Hvordan kan vi fremme trivslen i skolen?
Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, og nuancerne er mange. På denne konference inviterer Dafolo en række eksperter til at dele deres viden og indsigter.
Trivsel handler om mere end blot fravær af mobning. Det rummer komplekse faktorer som præstationspres, angst og de strukturelle forhold i skolesystemet, der påvirker elevernes velbefindende. Disse skjulte udfordringer kræver en dybere forståelse af, hvad der egentlig ligger bag både trivsel og mistrivsel.
På konferencen præsenterer Trivselskommissionen deres helt nye anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel, Danske Skoleelever fortæller om deres arbejde og oplevelser med trivsel, og trivsel defineres, så vi får et mere nuanceret sprog og forståelse for emnet.
Målgruppe
Konferencen henvender sig til alle, der arbejder i eller med grundskolen eller ungdomsuddannelserne, og som ønsker at få et mere nuanceret blik på mistrivsel og skabe bedre betingelser for børn og unges trivsel. Du er for eksempel trivselsvejleder, ressourceperson, leder, fritidspædagog, kommunal skolekonsulent eller læringskonsulent.
PROGRAM
9.00 – 9.30
|
Tjek-ind, morgenmad, te og kaffe
|
9.30 – 10.30
|
Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse
v. Lars Qvortrup og Karen Wistoft
I løbet af kort tid er det blevet en offentlig sandhed, at næsten halvdelen af alle børn og unge mistrives. Men er det nu også rigtigt, at trivslen for vor tids børn og unge er i frit fald? Hvordan definerer vi trivsel og mistrivsel? Og hvordan undgår vi at overse de børn og unge, som faktisk mistrives? Disse spørgsmål undersøger og udfolder Lars Qvortrup og Karen Wistoft med afsæt i deres nye bog ’Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse’ (2024). Forskerne giver desuden bud på, hvordan man bedst støtter børn og unge, som oplever mistrivsel, så de får kompetencer og styrke til at mestre modgang.
|
10.30 – 10.45
|
Pause
|
10.45 – 11.45
|
Trivsel, trivselsmålinger og sociale medier
v. Simon Calmar Andersen – chef i TrygFondens Børneforskningscenter og medlem af Trivselskommissionen
Hvordan kan vi forstå den tilsyneladende stigning i børn og unges mistrivsel, som er kommet på dagsordenen de senere år? Kan det forklares med den måde, vi spørger de unge på? Er skærme og sociale medier ansvarlige for denne stigning? Eller handler det mest om, at det er og altid har været svært at være ung? I oplægget vil Simon Calmar Andersen præsentere noget af den nyeste danske og internationale forskning, som kaster nyt lys over disse spørgsmål.
|
11.45 – 12.45
|
Frokostpause med mulighed for at besøge Dafolos bogstand og få en snak med pædagogiske konsulenter fra Dafolo – pædagogik og læring
|
12.45 – 14.00
|
Trivslen bor ikke inde i barnet – om situerede og dynamiske forståelser af trivsel
v. Lene Tanggaard – professor og medlem af Trivselskommissionen
I dette oplæg vil Lene Tanggaard adressere pædagogiske svar på, hvordan man kan fremme trivsel og muligheder for at trives for vores børn og unge.
|
14.00 – 14.30
|
Danske Skoleelever – de unges stemme
v. Caroline Helene Hermansen – formand hos Danske Skoleelever
|
14.30 – 14.45
|
Pause
|
14.45 – 15.45
|
Trivselskommissionens anbefalinger
v. Rasmus Meyer – formand for Trivselskommissionen og forstander på Krogerup Højskole
Et dansk svar på et vestligt problem. Sådan beskriver formand for Trivselskommissionen Rasmus Meyer kommissionens anbefalinger. Skal vi løse den såkaldte trivselskrise, må pædagogik, livsoplysning, karakterdannelse og meningsskabelse bringes i spil på en ny måde. I sit oplæg redegør Rasmus for kommissionens trivselsforståelse og peger på en række greb, vi som samfund kan tage for at skabe et samfund, hvor mennesker lever muntre, virksomme og meningsfulde liv.
|
15.45
|
Tak for i dag
|
Vi forbeholder os mulighed til ændringer i programmet.
OPLÆGSHOLDERE
Lars Qvortrup er professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet. En stor del af hans forskning har omhandlet inklusion, ledelse og trivsel. Han har udgivet mere end halvtreds bøger, herunder Det hyperkomplekse samfund (1998).
Karen Wistoft er ph.d. og cand.pæd. i almen pædagogik. Hun er ansat som docent og leder af Forskningsprogrammet for praksisfagdidaktik på Københavns Professionshøjskole. En stor del af hendes forskning har omhandlet trivsel blandt børn og unge både i Danmark og Grønland.
Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor i pædagogisk psykologi samt medlem af Trivselskommissionen. Lene Tanggaard har udgivet en række bøger, der gerne adresserer kreativitet og læring.
Rasmus Meyer Rasmus Meyer er formand for Trivselskommissionen, og er til daglig forstander på Krogerup højskole. Rasmus er uddannet cand.scient.soc. fra The New School for Social Research i New York.
Simon Calmar Andersen har en ph.d. i statskundskab og er chef i TrygFondens Børneforskningscenter og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Simon er medlem af Trivselskommissionen.
Caroline Helene Hermansen er formand for Danske Skoleelever i skoleåret 2024/2025. Caroline har i 2024 afsluttet 9. klasse og har tidligere været formand for Vejles lokale fælleselevråd.
TIDSPUNKT
26. februar 2025, kl. 9.00-15.45
STED
Odense Kongrescenter
PRIS
2.598 kr. pr. person, ekskl. moms og energi- og miljøbidrag.
15 % rabat ved 4 eller flere tilmeldte.
TILMELDING
Tilmeldingsfrist: 9. januar 2025 (bindende tilmelding)
TILMELD DIG HER
Vi glæder os til at se dig!
***
Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.
Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.
***