Visionær og fagligt stærk leder til Dafolo Forlag og Kompetenceudvikling

Til Dafolos forretningsenhed Forlag og Kompetenceudvikling søger vi en leder med et kommercielt mindset. Vores mission er at inspirere og bidrage til forbedring og forankring inden for uddannelse, ledelse, læring, dannelse og trivsel, primært inden for skole- og dagtilbudsområdet. Du får personaleansvar for afdelingen som består af 12 særdeles fagligt kompetente akademiske profiler, der udvikler forlagsprodukter, konferencer og konsulentydelser rettet mod skole- og dagtilbudssektorerne, og som sammen med andre ønsker at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne får lige muligheder for at lære, trives og være.

Du bliver leder af en afdeling med et stort og stærkt netværk af ressourcepersoner i både ind- og udland i relation til pædagogisk udvikling. Din primære opgave er at styrke Dafolos position i markedet og øge omsætningen i tæt samspil med redaktører, konsulenter og det øvrige team. Du får ansvar for at være opsøgende i forhold til nye samarbejdspartnere, forretningsmuligheder og markeder, og vi forventer, at du er hamrende dygtig til lead generering, behovsafdækning og salg til uddannelsessektoren med udgangspunkt i grundskoler og dagtilbud, herunder kommunale forvaltninger. Du har begreber som co-teaching, professionelle læringsfællesskaber, inklusion og den styrkede pædagogiske læreplan på rygraden og har et stærkt netværk af profiler, der sætter dagsordenen for udvikling af den pædagogiske sektor.

Du bliver en del af et team, hvor der lægges vægt på samspil mellem skole- og dagtilbudsområdet og mellem trykte og digitale forlagsprodukter, konsulentydelser og konferencer. Dette samspil skal du styrke og udvikle for at udnytte synergierne på tværs. Du vil få reference til vores administrerende direktør og blive en del af virksomhedens ledergruppe.
 

Faglige kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse
  • Indsigt i og erfaring fra forlagsbranchen og den pædagogiske sektor
  • Erfaring med projektsalg til uddannelsessektoren
  • I stand til at stå i spidsen for og drive udvikling i et pædagogisk marked  
  • Erfaring med ledelse af faglige ressourcepersoner
  • Stærk i skriftlig og mundtlig formidling (dansk og engelsk)
  • Erfaring med offentlige udbud og private fonde er en fordel
     

Personlige kvalifikationer

  • Udadvendt, energisk, positiv og motiverende
  • Mål- og resultatorienteret og ser trivsel og præstation som to sider af samme sag
  • Teamorienteret og god til at samarbejde med forskellige mennesker og faggrupper
  • God til at skabe og vedligeholde netværk i faglige miljøer
  • Digitalt mindset og digital forestillingskraft – gerne erfaring med udvikling af digitale løsninger til uddannelsessektoren
     

Vi tilbyder

Ud over at være en del af ledergruppen med reference til den administrerende direktør får du et udfordrende job i et spændende og innovativt miljø, hvor frihed, ansvar og selvledelse er nøgleord. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og du bliver leder af et stærkt team, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi løfter i flok.

Løn efter aftale. 

Arbejdssted
Dafolos kontor i Frederikshavn eller i København. Da afdelingens medarbejdere er fordelt på vores kontorer disse steder, må der påregnes rejseaktivitet.

Ansøgning
Send din ansøgning til Dafolo pr. e-mail til job@dafolo.dk – ansøgning og medfølgende bilag sendes så vidt muligt som én samlet fil. Angiv gerne, hvor du har set stillingsopslaget. 

Tiltrædelse: Snarest

Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende

Yderligere oplysninger
Fås hos administrerende direktør Henrik Brandt, telefon 2257 4048 eller e-mail hb@dafolo.dk.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Forlagsekspedition med omtanke!

I Dafolo har vi truffet de nødvendige foranstaltninger i forhold til at begrænse risikoen for corona-smitte blandt vores medarbejdere. Det betyder, at vi fortsætter ekspeditionen af ordrer på daglig basis, ligesom vi som sædvanlig er tilgængelige på telefon og på mail.