringsmose vil give en introduktion til forskningen om samspillets betydning og hjerneudviklingen – en udvikling i den tidlige barndom, der er af afgørende betydning for barnets samlede livsforløb. Hvordan yder man som professionel  en passende og tilgængelig omsorg med blik for tilknytning, kontaktskabelse, voksen-barn-relation, fælles opmærksomhed og
samspil?

10.15-10.30

Pitstop

v/ Anne Sophie Engsig, konsulent, Dafolo

Tid til refleksion – hvad er du blevet særligt optaget af? Hvilke tanker gør du dig om din egen praksis på baggrund af oplægget?

10.30-10.45

Kort pause

10.45-11.45

Omsorgen i det professionelle relationsarbejde

v/ Anne Linder

Anne Linder vil give en introduktion til forskningen inden for området. Hvad karakteriserer den professionelle omsorg? Kan man lære at give omsorg? Og hvad karakteriserer et miljø, der har omsorg som den fælles pædagogiske praksis?

 

11.45-12.00

Pitstop 2

v. Anne Sophie Engsig, konsulent, Dafolo

Tid til refleksion – hvad er du blevet særligt optaget af? Hvilke tanker gør du dig om din egen praksis på baggrund af oplægget?

12.00-12.45

Frokost

12.45-13.45

Relationskompetence i dagtilbuddene

v/ Tina Brandt

Børn vil i enhver relation til en hvilken som helst voksen først og fremmest afkode, om den voksne har dem på sinde. Med afsæt i Louise Klinges forskning i relationskompetence, og sine mange års erfaring fra praksis, vil Tina Brandt komme med konkrete bud på, hvordan de voksne med små greb kan understøtte børnenes grundlæggende behov for at have indflydelse på eget liv, føle sig kompetente og som værdifulde medlemmer af fællesskabet.
Tina vil også beskrive vigtige betingelser, der skal være til stede, for at de voksne kan handle relationskompetent, også i det professionelle fællesskab.

13.45-14.05 

Hvad gør vi, når vi kommer hjem? 

v. Anne Sophie Engsig, konsulent, Dafolo

I denne session opfordrer vi dig til at bringe dagens oplæg i spil: Hvad husker du især? Hvad vil du bringe tilbage til egen praksis? Hvem vil du dele det med og hvornår?

14.05-14.30

Pause med kaffe og kage

14.30-15.30

Vejen tilbage/frem til personalets kerneopgave i en forandringstid

v/ Lola Jensen

Koblingen mellem dannelse og leg er i fokus i dette oplæg, som med afsæt i den nyeste hjerneforskning undersøger, hvordan forskellige typer af lege påvirker børns hjerner og udvikling. Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress? Og er det muligt at bruge selve legen til at støtte barnet, styrke barnets selvværd og sikre glæden i hverdagen?

15.30-15.40

Farvel og på gensyn 

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet. 

Praktiske oplysninger om konferencen

Grundet omstændighederne med cononavirus, så er konferencen udskudt på ubestemt tid. Vi melder senere en ny dato ud her på siden samt alle tilmeldte vil få direkte besked). 

 

Tidspunkt: 21. april 2020, kl. 08.30 - 15.40.

Konferencested: Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding 

Pris: kr. 1.998,- ekskl. moms pr. deltager.

I får 10% rabat ved tre tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding).
I får 20% rabat ved seks tilmeldinger fra samme institution (samlet tilmelding).

Tilmelding: Bindende tilmelding senest den 20. marts 2020. 
Efter tilmeldingsfristen kan du forhøre dig om eventuelt ledige pladser på forlag@dafolo.dk
Se yderligere betingelser i detaljeret program. 

Tilmeld dig inden den 1. marts 2020 og få kr. 300,- i rabat!

Yderligere oplysninger
Dorte Kristensen, telefon 9620 6666, e-mail forlag@dafolo.dk 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Forlagsekspedition med omtanke!

I Dafolo har vi truffet de nødvendige foranstaltninger i forhold til at begrænse risikoen for corona-smitte blandt vores medarbejdere. Det betyder, at vi fortsætter ekspeditionen af ordrer på daglig basis, ligesom vi som sædvanlig er tilgængelige på telefon og på mail.