I den styrkede pædagogiske læreplan er pædagogens samarbejde med forældrene om børns brede læring talt frem og op. Pædagogen har to væsentlige opgaver i forbindelse med det vigtige forældresamarbejde. Den ene opgave handler om, at pædagogen overfor forældrene skal formidle dagtilbuddets faglige intention med det pædagogiske læringsmiljø, der ligger til grund for den pædagogiske praksis, barnet færdes i hver dag, og hvor forældrene inviteres ind som pædagogens tætte samarbejdspartner. Den anden opgave handler om, at pædagogen skal være i stand til at sætte sig ind i forældrenes perspektiver herunder lytte til forældrene, være lydhør over for deres forventninger, men samtidig være tydelig i forhold til en italesættelse af, hvad forældrene konkret kan forvente i den pædagogiske hverdagspraksis, som foregår i dagtilbuddet. Der skal med andre ord finde en forventningsafstemning sted.

Professionalisering af forældresamarbejdet

Dagtilbuddets – og pædagogens – samarbejde med forældrene har altid fundet sted i de danske dagtilbud, men med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan stilles der skærpede krav til samarbejdets indhold. Forældrene skal af dagtilbuddet og pædagogen inviteres indenfor i et tæt og forpligtende samarbejde om børnenes brede læring. Dagtilbuddets faglighed er det grundlæggende fundament for samarbejdet, og i dette ligger der forskellige perspektiver, som hænger sammen og skal have en rød tråd. Disse perspektiver er:

• Den informative del, der handler om, at forældrene får informationer og viden om dagtilbuddet fx på dagtilbuddets hjemmeside, i nyhedsbreve eller pjecer, på intranet eller via opslag m.m.
• Den visuelle del, der handler om, at forældrene ser læringsmiljøet i form af inventar, legetøj, redskaber, materialer og dokumentation i dagtilbuddet fx i garderoben ved aflevering og afhentning, på stuen, i grupperummet, på legepladsen osv.
• Den subjektive del, der handler om, at forældrene i dagtilbuddet mærker og sanser (oplever) stemninger, energier, omgangstone, kommunikation osv.

En professionalisering skal finde sted via de tre dele, der skal spille sammen som en helhed med en tydelig og konkret sammenhæng, så det, dagtilbuddet over for forældrene beskriver og siger, at det vil gøre (det informative), også kan ses (det visuelle) og opleves og mærkes (det subjektive) i den konkrete hverdagspraksis. 

Der skal være en sammenhæng mellem teori og praksis og mellem intention, handling og synliggørelse. Pædagogen skal kende til betydningen af, at de tre dele spiller tæt og afhængigt sammen og i den sammenhæng kunne sætte sig i forældrenes sted. 

Pædagogen kan i relation til dette stille sig selv nogle reflekterende spørgsmål:

• Hvad er det, forældrene får at vide om mit dagtilbud?
• Hvad er det, forældrene kan se i mit dagtilbud?
• Hvilke oplevelser får forældrene, når de går rundt og befinder sig i mit dagtilbud?

I et styrket forældresamarbejde går pædagogen forrest og sætter sig selv og sin arbejdsplads (læs: dagtilbuddet) i spil ved at sikre en høj kvalitet mellem de tre dele og invitere forældrene indenfor i en dialogbaseret og anerkendende relation om barnet som det fælles tredje i samarbejdet.

3 vigtige perspektiver i et styrket forældresamarbejde

1. Barnet – herunder barnets trivsel, dannelse, læring og udvikling – er forældrenes og pædagogens (dagtilbuddets) fælles tredje og omdrejningspunkt i samarbejdsrelationen.
2. Pædagogens indretning og brug af læringsmiljøet samt den pædagogiske hverdagspraksis sker med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplans faglige intention, barnesynet og mål for børns brede læring, der alt sammen skal formidles (af pædagogen) til forældrene.
3. Et godt samarbejde mellem pædagog (dagtilbud) og forældre bygges på en grundlæggende forventningsafstemning, der italesættes og efterleves i både det formelle og uformelle rum i den pædagogiske hverdagspraksis.