På Offentlig digitalisering 2016 - konferencen der løb 16-17 marts - talte jeg og Claus med Lars Sommer (Odense kommune) om Digital Post og metadata. Han arbejder for at der skal komme nogle fastere rammer omkring brugen af metadata i Digital Post.
Jeg vil prøve at redegøre for tankerne, som jeg synes lyder rigtigt fornuftige.
Der er overordnet to ting som det er vigtigt at få en håndtering af, for at en Digital Post Forsendelse kan komme godt frem til rette sted.
- Hvem er Meddelelsen til?
- Hvad handler Meddelelsen om?
I nogle situationer er det vigtigt at Meddelelsen er beriget med information om det første, i nogle situationer er det det andet der er vigtigt.
Hvis vi f.eks. taler om en børneattest (kan vi ansætte denne person i Børnehaven Bjørn?) så er hvem er Meddelelsen til meget meget vigtigere end hvad handler Meddelelsen om.
Det er en helt bestemt person der har bedt om børneattesten, og det er denne person der skal have den.
I mange situationer er det klart meget mere interessant at have information om hvad handler Meddelelsen om. Afsenderen har ikke en kvalificeret viden om hvem den skal hen til, men afsenderen ved noget om hvad den handler om. Og hvis modtager-organisationen kan få at vide, hvad handler Meddelelsen om, så er modtager-organisationen i en god position til at sige hvor i organisationen Meddelelsen skal anbringes.
Og hvordan kan man så facilitere at vi kan håndtere disse to typer af anbringelses-data?
Lars Sommer peger på attention.xml, brugt på en mere avanceret måde end vi har set det tidligere.
Attention.xml (som er et af meddelelsesformaterne) har grundlæggende to hovedområder, når man åbner XMLen:
- Et område med navngivne felter. F.eks. Primærklassifikation, p-nummer eller emailadresse.
- Et område med fri brug af key-value pairs.
Lars Sommer argumenterer for at det første område ikke kan bruges. Fordi det faktisk ikke er dokumenteret klart, hvordan de navngivne felter skal bruges.
Så han siger, at vi skal arbejde med området med key-value-pairs.
Han mener, at Digitaliseringsstyrelsen skal udpege et antal autoritative emneordslister. En af disse kunne være KLE.
Digitaliseringsstyrelsen skal så sige: Vi bestemmer at man kan bruge en key som hedder KLE, og value skal tages fra den officielle KLE emneordsliste som findes på kilden http://www.kle-online.dk/.
Så er det pludselig meget mere fast. Hvad er det der kan bruges.
Oplagte keys er KLE, FORM. Måske andre.
Digitaliseringsstyrelsens opgave vil så være at vedligeholde listen med autoritative keys og tilhørende emneordslister. Vedligeholdelsen af emneordslisterne er op til de organisationer som vedligeholder disse, f.eks. KLE som vedliigeholdes af KL.
Hvad opnår vi ved brug af denne model?
Vi kommer i den situation, at der ikke skal være nogen forhandling mellem afsender og modtager af Digital Post meddelelser. omkring metadata Hviket felt skal vi anbringe metadata i, hvilket format skal disse metadata have, hvem vedligeholder listen med godkendte værdier osv.
Da attention.xml blev introduceret var der en del diskussion omkring netop mangelen på fasthed i dette område. Enden på det blev, at det var op til brugerne af formatet at forhandle med hinanden. Og det kom vi ikke så langt med.