Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Ledelse

Feltgeneraler og helte! - stærke relationer og fælles sprog for ledelse styrker ledelseskraften

20. juni, 2023

I fredags afsluttede vores teamledere et uddannelsesforløb med fokus på rollen som teamleder.

I løbet af uddannelsen har deltagerne arbejdet med versatil ledelse, psykologisk tryghed, styringsredskaber og mikrohandlinger, der leder til maksimal effekt. Kunsten at balancere og tilpasse teamledelse til den konkrete situation blev bearbejdet med udgangspunkt i de fire arketyper på ubalanceret ledelse: Feltgeneralen, Helten, Den spillende træner og Tjeneren. Alt sammen emner, der havde til formål at gøre deltagerne klogere på egne kompetencer og deres udviklingspotentiale i rollen som teamleder.

Ved afslutningen af uddannelsens sidste modul fik deltagerne besøg af ledergruppen, der blev præsenteret for hver deltagers læringsforløb, og hvad vedkommende ville tage med sig videre i sin rolle som teamleder. Ledergruppen var tydeligvis imponeret over niveauet af læring og den begejstring, der lyste ud af deltagerne. Adm. direktør Henrik Brandt fortæller ”Det glæder mig utrolig meget at opleve, det stærke fællesskab, der er etableret på tværs af deltagerne, der til daglig arbejder med vidt forskellige produktområder. Og jeg er overbevist om, at det fælles sprog, der er etableret har styrket ledelseskraften i Dafolo.” 

Deltagernes egen reaktion ved afslutningen af læringsforløbet var, at det havde været særdeles spændende og givet den enkelte stor selvindsigt. Det allerstørste udbytte var dog, ifølge deltagerne selv, den gensidige sparring og oplevelsen af at have de samme opgaver, udfordringer og bekymringer som teamleder, selvom de repræsenterer forskellige forretningsområder. Ved den samlede evaluering havde deltagerne et stort ønske om at fortsætte deres læringsrejse i det fortrolige og stærke fællesskab, de har opbygget. 

Vores dygtige konsulenter Christian og Louise har haft ansvaret for forløbet, der bestod af oplæg, personlig sparring, egen og fælles refleksion samt vidensdeling.

Dagen sluttede udenfor i det dejligste sommervejr med uddeling af kursusbeviser og gaver samt en skål i et glas bobler.

Vi ønsker teamlederne stort tillykke med et vellykket forløb. 
 

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde