Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Lager og logistik

Sprog & leg er forlag nummer 300

09. april, 2021

Dafolos ekspedition oplever løbende tilgang af nye forlag og har netop rundet forlagskunde nummer 300.

At nå denne milepæl har krævet hårdt arbejde, fordi væksten er sket parallelt med en bogbranche i forandring og kontinuerlig indførelse af effektiviseringstiltag på lageret.

Der er derfor ikke mærkeligt, at Dafolos lagermedarbejdere arbejder ekstra hårdt for tiden.

Medarbejderne i Dafolos kundeservice gør hver dag en kæmpe indsats for at yde personlig og professionel service over for forlag, boghandlere og andre forhandlere. For at imødekomme tilstrømningen af forlag og give alle kunder den samme gode service og hurtig levering tiltrådte Henriette Sørensen for knap et år siden som produktionsleder for at sætte fuld fokus på effektivisering og procesoptimering på lageret.

Og det hårde arbejde har altså båret frugt, og med det kommende samarbejde med Forlaget Sprog & leg, har vi altså nu rundet 300 forlagskunder.

Hos Forlaget Sprog & leg ser Ulla Flye Andersen frem til samarbejdet, og fortæller:

"Jeg håber, vi med samarbejdet med Dafolo, kan nå ud til en ny kundegruppe. Vores salg af egne bøger og spil har indtil nu primært været til institutioner, men med dette samarbejde håber jeg, at vi når ud til private via div. webshops. Måske Dafolo også kan åbne døre for os til andre store spillere på markedet, som har fokus på børns leg og læring."

Hos Dafolos ekspedition ser man frem til det kommende samarbejde med både Sprog & leg og de øvrige nyligt tilkomne forlag.

Ønsker at løfte kundernes forretning

Dafolos ekspedition leverer logistik og andre services, der styrker forlagsbranchens kerneopgaver. Gennem et tæt, troværdigt og personligt samarbejde, udvikles og leveres fleksible og kundetilpassede ydelser, der styrker forlagenes forretning.

Og netop for at få et endnu tættere samarbejde med kunderne oprustede man medarbejderstaben med konsulent Peter Reismer i foråret 2020. Peter er i daglig kontakt med både nuværende og potentielle forlagskunder, som nyder godt af Peters mangeårige brancheerfaring og rådgivning i forhold til at øge salget. Sammen med resten af kundeservice har han fokus på, at forlag mødes af en personlig og professionel service, der gør en positiv forskel.

Tror på fortsat vækst

Hos Dafolo tror man på en lys fremtid, og at væksten fortsætter, og en af styrkerne ved Dafolos ekspedition er, at medarbejderne er dedikerede. Normalt handler distribution om at gøre tingene så hurtigt og fejlfrit som muligt – her er historien større. Direktør Henrik Brandt fortæller:

”På tværs af selskabet har medarbejdergruppen meget lang anciennitet i virksomheden, de trives i Dafolo, og så handler det for dem om at give kunderne en rigtig god oplevelse.”

Hos Dafolos ekspedition ses der med glæde frem til fortsat at give forlagene en god og personlig service i øjenhøjde, og væksten i antallet af forlag hilses velkommen.

Ledelsen benytter desuden anledningen til at rette en kæmpe tak til medarbejderne for deres store arbejdsindsats – både ved pakkebåndene og i kundeservice.

      

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde