Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Forlag og konsulenter

Ny tidsaktuel bog: Tag ansvar og vis vejen for andre

17. marts, 2020

Bestsellerforfatter og sociolog Anette Prehn viser i ny forskningsformidlende bog, hvordan vi bliver bedre til at ansvar for hinanden.

Det er særligt aktuelt i disse corona-krisetider, hvor myndigheder opfordrer os til samfundssind, individuelt ansvar og til at træffe valg af hensyn til og omsorg for andre, selvom det indebærer kortsigtet tab eller indsnævring af personligt råderum for os selv.

Ansvar er den første i en helt ny serie af minibøger fra Anette Prehn. Den er på 24 sider og kan ligge i en baglomme. Med serien vil hun vække til etisk refleksion og handling med afsæt i socialpsykologiens ahaoplevelser. Gennem relaterbare hverdagseksempler levendegør Prehn begreber som tilskuertrang, apati, social pejling, lemminge-effekt og gruppepres. Hun stimulerer refleksion omkring, hvornår vi som mennesker skal huske at hanke op i os selv og turde vise vejen for, hvordan man opfører sig, når nogen har brug for hjælp – eller når man ser noget, der virker forkert.

I en verden, hvor børn og unge igennem sociale medier, influencere og TV-programmer som Paradise Hotel og Love Island, konstant eksponeres for andre menneskers holdninger til ønskværdig og attraktiv adfærd, synes det mere aktuelt end nogensinde før at stille spørgsmål som ”Hvordanunderstøtter vi relationel dannelse og lærer yngre generationer at tage ansvar for sig selv hinanden?” og ”Hvad har vi som mennesker brug for at vide og erkende for at (turde) handle værdibaseret – ikke mindst ovenpå så hyperindividualistiske årtier, som dem vi har været igennem?”

Serien Menneskekender er først og fremmest skrevet til teenagere med det formål at stimulere en markant etisk refleksion med afsæt i socialpsykologiens forskning og ahaoplevelser. Medlæsende teenagere giver udtryk for, at det er som om forfatteren kender dem og forstår de ambivalente situationer, de kan stå i. Medlæsende voksne giver udtryk for, at det præcis er denne type materiale, de står og mangler for at kunne understøtte ansvarstagen hos unge.

Minibogen vækker en refleksion til live om, hvad det vil sige at være menneske, hvordan vi handler værdibaseret, og hvilke valg vi træffer (og har truffet) i livet. Vi kan vælge at flyde med strømme eller være ligeglade – men vi kan også gribe faklen hver især og smitte hinanden med samfundssind og personligt ansvar.

Bogen kan bestilles i vores webshop - også i klassesæt.

Anette Prehn er sociolog, bestsellerforfatter og formand for den tidligere regerings stresspanel. Hun er forfatter til syv bøger og syv minibøger, der formidler forskningens ahaoplevelser på jordnær og letanvendelig vis. Der er blevet solgt mere end 100.000 af Anette Prehns bøger i Danmark siden 2015, bl.a. i Hjernevenner-serien og Hjernesmart-trilogien; Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernesmart pædagogik. Hun er en af Danmarks mest efterspurgte formidlere af socialpsykologisk forskning i øjenhøjde med børn, unge og voksne.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde