Der står hele tiden en lærer eller en elev i døren og skal have et svar her og nu, og på computeren tikker der konstant mails ind, der lige skal ordnes.
Samtidig fortæller mange ledere, at de gerne ville bruge mindre tid på disse brandslukningsopgaver og mere tid på pædagogiske opgaver. De er overbevist om, at det kunne være godt at komme tættere på lærerne og undervisningen og få en anden prioritering i det daglige arbejde.
Det kræver ikke bare, at man kan tilrettelægge sin tid på en anden måde. Det kræver også, at man får nogle kriterier for prioriteringen, som kan give en retning for ledelsesarbejdet:
- Hvad er det, der er vigtigt?
- Hvad er værd at bruge tid på i sin travle hverdag?
- Hvordan kommer man i praksis tæt på undervisningen, og hvorfor skal man det?
En vigtig del af svaret, i arbejdet med at udvikle skoler og undervisning, hedder pædagogisk ledelse. Det er skoleledelse, der i alle ledelsesmæssige aktiviteter har konsekvent fokus på udvikling af elevernes læring og trivsel gennem undervisning af høj kvalitet. Der er fokus på det, der udspiller sig i klasselokalerne, men man arbejder samtidig med de mange bagvedliggende strukturer, ikke mindst lærersamarbejde, for at få alle medarbejdere til at bidrage til samme mål: elevers læring og trivsel.
Pædagogisk ledelse har vist sig at være et vigtigt pejlemærke og en samlende retning for det komplekse ledelsesarbejde. Det har jeg sammen med uddannelsesleder Søren Keller skrevet en bog om: ”Pædagogisk ledelse i teori og praksis – inspiration til ledere i ungdomsuddannelserne”, der lige er udkommet hos Dafolo.