Spørgsmål: Som privat afsender - hvad er mulighederne for at sende Digital Post?

Jeg får med jævne mellemrum samme spørgsmål i forskellige sammenhænge.

Spørgsmål

Som privat afsender (for eksempel en a-kasse eller et privat sygehus) til virk.dk/eboks har jeg haft svært ved at afgøre vores muligheder for at sende digital post f.eks. til arbejdsgivere på virk.dk. Efterhånden er jeg nået frem til at REST-interface kun er tilgængelig for myndigheder. Private må nøjes med SFTP/fil-baseret kommunikation. Er det noget du genkender?

Mit svar er dette

Jeg har ikke selv arbejdet med at have rollen virksomhed og så skulle sende Digital Post. Men jeg ved at REST-snitfladen skulle være der til at man kan sende som virksomhed. Jeg ved også at den snitflade kun tillader virksomheden at sende Digital Post til myndigheder. Så altså ikke til virksomheder.

Vigtigt: Der er enorm forskel på den tekniske løsning der hedder e-boks og så den løsning der hedder Digital Post.

Der er en kæmpe forvirring omkring de to løsninger, fordi man som slutbruger kan se de to kanaler blandet sammen til ét når man logger på virk.dk eller borger.dk.

E-boks-løsningen

E-boks-løsningen er lavet for at virksomheder kan skrive til virksomheder og private. Envejs: Så ikke med svarmulighed.

Efter min opfattelse er det man skriver her ikke "Digital Post" - det er e-boks-indhold; Når man er software-udvikler er der "reservereder ord" som har en helt bestemt betydning, og "Digital Post" er reserveret til den tekniske løsning der hedder "Digital Post" og som drives af Digitaliseringsstyrelsen. E-boks-løsningen drives og ejes af det firma der hedder E-boks.

E-boks-løsningen er en kommercielt drevet "webmail".

Digital Post-løsningen

Digital Post-løsningen er lavet for at myndigheder kan skrive til virksomheder og private. Denne er to-vejs: Virksomheder og private kan svare og virksomheder/private kan også vælge at initierer ny kommunikation mod myndigheden.

Digital Post-løsningen er det firmaet E-boks' opgave at vedligeholde og drifte, men det er Digitaliseringsstyrelsen der betaler E-boks for at gøre det.

Digital Post-løsningen er en fælles, nationalt ejet "webmail". En infrastruktur på linje med elnettet og motorvejene. Det er staten Danmark der er garant for sikkerhed.

Sammenblanding af E-boks-indhold og Digital Post

Når man som borger eller som virksomhed logger på e-boks.dk eller borger.dk, så vil de fleste have sat brugergrænsefladen op til at indhold fra de to tekniske løsninger vises sammen.

Så her ser man både en indkaldelse af bil til syn (sendt fra en offentlig myndighed gennem Digital Post-løsningen) og en årsopgørelse fra et pensionsselskab (sendt fra en privat virksomhed gennem E-boks-løsningen).

Selskabet E-boks har været flinke - brugerorienterede - og har gjort det enkelt at få vist indhold fra to tekniske løsninger i samme skærmbillede. Men det er altså to tekniske løsninger.

Snitfladerne for E-boks og Digital Post

E-boks' snitflader har jeg ikke haft berøring med. Du nævner sftp - det lyder rigtigt; det har jeg vidst hørt om før.

Digital Post-snitfladerne har jeg haft rigtigt meget berøring med, men altså kun med den "hat" der hedder at jeg vil sende eller modtage med rollen myndighed. Jeg ser frem til - håber - at skulle arbejde med Digital Post snitfladerne for afsendere med rollen virksomhed.

Når man er virksomhed der ønsker at sende til virksomhed

Hvis behovet er, at man har rollen virksomhed, og man ønsker at sende elektroniske dokumenter, som modtages igennem E-boks-løsningen eller Digital Post-løsningen, så er eneste mulighed at se på snitfladerne for E-boks-løsningen, for det er kun den løsning der tilbyder at en virksomhed kan sende til en virksomhed. 

Bemærk: Hvis man som virksomhed vil sende til en myndighed, så kan man godt gøre det gennem E-boks-løsningen, men så gør man det ikke til myndigheden med dennes rolle som myndighed. Man sender så til myndigheden i dens rolle som virksomhed - altså til myndighedens CVR-nummer. Myndigheder har CVR-numre.

 

2 kommentarer til artiklen Spørgsmål: Som privat afsender - hvad er mulighederne for at sende Digital Post?

Skriv de tegn, du ser på skærmen,
så vi ved, du ikke er en robot”
Indtast den viste kode:

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde