Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Lager og logistik

Forlaget Unicorn fik hul igennem til en helt ny kundegruppe

01. februar, 2021

Bliv klogere på hvordan Forlaget Unicorn fik adgang til en helt ny kundegruppe som lagerkunde hos Dafolo ekspedition

Efter en tur til Lapland i 2006 stiftede Kirsten Aarup Sørensen Forlaget Unicorn

Tyske venner havde inviteret Kirsten og familien med på hundeslædetur. Vennerne var fuldstændig betagede af Lapland og var deroppe i ugevis hver vinter. Bedste underholdning til deres 7-årige datter var en ordentlig stak Mandalas malebøger. Kirstens børn, Nikolai på 9 år og Signe på 7 år, blev også vildt begejstrede for bøgerne. De tre børn malede og malede. 

Børnene gik bøgerne minutiøst igennem, valgte et Mandalas mønster, de kunne lide, tog siden ud, skrev på bagsiden, hvem mandalaen var til, og gik i gang med at farvelægge. Efter en uge var hytten smukt dekoreret med de flotteste kunstværker, der hver og en højtideligt blev overrakt som en meget fin gave. 

Et frø blev sået på den tur til Lapland. Hvis Mandalas malebøgerne kunne få en sportsfreak som Nikolai til at kaste sig over farvelægning for første gang i sit liv, så var der mange andre, der ligeledes kunne få gode kreative oplevelser. Kirsten fandt hurtigt ud af, at der ikke fandtes Mandalas malebøger i de skandinaviske boghandler og butikker. 

Ideen til Forlaget Unicorn var født, og i januar 2006 stiftede Kirsten forlaget. 

Efter den første store intro af malebøgerne i indkøbscentret Bruuns Galleri i Aarhus i maj 2006, kontaktede Kirsten Faber-Castell for et samarbejde. Der blev etableret et varmt og tæt samarbejde, der stadig består. 

Kirsten fortæller:

”I årevis havde jeg lager sammen med Faber-Castell. På denne måde skulle mine bøger kun flytte lokation i samme hus ved salg til dem. I 2019 bestemte Faber-Castell sig imidlertid for at skifte lager setup. Jeg regnede med at følge dem, men en tur til Italien ændrede alt.”

På børnebogmessen i Bologna mødtes Kirsten nemlig med Lena og Torben Lamberth fra Lamberths Forlag til eftermiddags-Aperol på den store plads i byen, og her blev Kirsten introduceret for Dafolo:

”De fortalte begejstret om deres samarbejde med Dafolo og alle de muligheder, der havde åbnet sig for dem. De var ovenud begejstrede for at have flyttet deres bøger. Så snart jeg var i Danmark igen, tog jeg kontakt til Dafolo, der fra første opringning var imødekommende og proaktive.”

Siden da har Kirsten og Forlaget Unicorn været lagerkunde hos Dafolo.

En helt ny kundegruppe

Hos Dafolo hjælper vi gerne forlagene med at blive oprettet på bogportalen, så deres bøger gøres tilgængelige for både boghandlere og andre forhandlere, og det har været til stor gavn for Unicorn, forklarer Kirsten:

”Igennem samarbejdet med Dafolo har jeg fået tilgang til en hel ny kundegruppe, som jeg ikke har kunnet servicere før. Privatkunden på de store webportaler køber ofte én malebog ad gangen. Via en dropshipping aftale kan det nemt håndteres hos Dafolo. I mit tidligere lager setup kunne det ikke lade sig gøre. Hos Dafolo er jeg også blevet oprettet på Bogportalen og på Dafolos webshop. Det var jeg ikke før. Herved kan både private kunder og boghandlere nemt bestille samtlige titler.”

Fleksible løsninger, der øger salget

Hos Dafolo er vi altid fleksible i forhold til at finde løsninger, der øger forlagenes salg, som f.eks. da Forlaget Unicorn havde behov for at få produceret et nyt sampak-varenummer: 

”Jeg tog kontakt til Coop i efteråret 2020. De var interesserede i at sælge Mandalas malebøgerne som sampak. Jeg kontaktede Kim fra Dafolo, der kalkulerede en pris på foliering af 2 stk. bøger, print og påsætning af label med EAN-Nr. og tekst. Nu skal jeg bare sende en mail, når jeg gerne vil have flere pakker på lager. Indenfor en uge er der lagerført de aftalte antal pakker.”

Den personlige service giver tryghed

Som lagerkunde hos Dafolos ekspedition har du din egen personlige kontaktperson, og det har givet Kirsten tryghed:

”Hos Dafolo er der stort fokus på den personlige kontakt til kunderne. Det, at jeg har en fast kontaktperson, giver stor tryghed og er en vigtig faktor for mig. Jeg føler mig altid velkommen og spørgsmål bliver besvaret hurtigt og effektivt. Peter Reismer er desuden i efteråret blevet ansat som konsulent hos Dafolo. Jeg har fået meget hjælp af Peter, der bl.a. har rådgivet mig om muligheder for mersalg gennem kampagner hos webshops. Peters indsigt i praksis hos både boghandlerbutikker og internetboghandlere har betydet, at jeg nu ser en række nye muligheder for salg.”

”Jeg kan ikke anbefale Dafolo varmt nok som logistikpartner. Her bliver man set og hørt også som lille forlag og altid mødt med: "Intet er umuligt - Vi finder en løsning" fortæller Kirsten afslutningsvis.

          

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde