Både vores frontend- og vores Java-folk er i fuld gang med at lave CIS version 3.0.
Det er vores gode gamle integrationsserver, der får en god rystetur for at være klar til de næste mange integrationsprojekter.
Her ses et skærmdump fra startbilledet, som en CIS-administrator kan få at se. Med forbehold for at vi jo altså kun er på prototype-stadiet.
Den tanke der ligger bag er noget med at synliggøre det der sker under motorhjelmen. Hvad er volumen på trafikken? Hvad er fordelingen mellem data-typer der flyder gennem CIS?
Og så med mulighed for at klikke for at gå længere ind.
Under motorhjelmen sker der en del opdateringer, som er ret tekniske: Vi forlader for eksempel Quartz til fordel for Java EE Timer servicen for at få en bedre håndtering af Job-schedulering.
Version 3 burde være klar inden sommerferien 2017.