Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Forlag og konsulenter

EPX’en er på vej – og opgaven er enorm

28. januar, 2026

“En rigtig god dag. Men hold nu op – en stor opgave, der er foran den nye EPX.”

Sådan opsummerede en deltager stemningen efter en velbesøgt konference om den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse EPX.

Konferencen samlede repræsentanter fra et bredt spektrum af uddannelsesinstitutioner, som enten skal udbyde den nye EPX-uddannelse, sende elever videre til den eller være aftagere af dimittender.

På tværs af oplæg og drøftelser stod det klart, at der er stor opbakning til EPX – men også en tydelig erkendelse af, at etableringen af den nye uddannelse er en kompleks opgave, som kræver nye samarbejder, klare retninger og fælles ansvar på tværs af sektorer.

Et stort potentiale – en krævende opgave
EPX rummer et betydeligt potentiale, men forudsætter grundig forberedelse og nytænkning af rammer, undervisning, dannelse og praksisnær læring. Med ambitionen om at forene faglig fordybelse, anvendelsesorienteret undervisning og samarbejde med omverdenen udfordrer EPX de traditionelle skel mellem teori og praksis – og stiller nye krav til både undervisere og ledelse.

For ledere betyder reformen, at der skal træffes strategiske valg, foretages organisatoriske tilpasninger og sættes en tydelig pædagogisk retning. Ledelsesopgaven bliver at oversætte nationale intentioner til lokale løsninger – og samtidig skabe rum for faglig dialog, fælles refleksion og eksperimenter i praksis.

For underviserne indebærer EPX et skifte i både rolle og undervisningspraksis. Undervisningen skal i højere grad tage afsæt i helheder, problemstillinger og praksisnære sammenhænge, hvor eleverne arbejder projektorienteret og tværfagligt. Det stiller krav om nye didaktiske greb, fælles fagligt sprog og tæt samarbejde med kolleger og eksterne aktører.

Bliv rustet til arbejdet med EPX
Vil du stå stærkere i det kommende arbejde med EPX, tilbyder Dafolo et tredages kursusforløb målrettet henholdsvis ledere og undervisere.

EPX-kurset for ledere ruster ledere til at rammesætte, igangsætte og følge implementeringen og forankringen af EPX-reformen – med fokus på strategisk ledelse, organisering og pædagogisk retning. Læs mere om kurset for ledere.

EPX-kurset for undervisere klæder kommende undervisere på til aktivt at indgå i udviklingen og forankringen af reformen – som ambassadører eller didaktiske frontløbere. På kurset får du de pædagogiske, didaktiske og praksisbaserede redskaber, du har brug for, til at udvikle, afprøve og forankre den nye EPX-didaktik i hverdagen. Læs mere om kurset for undervisere.

Vil du vide mere?

  • Salgs- og kursuskonsulentDorte Kristensen2080 2828dk@dafolo.dk
  • Direktør for forlag & kompetenceudviklingPeter Andersen4139 4513pea@dafolo.dk

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde