Af Mette Johnsen Elbeck, forlagsredaktør, Dafolo A/S

”Legen er grundlæggende”. Det er nu som noget nyt skrevet ind i dagtilbudsloven. Men det er ikke som sådan noget nyt. De fleste, der arbejder med 0-5-årige børn, har ganske sikkert vidst det i mange år. Men nu står det i lovteksten, og hvad betyder det så for børnene? Samtidig med at legen defineres som grundlæggende, understreges det i selve lovteksten, at der skal ”tages udgangspunkt i et børneperspektiv” (Børne- og Socialministeriet 2018, § 7). 

Hvis vi for alvor skal forstå betydningen af leg for børn, skal vi derfor øve os i at se med børnene, som Tine Basse Fisker formulerer det (Basse Fisker, 2018). Når vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv, ønsker og interesser, kan vi bedre få øje på de intentioner, der fx ligger bag den vilde leg i ”hopperen”. Handler det om at finde ud af, hvor langt man kan springe, eller handler det mere om at komme tættere på kammeraten, som også er i ”hopperen”? 

Leg i børnehøjde

Når vi for alvor indtager barnets perspektiv, ser vi, hvordan legen er den grundform, som al barnets virksomhed foregår i. Legen bliver ramme om udviklingen af sprog, motorik, fællesskaber, venskaber og alle de andre ting, som optager det 0-5-årige barn.

Dermed ikke sagt, at legen ”blot” er et middel til at nå et mål, som ligger uden for legen, og som måske er defineret af nogle voksne. Legen har betydning i sig selv; det er en måde at være i verden på, som på en gang er udforskende, fortællende, eksperimenterende og et sted for fordybelse, nye erkendelser om mig selv og verden omkring mig. Legen er der, hvor barnet både kan lære og være. 

Den gode leg kommer dog ikke altid af sig selv. Det kræver både nogle gode legebetingelser og legemiljøer i dagtilbuddet, og det kræver, at børn formår at indgå i legefællesskaber. 

Børn har forskellige forudsætninger for at indgå i en leg eller starte en leg. Og børn har forskellige referencerammer, som legen kan finde sted i, som Ditte Winther-Lindqvist har pointeret (Winther-Lindqvist i Avenstrup og Hudecek, 2016, s. 8). Man kan ikke (længere) gå ud fra, at børnene har set det samme i fjernsynet og derfor ved, hvordan man leger ”Motor Mille”, eller kan lege cirkus. Børnenes mediebrug og deres forskellige kulturelle udgangspunkter er meget forskellige – og det bliver deres legerepertoire derfor også. 

Børn skal med andre ord ofte støttes i at udvikle lege og støttes undervejs i legene, så de er sjove og gode for alle at være med i. Og her spiller det pædagogiske personale en central rolle.

Fælles legemanuskripter

Et godt og konkret bud på at understøtte børnenes leg findes i den pædagogiske metode ”fælles legemanuskripter” (Avenstrup og Hudecek, 2016). Her er præmissen, at god leg er noget, man øver sig på i fællesskab. Formålet er, ganske kort fortalt, at give alle børn adgang til legefællesskaberne ved at rammesætte nogle fælles lege med roller til alle. Det kan være lege som ”bus”, ”forældre og baby”, ”De tre bukke bruse” og mange flere. 

Metoden og legene tilpasses naturligvis børnenes alder og interesser, og den voksne spiller en central rolle og skal vide, hvornår der er behov for at instruere legen, guide den, deltage i den og ikke mindst, hvornår man skal trække sig. Det kræver et fagligt blik for børnegruppen og det enkelte barn og ikke mindst de legemuligheder, som børnene tilbydes i dagtilbuddet. 

Her til slut får du, kære læser, nogle refleksionsspørgsmål, der kan bidrage til at reflektere over legen og måske få sat den yderligere på dagsordenen i jeres dagtilbud. Børnene er jo i fuld gang – og loven kræver det!
God legelyst! 

7 refleksionsspørgsmål til legen

1. Hvordan præger børnenes interesser, idéer og bidrag legene i øjeblikket?

2. Hvilke sociale mønstre kan vi få øje på i børnenes lege?

3. Hvordan får børnene erfaringer med alsidige sociale positioner i en legeaktivitet?

4. Hvornår lykkes det at fange interessen hos børn, som umiddelbart har sværere ved at engagere sig i en legeaktivitet?

5. Hvordan understøtter legeaktiviteterne de enkelte børns deltagelsesmuligheder?

6. Hvordan understøtter pædagogen de enkelte børns deltagelsesmuligheder?

7. Hvordan understøtter pædagogens deltagelse børnegruppens samspil og fælles oplevelser?

(Spørgsmålene er inspireret af Avenstrup og Hudecek, 2016).

Litteratur

Aventrup, K. & Hudecek, S. (2016). Kom ind i legen! Fælles legemanuskripter som pædagogisk metode. Frederikshavn: Dafolo. 

Basse Fisker, T. (2018). ”At se eller ikke se – venskabskanaler i et mikro- og makroperspektiv”. I Basse Fisker, T. (red.) Det store blandt de små. Om små børns venskaber. Frederikshavn: Dafolo. 

Børne- og Socialministeriet (2018). Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Dagtilbudsloven). LOV nr. 554 af 29/05/2018. Børne- og Socialministeriet.