Den største forskel, man som forælder kan gøre, er at sætte sig selv i spil i det fællesskab og det læringsmiljø, som ens barn hver dag er en del af – for barnet er så afhængig af dette læringsmiljø i forhold til trivsel, læring og dannelse. Barnet udvikles i dette miljø og spejler sig i de mennesker, det er sammen med. Det gælder det pædagogiske personale, det gælder de andre børn, og det gælder barnets egne og de andre forældre. Barnet skelner ikke mellem, hvilke voksne der får løn for at være i dagtilbuddet, og hvilke voksne der ikke gør. Det kigger på de voksne, det spejler det, de gør, og gør det samme. 

Børn har derfor brug for at have nogle forældre, der giver udtryk for, at fællesskabet i dagtilbuddet er betydningsfuldt, og at de mennesker, barnet tilbringer tid med, er rare, hyggelige eller sjove at være sammen med. Børn har brug for, at forældrene interesserer sig – ikke kun for, hvad deres eget barn laver, men også for hvem de andre børn og voksne er. For alle børn gælder, at det er rart at have gode venner. Og for alle børn gælder, at det er rart at opleve, at ens gode venner har forældre, der også er rare at være sammen med – at de oplever, at de andre forældre ved, hvem børnene er, og hvad børnene hedder, og mærker, at de har betydning. Det styrker børnene, deres relationer med hinanden og det fællesskab, de er en del af. Hvis forældrene udviser respekt og anerkendelse over for andre børn og forældre, giver det børnene en bedre forståelse af, hvordan man for eksempel selv må lære at forstå, hvordan andre er og har det. 

Hvis man ser på forældrenes ud fra børnenes perspektiv, er de medskabende af børnenes fællesskab og læringsmiljø hver evig eneste dag. Man kan som forælder ikke sige sig fri for at være rollemodel – både for sit eget barn og de andre børn. For børnene kigger med. 
 

En ting er, at forældre har så stærk en medskabende rolle i dagtilbuddet, noget andet er hvor godt de er klædt på til at sætte sig selv i spil. Hvis det er for utydeligt, hvad det er, dagtilbuddet vil med børnene, bliver det også sværere som forælder at forstå, hvad det er, man skal samarbejde om og sætte fokus på.

Hvis det ikke er tydeligt, hvad dagtilbuddets kerneopgave er, og hvad den pædagogiske intention med en aktivitet er, kan det være svært at få øje på, hvilket udviklende, lærende eller dannende sigte det har. Så bliver det op til den enkelte forælder at afkode og evne at se bag om aktiviteten. Hvis ikke der er tydelighed i, hvad man vil med hinanden og børnene, bliver samarbejdet og forældrenes medskabende rolle for vilkårlig, og risikoen for, at forældresamarbejdet stikker i alle mulige retninger, for stor. 

Det er her, institutionsbestyrelsen, forældrebestyrelsen og forældrerådet har en vigtig opgave. Det er her, man er med til at sætte en fælles retning for, hvordan man er sammen og må forstå det fællesskab, den læringskultur og den dannelseskultur, som det pædagogiske personale arbejder med. Og det er her, man som bestyrelse eller råd har en vigtig rolle i at skabe tydelighed og sikre, at forventningerne er afstemt, så forældrene ved, hvad man samarbejder om. 

Tre vigtige opmærksomhedspunkter

Der er tre vigtige opmærksomhedspunkter for dagtilbuddet, som er centrale i arbejdet med at styrke dagtilbuddet og samarbejdet og dermed gøre en forskel for alle børn. 

1. Ved forældrene, hvad dagtilbuddet vil med børnene?
   En undersøgelse lavet af Følgeskabet i 2018 viser at 52 % af landets forældre skriver deres barn op til et ”pasningstilbud”. Mange forældre ved godts at det ikke kun handler om pasning, men også dækker over noget andet og større. Spørg jer selv, hvad forældrene ser, når de ser jer. Hvad får de øje på? Hvad mærker de, og hvad hører de? Hvad handler informationen og kommunikationen om? Hvad er det for et værdigrundlag og et menneskesyn, der ligger til grund for jeres arbejde, og hvilke pædagogiske principper kan der være brug for at få formuleret? 

2. Ved forældrene, hvad dagtilbuddet vil med dem?
   Hvis forældrene skal sætte sig selv i spil som de betydningsfulde voksne de er, både for eget og andre børn, må de vide, hvad de kan og ikke kan. De må have noget forudsigelighed i hverdagen, som de kan planlægge efter, og de må vide, hvilket pædagogisk fokus der arbejdes med, så de ved, hvad de skal tale op og vise interesse. Hvis forældrene skal lykkes i samarbejdet, må de vide, hvornår det tjener fællesskabet bedst at holde sig i baggrunden, og hvornår de kan træde frem og være tydelige og involvere sig. Den tydelighed kan man som bestyrelse og råd være med til at trække frem. Fortæl, hvor der er usikkerhed i forældregruppen, hvor der er utydelighed i kommunikationen og i samarbejdet, og hvornår man som forælder oplever at blive hjulpet godt på vej. Få det drøftet og få det formuleret i et princip for samarbejde mellem dagtilbud og hjem. 

3. Ved bestyrelsen eller rådet, hvad deres opgave er, og får de nok ud af den tid, de bruger?
   Har I en plan? Ved I, hvad i vil? Der er som regel nok at snakke om og tage fat på på møderne. Men er det noget, der fører frem til, at I som bestyrelse eller råd gør en forskel for dagtilbuddet og børnene? Både ledelse, medarbejderrepræsentanter og forældrerepræsentanter bruger hvert år tid og gode kræfter på at mødes. Hvad er resultatet? Er det, at I som forældrerepræsentanter ved lidt mere om, hvad der sker i dagtilbuddet, end resten af forældregruppen gør. Så har I mere gjort en forskel for jer selv end for børnene. Find derfor ud af, hvad I tænker er særlig vigtigt at få fokus på og sætte retning for. Hvis der er mange ting, så prioriter. Det er frivilligt arbejde, og der er grænser for, hvor meget man kan nå i løbet af et år – selvom begejstringen for at skulle udrette noget kan være stor. Læg herefter en plan, lav for eksempel et årshjul.  

Forældre er betydningsfulde i børnenes fællesskab. Der er dermed et kæmpe potentiale i forældregruppen, som kan omsættes til godt fællesskab, læringsmiljø og børneliv. Som institutionsbestyrelse, forældrebestyrelse og forældreråd har man en stor opgave i at få aktiveret den energi og få sat potentialerne i dagtilbuddet bedst muligt i spil.