Skab stærkere børnefællesskaber og fælles sprog i daginstitutioner med de professionelles tætte samarbejde.
Begrebet sampraksis er de seneste år dukket op i det pædagogiske landskab i Danmark og er under stadig udforskning og udvikling. Sampraksis trækker tråde til begrebet co-teaching og handler om at kvalificere de professionelles samarbejde for at skabe stærke børnefællesskaber, der tilbyder deltagelsesmuligheder for alle børn.
Ved sampraksis tager man det bedste fra specialpædagogikken og almenpædagogikken med det mål, at flere børn trives og lærer i de børnefællesskaber, de er en del. Samtidig udvikles de professionelles praksis, hvor alle parter bidrager med deres viden, perspektiver og kompetencer for at opnå fælles mål. Gennem refleksive processer evaluerer og tilpasser de professionelle løbende deres tilgang i lyset af de resultater, de opnår, og de udfordringer, de står over for.
Sampraksis kan være det pædagogiske og didaktiske greb, der kan være med til at løse komplekse problemstillinger og fremme forandringer på forskelligt niveau, lige fra legepladsen til ledelsesgangen.
Hvorfor vælge Dafolo?
Alle vores konsulenter har stor erfaring med at undervise og facilitere læringsdage og andre aktiviteter, hvor deltagerne inddrages i at oversætte viden til egen praksis. Vores konsulenter har opbygget erfaring med at undervise i, formidle viden om og implementering af sampraksis med gode resultater.
Vi er meget optaget af at bygge bro mellem den teoretiske viden til en solid praksis, hvor deltagerne kan udvikle sig alene og i fællesskab med andre.
På vores forløb og læringsdage får I for eksempel:
- Viden om, hvordan sampraksis kan være med til at løfte inklusionen
- Et teoretisk fundament for arbejdet med sampraksis i dagtilbud
- Vigtige fokuspunkter i arbejdet for at sikre, at sampraksis lykkes
- Særlige pædagogiske vinkler ind i arbejdet med sampraksis, fx deltagelsesmuligheder, børneperspektiver, kollektiv mestring og psykologisk tryghed.
Pris
Prisen fastsættes efter forløb, der er skræddersyet til netop jer. Kontakt os for en dialog og et uforpligtende oplæg om, hvordan vi kan hjælpe jer i arbejdet med sampraksis i jeres institution.
