Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Presse

120.000 nye medarbejdere på Dafolo A/S

01. juli, 2016

Igennem samarbejde med den lokale biavlerforening Knivholt Bilaug bidrager Dafolo til integration af syriske flygtninge.

Knivholt Bilaug har i gennem nogen tid arbejdet med at engagere lokale flygtninge med kendskab til biavl i foreningens arbejde. Tanken er at lære af hinanden og, ikke mindst, at give flygtninge indblik i nærdemokratiet, og hvordan det praktiseres i Danmark, gennem medlemskab af en lokalforening.

En af de store udfordringer med biavl for flygtninge er at finde en god placering til bistader, opbevaring af udstyr og et sted at slynge honning. Dafolo A/S ligger i skønne omgivelser på Suderbovej i Frederikshavn, og da formand for Knivholt Bilaug Hanne B. Larsen præsenterede projektet for adm. direktør Hans Christian Højslet, var der med det samme opbakning til initiativet med et sponsorat af to nye bifamilier.

Efter fremvisning af virksomhedens friarealer blev der hurtigt iværksat en plan for gennemførelse af projektet, herunder etablering af en bigård og fremskaffelse af en container til udstyr.

De to flygtninge Samer Al Moli og Hassan Alkudsi - begge med erfaring i biavl fra hjemlandet Syrien - har nu allerede 4 uger efter den første kontakt installeret to bifamilier i nye flotte stader bag Dafolos bygninger. Tanken er, at bifamilierne med kærlig pasning fra Samer og Hassans side hurtigt skal vokse sig store og producere noget lækkert honning indsamlet af nektar fra lokalområdet. 

En bifamilie består af op til 60.000 bier i højsæsonen, og der kræves et godt kendskab til driften herunder bekæmpelsen af varroamiden, hvis biavleren skal kunne høste de gyldne dråber. Typisk vil hver bifamilie kunne producere 20-30 kg velsmagende Dafolo-honning!


Hassan Alkudsi og Samer Al Moli med deres nye bistader på Dafolo A/S

Om Knivholt Bilaug
Knivholt Bilaug er en forholdsvis ny lokalforening under Danmarks Biavlerforening. Foreningen er meget aktiv og har efter tre år allerede 60 aktive biavlere som medlemmer. Bilauget holder til på Knivholt Hovedgaard, hvor der er en stor velfungerende skolebigård samt uddannelsesfaciliteter. Knivholt Bilaug har som hovedformål at uddanne nye biavlere samt være mødested for udveksling af erfaringer blandt nye såvel som erfarne biavlere. Endvidere lægges der meget vægt på formidling af biernes betydning for bestøvning af bærbuske, frugttræer og mange planter i landbruget. Dette gøres igennem undervisning af skoleklasser og institutioner, hvor der stilles bidragter og faciliteter til rådighed. Et stort aktiv i formidlingsarbejdet er et opstillet Kikketræ,- et udhulet træ, hvor alle besøgende kan studere bierne liv igennem en glasrude.

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde