Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KURSUS

Visuel støtte i praksis – Stærke fællesskaber med visuel støtte

18. juni, 2025
Middelfart

Visuel støtte er vigtigt for både børn, unge og voksne og kan styrke deltagelsesmuligheder og fællesskaber. På kurset går vi i dybden med teori, perspektiver og praksiseksempler på arbejdet med visuel støtte, og hvordan du bruger visuelle støtteredskaber til gavn for alle.


Visuel støtte er et afgørende pædagogisk redskab, når det handler om at styrke deltagelse og skabe stærke fællesskaber. Forskning viser, at især yngre børn har brug for ydre struktur, da deres hjerner stadig er i udvikling. Gennem visuel støtte kan vi aflaste deres eksekutive funktioner som hukommelse, opmærksomhed og overblik, og det frigiver energi, som kan bruges til at lære og deltage aktivt i fællesskabet.

Behovet for visuel støtte stopper dog ikke ved de yngre børn. Gennem hele livet er visuel støtte vigtig, særligt når de sociale og faglige arenaerne bliver mere komplekse. Visuel støtte hjælper med at fastholde strukturen og skabe forudsigelighed, både ved at bevare kendte rutiner og ved at indføre nye.  

Visuel støtte kan:

  • Opbygge selvstændighed: Visuel støtte kan hjælpe til større selvstændighed i egne læreprocesser.
  • Være permanent: Mundtlige beskeder kan glemmes, men visuel støtte er synlig og vedvarende.
  • Forberede på skift: Visuel støtte skaber overblik over opgaver og de mange H'er, så alle ved, hvad der skal ske.
  • Reducere angst og frustration: Tydelig visuel støtte kan hjælpe med at skabe ro og forudsigelighed i hverdagen.

Dit udbytte

På kurset får du både en grundlæggende introduktion til visuel støtte og indsigt i de konkrete erfaringer, som skoler i Den Mangfoldige Folkeskole og Dafolo har gjort sig i 2024.

Kursusdagen har fokus på praksis. Du bliver præsenteret for det konkrete materiale, der er udviklet i samarbejde mellem skole, professionshøjskole og Dafolo.

Vi dykker ned i, hvordan materialet kan bruges i hverdagen, og hvordan det kan bidrage til at skabe stærke fællesskaber og sikre deltagelsesmuligheder for alle.

Du får:

  • Indblik i konkrete materialer: Du får eksempler på visuel støtte i praksis, som fx hvordan man laver et dagsskema og et lektionsskema, der kan tilpasses indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi viser også variationer, der gør skemaerne relevante for elevernes forskellige behov og niveauer. Desuden kobler vi visuel støtte med en række pædagogiske og didaktiske perspektiver i arbejdet med bl.a. sociale historier, tilegnelse af læringsstrategier og de 10 H’er.
     
  • Viden om forskning: Du lærer, hvordan visuel støtte aflaster elevernes eksekutive funktioner som hukommelse, overblik og opmærksomhed og samtidig styrker fællesskabet i klassen. Fokus er, hvordan visuel støtte kan bidrage til elevernes udvikling på forskellige klassetrin og i SFO'en.
     
  • Inspiration til hverdagen: Du får idéer til, hvordan du kan implementere visuel støtte i din undervisning. Du får også tips og tricks til at koble visuel støtte til arbejdet med klasseledelse og co-teaching, så du skaber et mere struktureret og inkluderende læringsmiljø.

Kursusdagen er for dig, der:

  • Er lærer eller pædagog og ønsker at styrke fællesskabet i din klasse gennem visuel støtte
  • Arbejder med inklusion og søger konkrete værktøjer, der kan hjælpe alle elever med at deltage aktivt i undervisningen
  • Er skoleleder eller fagperson med ansvar for at udvikle læringsmiljøer, hvor elevernes deltagelsesmuligheder er i centrum
  • Er interesseret i visuelle læringsredskaber og vil lære, hvordan de anvendes strategisk for at styrke både struktur, overblik og fællesskab gennem hele skoleforløbet.

Kursusdagen giver dig praktisk viden, inspiration og konkrete materialer, som du kan tage med hjem og anvende i din undervisning med det samme.

Sådan foregår dagen

Kursusdagen kombinerer teoretisk viden med konkrete idéer til, hvordan du kan omsætte denne viden til praksis i din undervisning.

Dagen byder på:

  • Teoretiske oplæg: Du får indsigt i forskning og metoder til visuel støtte og betydningen for elevers læring, deltagelse og fællesskab.
     
  • Praksisworkshops: Der vil være to workshops, hvor du får mulighed for at arbejde konkret med de redskaber og metoder, vi har gennemgået om formiddagen. Disse workshops giver dig chancen for at eksperimentere med visuelle støtteredskaber og udvikle dine egne materialer, som du kan tage med hjem til brug i din undervisning.

Målet med dagen er at styrke din praksis og give dig redskaber til at skabe inkluderende og engagerende læringsmiljøer for alle elever.

 

MÅLGRUPPE

Kurset er for dig, der er pædagog, lærer, leder, konsulent eller ressourceperson og som er optaget af at sikre et trygt og forudsigeligt læringsmiljø for både voksne og børn.

Program - 18. juni 2025, Middelfart

09.00 – 09.30

Tjek-ind – kaffe/te og brød 

09.30 – 09.45

Velkomst og intro til dagen

v/ Christian Bro, pædagogisk konsulent ved Dafolo

09.45 – 10.45

Visuel støtte i indskolingen, på mellemtrin og i udskolingen

v/ Maria Apple, pædagogisk redaktør ved Dafolo

I denne session får du en kort indføring i, hvordan visuel støtte kan bidrage til elevernes udvikling på forskellige trin – indskoling, mellemtrin og udskoling og i SFO'en. Vi vil præsentere eksempler på, hvordan man laver dagsskemaer og lektionsskemaer, der kan tilpasses niveauerne. Fokus vil være at vise variationer, der gør skemaerne relevante for forskellige elevbehov og niveauer.

10.45 – 11.00

Pause

11.00 – 12.00

Visuel støtte som et greb i den didaktiske og pædagogiske værktøjskasse

v/ Christian Bro, pædagogisk konsulent ved Dafolo

I denne session får du en række praksiseksempler på, hvordan visuel støtte kan anvendes i arbejdet med:

  • Læringsstrategier
  • Feedback-stilladser
  • Sociale historier
  • De 10 h’er
  • Co-teaching og elevgrupperinger
  • Klasseledelse

12.00 – 12.45

Frokost 

12.45 – 13.45

Workshops / 1. runde 

Deltagerne bliver delt i to mindre grupper. En er sammen med Christian, og den anden er sammen med Maria. Bytter efter pausen.
 

1. Workshop: Visuel støtte – det konkrete arbejde med materialet

v/ Maria Apple, pædagogisk redaktør ved Dafolo

I denne workshop vil vi udforske forskellige materialer og redskaber, der kan implementeres i klasselokalet. Deltagerne får mulighed for at arbejde praktisk med piktogrammer og modtage feedback på at skabe den struktur, der passer til deres klasse.

Vi vil diskutere, hvordan værktøjerne kan støtte eleverne i deres læring, engagement og sociale interaktioner. Målet er at give deltagerne konkrete redskaber, som de kan tage med tilbage til deres undervisning og anvende straks.
 

2. Workshop: Feedback-stilladser, sociale historier, læringsstrategier mv.

v/ Christian Bro, pædagogisk konsulent ved Dafolo

I denne workshop tager vi udgangspunkt i materiale fra vores praksiseksempler. Du får her adgang til en masse af de visuelle stilladser, både fysisk og digitalt. Derefter udforsker vi de stilladser, der passer til netop den praksis, du og I befinder jer i. Du får mulighed for at arbejde praktisk med stilladserne og få feedback på den konkrete opgave.

13.45 – 14.00 

Kort pause

14.00 – 15.00

Workshop / 2. runde

Se beskrivelserne ovenfor. 

15.00 – 15.10

Kort pause og tilbage til fælles samling

15.10 – 15.30

Fælles afrunding og tak for i dag!

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

TID
18. juni 2025, kl. 9 – 15.30

STED
Middelfart  (Endelig adresse følger. Vi forbeholder os ret til at ændre uddannelsesstedet).

PRIS
Kr. 1.498,-

Priserne er inkl. forplejning (i programmet) og ekskl. moms og energi- og miljøbidrag.

RABAT
Ofte er det givtigt at være på kursus sammen med andre fra egen organisation. Hvis I kommer tre eller flere deltagere fra samme organisation, får I 15 % i rabat.

TILMELDING 
Tilmeldingsfrist: 16. maj 2025, kl 9 (bindende tilmelding herefter. Pladsen kan altid overdrages til en kollega)

TILMELD DIG HER

Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?
Vi vil altid gerne hjælpe dig med at sikre, at du finder det kursus eller den uddannelse, der passer præcis til dig. Kontakt os på forlag@dafolo.dk eller telefon 9620 6666.

***

Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, som de modtages. Bekræftelse og faktura sendes efter tilmeldingsfristens udløb. Dafolo forbeholder sig retten til at aflyse konferencen/enkelte sessioner ved for få tilmeldinger. Vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er økonomisk bindende fra tilmeldingsfristens udløb. Pladsen kan altid overdrages til en kollega.
 
Hvis en oplægsholder forhindres i at gennemføre oplægget af årsager, som ligger uden for Dafolos kontrol (f.eks. pludseligt opstået sygdom), vil vi forsøge at finde en anden oplægsholder, men kan blive nødsaget til at aflyse oplægget.
 
For yderligere oplysninger kontakt Dorte Kristensen på forlag@dafolo.dk eller telefon 96 20 66 66/20 80 28 28.

 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde