Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Presse

Henrik Brandt i spidsen for ny æra i Dafolo

25. september, 2019

Et særdeles positivt årsresultat byder virksomhedens nye adm. direktør velkommen, når han tiltræder 1. oktober.
 

I forbindelse med frasalg af virksomhedens grafiske aktiviteter i februar i år, meddelte Dafolo, at der nu skulle fokuseres på at sikre fremtidig strategisk vækst gennem prioritering af ressourcer og investeringer på aktiviteter, der skaber udvikling og værdi for virksomhedens kunder. Målt på årsresultatet for det regnskab, der forventes at blive godkendt på en generalforsamling i november, er bestyrelsens beslutning om prioritering af aktiviteterne et skridt i den rigtige retning. Således forventes et særdeles positivt resultat, der afspejler vækst på tværs af virksomhedens forretningsområder.

Der er dermed skabt et godt grundlag for at Henrik Brandt, der tiltræder som ny adm. direktør i Dafolo den 1. oktober, sammen med den øvrige ledelse kan fortsætte udvikling af virksomheden. For så vidt angår forretningen vil der fortsat være fokus på digitale løsninger, pædagogisk kompetenceudvikling og forlagsprodukter og distributionsløsninger, der leveres til kommuner, skoler, daginstitutioner og forlag.

Med mange års topledererfaring i bagagen vil Henrik Brandt bidrage til, at Dafolos produkter og services også fremover er blandt markedets foretrukne. Digitalisering og intelligent anvendelse af teknologi vil være et af de emner, der bliver afgørende for at sikre konkurrenceevnen i årene fremover. Om dette indsatsområde siger den kommende adm. direktør: ”It-understøttelse af forretningen og digital transformation af organisationen forudsætter et digitalt mindset hos både ledere og medarbejdere på tværs af organisationen, som vil være en del af den nye æra.” Henrik Brandt fortsætter ”Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af rejsen, hvor der skal arbejdes med at etablere sammenhængskraft og pejlemærker, der definerer det nye Dafolo, så virksomheden forbliver en attraktiv arbejdsplads.”

Henrik Brandt kommer fra en stilling som adm. direktør hos Kinnarps kontormøbler og er i forbindelse med sin tiltræden flyttet til Nordjylland med sin familie.

Yderligere information
Adm. direktør Henrik Brandt, mobil 4139 4524, e-mail hb@dafolo.dk.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde