E-boks og Digital Post er ikke det samme

Jeg tager lige en af mine kæpheste frem.

Jeg vil enormt gerne have at vi skelner mellem E-boks og Digital Post. Generelt så arbejder vi i Convergens kun med Digital Post, ikke E-boks.

E-boks

E-boks er et firma der har en Email-lignende service som hedder E-boks. Det er en kommerciel service.

E-boks-servicen er et sted hvor private virksomheder kan udveksle Meddelelser med privatpersoner og med private virksomheder.

Der er altid en privat virksomhed i den ene ende af kommunikationen.

Typisk indhold: Forsikringsbreve, lønsedler, pensionsopgørelser.

Website: https://www.e-boks.com/ - når man er en virksomhed eller en borger der skal kommuikere med en virksomhed.

 

Digital Post

Digital Post er en Email-lignende service som drives af firmaet E-boks for Digitaliseringsstyrelsen. Det er altså en service som er danskernes.

Digital Post-servicen er et sted hvor offentlige myndigheder kan udveksle Meddelelser med privatpersoner og med private virksomheder.

Der er altid en offentlig myndighed i den ene ende af kommunikationen.

Typisk indhold: Indkaldelse af bil til syn, SU-meddelelser, nabohøringer.

Website: https://www.borger.dk/ - når man er en borger der skal kommuikere med det offentlige.

website: https://virk.dk/ - når man er en virksomhed der skal kommunikere med det offentlige.

 

Er det ikke det samme?

Helt bagest i maskinrummet er det den samme backend der driver begge løsninger.

Men juridisk og logisk er E-boks-servicen og Digital Post-servicen ikke det samme.

Langt de fleste privatpersoner og virksomheder kan se både E-boks-indhold og Digital Post-indhold i samme skærmbillede, både når de er logget på e-boks.com og borger.dk (/virk.dk).

Det at se de to typer indhold "blandet sammen" er noget man selv kan vælge til/fra.

Der er et udbudsforløb i gang - Næste generation Digital Post - som fører til at man ikke kan se de to typer i samme skærmbillede.

 

CIS og SBSIP i forhold til E-boks og Digital Post

Sende

SBSIP (Brugerklubben SBSYS' Integrationsplatform) og CIS (Convergens' Integrationsplatform) kan sende Digital Post-Meddelelser for en myndighed.

SBSIP og CIS kan ikke sende E-boks-Meddelelser for en virksomhed.

Hente

SBSIP og CIS kan afhente Digital Post- og E-boks Meddelelser sendt fra en virksomhed, en borger eller en myndighed.

E-boks meddelelser kan kun hentes hvis modtageren har konfigureret at E-boks- og Digital Post-indhold skal blandes sammen.

0 kommentarer til artiklen E-boks og Digital Post er ikke det samme

Skriv de tegn, du ser på skærmen,
så vi ved, du ikke er en robot”
Indtast den viste kode:

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde