Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Ledelse

Dafolo Prisen 2023 - samlet præmiesum på 100.000 kr.

29. september, 2023

Hvordan kan fremtidens organisationer bidrage til bæredygtighed gennem regenerativ ledelse?

Bæredygtig udvikling - fra tanke til handling

I disse år opleves et stigende behov for, at offentlige organisationer tager aktiv del i udviklingen af en mere bæredygtig fremtid. Udfordringen er at skabe balance i vores brug af miljømæssige, menneskelige og økonomiske ressourcer, så vi ikke bruger flere, end vi har til rådighed.

Dafolo ønsker at bidrage til den omverden, vi er en del af, ved at fremme en bæredygtig adfærd, der skaber de bedste betingelser for trivsel i organisationen og for mennesker og natur i organisationens omverden samtidig med, at vi stræber efter at drive en økonomisk bæredygtig forretning.

Indsatsen omkring bæredygtighed starter hos ledelsen, der skal være visionær og sørge for, at medarbejderne har tid og rum til at udfolde sig. Samtidig har ledelsen et ansvar for, at organisationen bidrager til omverdenen. Det udfordrer lederrollen.

Årets Dafolo Pris sætter derfor fokus på at belyse, hvordan fremtidens organisationer kan bidrage til bæredygtighed gennem regenerativ ledelse, der i sin kerne bygger på ideen om at skabe positiv forandring med inspiration fra naturen og skabe mere værdi, end man tager - til gavn for trivsel og bæredygtighed.

På den baggrund har Dafolo Fonden udskrevet en konkurrence med følgende emner:

  1. Hvilke ledelsesprincipper og -færdigheder samt organiseringer er nødvendige for at fremme en bæredygtig kultur i en offentlig organisation?

  2. Hvordan vil den offentlige lederrolle ændres, når opgaven er at efterlade medarbejderne med mere energi, end den, de yder/leverer til organisationen?

  3. Hvordan vil bæredygtigheden påvirke dagligdagen i fremtidens offentlige organisationer?

  4. Hvad er de største udfordringer, som offentlige ledere står over for, når de forsøger at implementere bæredygtige strategier, og hvordan kan disse udfordringer overvindes?

  5. Beskriv hverdagen på din offentlige bæredygtige drømmearbejdsplads anno 2030

  6. De første skridt på vej mod bæredygtig offentlig ledelse


Konkurrencebetingelser

For at kunne deltage i konkurrence skal minimum et af emnerne være behandlet. Såvel enkeltpersoner som grupper kan indsende besvarelser. Kronikken skal have et omfang på max. 4 A4-sider (2.200 ord) og indsendes som Word- eller pdf-fil til dafoloprisen@dafolo.dk. Videoklip skal have en varighed af max. 5 min. og fremsendes via WeTransfer til dafoloprisen@dafolo.dk. Dafolo forbeholder sig retten til at bruge de indsendte besvarelser til markedsføring. Konkurrencebidrag indsendes senest den 17. november 2023.


Præmiesum

Der er en samlet præmiesum på 100.000 kr. Bedømmelsespanelet kan frit vælge, om prisen gives til én besvarelse eller deles mellem flere. Udvalget kan også vælge at uddele et eller flere beløb uden at uddele selve prisen. Desuden forbeholder Dafolo Fonden sig ret til at offentliggøre de præmierede besvarelser.

Præmieoverrækkelse sker torsdag den 25. januar 2024 i Horsens.


Bedømmelsespanel

  • Birgit Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune
  • Henrik Brandt, adm. direktør, Dafolo A/S
  • Jakob Nørlem, forsker & studielektor, Aalborg Universitet 
  • Jesper Carlsen, kommunaldirektør, Rebild Kommune
  • Kjeld Møller Pedersen, formand for Dafolo Fonden, professor, Syddansk Universitet
  • Lotte Bøgh Andersen, centerleder på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse

Dafolo Prisen er finansieret af Dafolo Fonden, hvis formål blandt andet er at støtte forskning og udvikling af organisatoriske og administrative systemer i den kommunale sektor med det formål at forbedre servicen over for borgerne.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde