Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Grafiske løsninger

Et stærkt team med kunden i centrum

30. januar, 2017

Hos Interlex anvendes de trykte profilmaterialer hele tiden, så det er afgørende, at tryksagerne altid er tilgængelige. I praksis produceres der i flere situationer varer, der placeres på Dafolos lager og bestilles løbende.

Interlex Advokater er en af Danmarks store advokatvirksomheder med beliggenhed i Aarhus. Mere end 50 medarbejdere yder hver dag kompetent juridisk rådgivning til erhvervsvirksomheder, privatpersoner og offentlige myndigheder. I virksomheden er høj faglighed og tilgængelighed med kunden i centrum blandt de bærende principper. I det daglige arbejde på advokatkontoret kommer det blandt andet til udtryk i brugen af tryksager, der på en professionel måde kommunikerer Interlex Advokaters logo og kontaktoplysninger. Brevpapir, konvolutter og visitkort anvendes således i den daglige korrespondance med kunderne. Det er med til at efterlade indtryk af høj kvalitet, som smitter af på omverdenens opfattelse af Interlex Advokater.

Enkelt bestillingsflow
Tryksagerne bestilles via webportal. Det giver medarbejderne hurtigt overblik over firmaets sortiment med relevante varianter af brevpapir, konvolutter, visitkort, sagsmapper, konceptpapir osv. Portalen gør det let at bestille og genbestille. Det sikres samtidig, at alle designmæssige retningslinjer er overholdt i forbindelse med produktion.

Fleksibilitet og personlig service
De trykte profilmaterialer anvendes hele tiden, så det er afgørende, at tryksagerne altid er tilgængelige. I praksis produceres der i flere situationer varer, der placeres på Dafolos lager og bestilles løbende. Der fremsendes som service advis om genoptryk, når oplaget når en fastsat aftalt minimumsbeholdning.

Om samarbejdet med Dafolo siger administrationschef hos Interlex Advokater Lotte Sønderskov: ”Det er nemt at bestille via den personligt designede portal, og varerne lever op til vores høje kvalitetsstandard. Desuden har det stor værdi for os, at vi kan benytte muligheden for at erhverve materialer med fornuftig økonomi og få disse leveret successivt.” Lotte Sønderskov tilføjer: ”Vi mødes med gode idéer og løsningsforslag til udvikling og optimering ved jævnlige møder med kundeansvarlige. Ligeledes gives der fin service fra Dafolos kundeservice. Levering sker med rettidig omhu og i forhold til de kvalitetskriterier, der er aftalt.”

Advokatbranchen udgør en væsentlig del af Dafolos grafiske kunder. De fleste af disse med mangeårig relation til Jypa, der i 2014 blev en del af Dafolo-koncernen. Om samarbejdet med advokatsegmentet siger markedschef Birthe Kroman: ”Det er en stor fornøjelse at få mulighed for at bringe vores grafiske faglighed i spil i samarbejde med en kundegruppe, der tillægger professionel profilering høj opmærksomhed og værdi. Vi oplever samspillet med blandt andet virksomheden Interlex Advokater som særdeles konstruktivt. Omdrejningspunktet baserer sig altid på gensidig dialog og positiv sparring, og med udgangspunkt i kundens behov.”

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked.