Vil du styrke din skoles arbejde med konflikthåndtering, fællesskabsopbygning og forebyggelse af uhensigtsmæssig adfærd? På dette kursus får du indsigt i Restorativ Praksis og konkrete værktøjer til at anvende det i din hverdag.
I alle børne- og ungefællesskaber vil der indimellem opstå konflikter eller problemer. Nogle gange eskalerer de og får de berørte parter til at gøre eller sige ting, som ikke er hensigtsmæssige. Det kan være mobning, trusler, et hårdt sprog og fysisk skadende handlinger. Som professionel i skolen skal man håndtere disse situationer, men hvordan gør man det, så man både får taget hånd om de krænkede og de udøvende parter og det berørte klassefællesskab? Det giver Restorativ Praksis velafprøvede bud på. Her er formålet at genoprette skaden, så alle berørte får genetableret tillid og værdighed og får ny læring med sig.
Formål
Formålet med kurset er at øge kendskabet til Restorativ Praksis i skolen. Som deltager kvalificeres du til at tale med om Restorativ Praksis og forme din skoles konkrete praksis i mødet med uhensigtsmæssig elevadfærd og i det forebyggende og fællesskabsopbyggende arbejde. Du vil få lettere ved at vurdere, om og hvordan en given sag kan mødes med Restorativ Praksis.
Udbytte
Du vil blive introduceret til feltet Restorativ Praksis: Hvad er det, og hvor kommer det fra? Du får samtidig et overordnet kendskab til den restorative værktøjskasse og mulighed for at afprøve udvalgte redskaber og teknikker.
Målgruppe
Kurset henvender sig til lærere, pædagoger, ressourcepersoner, ledere, vejledere i grundskolen og ungdomsuddannelserne.
PROGRAM
8.30 – 9.00
|
Tjek-ind, morgenmad, te og kaffe
|
9.00 – 9.30
|
Velkomst
v. Dafolo og Gro Emmertsen Lund
Gennemgang af dagens program
Præsentation ved bordene og forhåbninger til dagens indhold og udbytte
|
9.30 – 10.30
|
Fagligt oplæg: Hvad er Restorativ Praksis? + Overblik over den restorative værktøjskasse.
v. Gro Emmertsen Lund
Dialog ved borde og i plenum
|
10.30 – 10.45
|
Pause
|
10.45 – 12.00
|
Trivsel, trivselsmålinger og sociale medier Den fællesskabsopbyggende Cirkelsamtale – intro og afprøvning i grupper
v. Gro Emmertsen Lund
Dialog i plenum
|
12.00 – 12.45
|
Frokostpause
|
12.45 – 13.45
|
Den restorative spørgeramme – on the spot-konfliktcoaching
v. Gro Emmertsen Lund
|
13.45 – 14.00
|
Kaffepause
|
14.00 – 14.45
|
Dialoger ved bordene og i plenum
v. Gro Emmertsen Lund
|
14.45 – 15.00
|
Afrunding
|
15.00
|
Farvel og tak for nu
|
Vi forbeholder os mulighed til ændringer i programmet.
OPLÆGSHOLDER
Gro Emmertsen Lund er ph.d. fra Twente University og arbejder som selvstændig konsulent, forsker og forfatter. Hendes nyeste bog er netop udkommet med titlen Restorativ Praksis – stærkere fællesskaber i skolen, som hun har skrevet sammen med John Winslade. Gro er Certificeret IIRP Practitioner ved International Institute for Restorative Practices og har gennem en årrække samarbejdet med John Winslade og i den forbindelse besøgt skoler i Californien, som har opnået bemærkelsesværdige resultater med brug af Restorativ Praksis. Læs mere på www.groemmertsenlund.dk
TIDSPUNKT
6. marts 2025, kl. 8.30-15.00 (Det farlige program starter kl. 9.00)
STED
Ecoparken i Aarhus (Vi forbeholder os ret til ændring af sted)
PRIS
2.298 kr. pr. person, ekskl. moms og energi- og miljøbidrag.
15 % rabat ved 4 eller flere tilmeldte.
TILMELDING
Tilmeldingsfrist: 5. februar 2025 (bindende tilmelding)
TILMELD DIG HER
Vi glæder os til at se dig!
***
Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.
Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.
***