Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Lager og logistik

Butiksklare displays til detailhandelen for Buster Nordic

04. maj, 2017

Effektiv montering, pakning og distribution af et stort antal displays.

Forlaget Buster Nordic leverer med jævne mellemrum større ordrer til de danske detailkæder. Der er tale om pakkeopgaver af butiksdisplays efter helt specifikke anvisninger, så alle kædebutikkerne får præcis samme produkt leveret i den aftalte kampagneuge.

Senest har Buster Nordic leveret et større antal displays med børnebøger til Coop.

De mange børnebøger tilgik Dafolos lager på paller, og displays ankom plano nogle uger før, de færdige butiksdisplays skulle leveres på Coops distributionscentre. Et effektivt team sørgede for at få displays’ene samlet og fordelt et antal forskellige bogtitler i hvert display. De butiksklare displays blev herefter placeret på kvartpaller og folieret, så de var lette at håndtere i butikkerne. Til slut blev fire displays pakket på Europapaller og wrappet.

Dafolo har flere gange udført lignende special-pakkeopgaver for Buster Nordic, og om de forskellige lagerservices siger forlagschef Knud Pilegaard: ”Jeg har altid haft stor tillid til Dafolo. Når vi har indgået aftaler med kunder om specielle former for pakning og distribution, har Dafolo været fleksible og formået at løse opgaven. Jeg har en god dialog med medarbejderne i Dafolo, som viser stor forståelse og hjælpsomhed i forhold til Buster Nordics forretning. En god ting for os på Buster Nordic er også, at vi bliver løbende briefet om udviklingen i processen. Til efteråret har vi planlagt pakning af bøger til nogle kampagner, hvor vi er taknemmelige for, at Dafolo er et led i processen."

Knud Pilegaard udtaler videre: ”Store ordrer som butiksdisplays til Coop forudsætter, at varen lever 100 procent op til de aftalte specifikationer. Dafolo har gennem tiden løst en række af sådanne specielle pakkeopgaver, og jeg er hver gang helt tryg ved, at opgaven bliver løst fejlfrit og til tiden!

Om Dafolos lagerservices siger distributionschef Kim Jensen: ”Flere og flere af de forlag, der anvender vores distribution benytter nogle af de øvrige services, vi tilbyder. Det er nemt, fordi deres bøger i forvejen ligger på vores lager. Vi har pakket og distribueret julegaver, pakket og håndteret en større udsendelse af udsalgsbøger til en boghandlerkæde og samlet 1.000 bogpakker med assorterede titler til Netto og REMA. Hver specialopgave kræver styring og håndteres med fokus på den aftalte deadline, som er afgørende for, at kunden kan have tillid til os.”

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde