Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Forlag og konsulenter

Når teamsamarbejde styrker muligheden for inklusion

10. februar, 2026

Målrettet samarbejde med en læringskonsulent understøtter det pædagogiske udviklingsarbejde på skoler i Rebild kommune

Rebild Kommunes Vision 2030 sætter en tydelig retning for udviklingen af skoler og dagtilbud med fokus på trivsel, inklusion og faglig kvalitet med målet om at skabe rammer, hvor flere børn og unge kan udvikle sig og trives i almenområdet gennem opkvalificering, videndeling og stærkt samarbejde. Med visionen som grundlag tilrettelægges det pædagogiske udviklingsarbejde decentralt med afsæt i den enkelte skoles konkrete behov.

På Sortebakkeskolen har man over flere år arbejdet systematisk med at styrke teamsamarbejdet og den pædagogiske praksis. Skolens ledelse og medarbejdere har blandt andet haft fokus på co-teaching, problembaseret læring (PBL) og fælles refleksion over praksis som løftestang for mere inkluderende læringsfællesskaber. 

Det pædagogiske udviklingsarbejde omfatter blandt andet observationer af praksis med efterfølgende sparringer med pædagoger og lærere suppleret med pædagogiske dage med fokus på faglige temaer som fx udvikling af egne observationsguides. Og det overordnede princip er at omsætte nye indsigter direkte i praksis og fastholde forandringer over tid, så investeringen i kompetenceudvikling ikke blot forbliver en plan og gode intentioner. 

Ifølge skoleleder Gitte Rubæk har netop koblingen mellem praksis og refleksion været afgørende:

“Udviklingsindsatserne foregår helt tæt på hverdagen og med høj grad af involvering. Samtidig har den langvarige relation skabt et trygt rum for dialog så ting, der er vanskelige, også kommer frem i lyset.”

Erfaringerne fra Sortebakkeskolen har bidraget til øget samstemthed blandt personalet, så der i højere grad løftes i flok i arbejdet med inklusion, hvor udtrykket “alene kan vi noget, sammen kan vi mere” giver mening. På baggrund af de erfaringer, som Sortebakkeskolen har fået med samarbejdet med konsulenten fra Dafolo, er samarbejdet udvidet til flere skoler i Rebild Kommune.

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde