Mange skoler har intensiveret arbejdet med formativ vurdering. Det sker i erkendelse af, at der er behov for et modtræk til en accelererende præstations- og nulfejlskultur, som traditionelle summative bedømmelser lægger op til. Hvis dette arbejde skal lykkes, er det altafgørende, at skolen holder fast i vurderingsformens formål om at fremme elevernes læring. 

Dette kræver en dyb forståelse af, hvad formativ vurdering er. Halter det med formålet og forståelsen kan konsekvensen være, at der blot sker en italesættelse af en ændring af vurderingskulturen, uden at lærerne udfører de nødvendige justeringer i praksis. Det eneste, der ændrer sig, er altså sprogbrugen (Gamlem, 2015). Endvidere er det ofte sådan, at lærere og ledere tror, de arbejder med formativ vurdering, men det, de i virkeligheden gør, er at arbejde efter summativ tradition (Gamlem, 2015). Det er altså summativ vurdering i formative klæder. Derfor er der brug for at udvide forståelsen af, hvad formativ vurdering egentlig indebærer.
 

Formativ vurdering er mere end værktøjer

I udviklingen af formative vurderingskulturer er mange lærere optaget af få værktøjer til at komme i gang med arbejdet. Og det er vigtigt. Uden værktøjer, ingen vurderingspraksis. Men (mindst!) lige så vigtigt er det, at lærernes forståelse af, hvad formativ vurdering er, udvikler sig. Ofte bruges formativ vurdering til at beskrive en bestemt form for vurderingsredskab eller -situation. Men formativ vurdering dækker snarere også den proces, hvor både undervisningen og elevernes læring forbedres. Dylan Wiliams fem strategier for formativ vurdering beskriver kerneelementerne i en sådan proces.

5 strategier for formativ vurdering

De fem strategier beskriver formativ vurdering som én stor idé (William, 2015). Tilsammen udgør de en undervisningskultur, hvor eleverne, deres kammerater og læreren arbejder sammen om at dygtiggøre sig. 

Tjek selv, om du arbejder med strategierne:
 

1. At tydeliggøre, dele og skabe forståelse af læringsmål og succeskriterier

Tjekspørgsmål: 

• Har eleverne forstået, hvad de skal til at lære? 
• Står det klart for dem, hvordan de skal indfri lærerens forventninger til det faglige arbejde?
• Ved de, hvad der kendetegner god kvalitet i opgaveløsningen?

2. At iscenesætte klasserumsdiskussioner, aktiviteter og læringsopgaver, der frembringer viden om elevernes læring

Tjek dig selv:

• Giver de opgaver og aktiviteter eleverne laver viden om, hvordan de bevæger sig frem mod målet?
• Får klassediskussioner (alle!) eleverne til at tænke i stedet for kun at reproducere andres tænkning fx gennem åbne spørgsmål?
• Støttes eleverne i at komme med uddybende forklaringer?

3. At give fremadrettet feedback

Tjek dig selv:

• Er feedbacken en dialog og ikke kun en envejskommunikation?
• Har eleverne mulighed for at reagere på feedbacken og forbedre deres arbejde, mens de er i processen?
• Er eleverne dem, der arbejder mest i feedbackprocessen?

4. At aktivere eleverne som undervisningsressourcer for hinanden 

Tjek dig selv:

• Får eleverne mulighed for at lære af og med hinanden?
• Bliver eleverne instrueret i, hvordan de kan give hinanden feedback?
• Bliver elever støttet i at udvikle et spørgende og udforskende sprog?

5. At aktivere eleverne som ejere af egen læring

Tjek dig selv:

• Får eleverne lejlighed til at reflektere over og regulere egne læringsprocesser?
• Bliver eleverne instrueret tydeligt i læringsstrategier?
• Får eleverne mulighed for at vurdere sit eget arbejde? 

Når alle fem strategier er i spil – SÅ arbejder du med formativ vurdering.