Introduktion til Næste generation Digital Post

Introduktion

Danmark får en Næste Generation Digital Post (NgDP). Drift starter ultimo november 2021.

Her vil jeg introducere til NgDP. Arbejder du med teknikken omkring eller anvendelsen af Digital Post i en virksomhed eller en myndighed, så er du i min målgruppe. 

Siden er sidst opdateret 25/5-2021.

Baggrund

Den eksisterende Digital Post-løsning

Danmark fik den første Digital Post-løsning i 2010. Det er den løsning som borgere i dag ser på borger.dk eller e-boks.dk, og som virksomheder ser på virk.dk.

Digital Post 2, som den offentlige Digital Post-løsning hedder i dag, er en Email-lignende løsning, som gør at danske myndigheder kan kommunikere meget sikkert med virksomheder og borgere.

Borgere betjener sig enten af websitet e-boks.com eller borger.dk, eller de benytter en smartphone-app som vedligeholdes af firmaet E-boks.

Virksomheder kan også skrive til myndigheder eller læse hvad myndigheder skriver til dem, og virksomheder benytter websitet virk.dk, eller de har en afhentningsløsning som bringer den Digitale Post ind i et system inde i virksomheden, f.eks. til et email-system.

Digital Post 2 er en Software as a service-løsning som den danske stat har købt adgang til for Danmark. Digital Post (1 og 2) har været i udbud to gange, og firmaet E-boks vandt begge disse udbud. Det at det er en SaaS-løsning betyder at det ikke er en løsning hvor Danmark ejer selve teknologien som den Digitale Post gemmes i og fordeles med. Teknologien ejes af firmaet E-boks.

Firmaet E-boks er i dag ejet af Nets A/S og PostNord A/S.

Den kommende Digital Post-løsning - NgDP

I december 2017 blev den Næste generation Digital Post-løsning sendt i udbud af Digitaliseringsstyrelsen: Central it-infrastruktur i udbud. Udbudet har oplevet forskellige vanskeligheder, men der er nu valgt leverandør - netcompany: Netcompany vinder udbud om Digital Post

Den nye løsning er ikke en SaaS-løsning. Danmark har rettigheder i forhold til den tekniske løsning der udvikles. Netcompany skal udvikle løsningen, sætte den i drift og drifte den frem til NgDP-udbudets periode er slut (jeg vil gætte på at det er i 2024). Herefter sendes vedligeholdelse og drift i udbud. Så Netcompany eller en anden virksomhed skal altså vinde det næste udbud, og så fortsætter vi alle på den samme NgDP-løsning.

Hvad er NgDP

Det som udvikles er disse komponenter - de røde kasser:

Selve det som NgDP-udbudet skal etablere er primært nogle administrations-faciliteter, og så det at der skal etableres teknologi til at sende, videresende og lagre Digital Post-meddelelser.

Noget der ikke er med i udbudet er brugergrænseflader som slutbrugerne - borgere og virksomheder - skal bruge. Det er kasserne (i tegningen) med borger.dk og virk.dk. Det at udvikle de Visningsklienter som borgere og virksomheder skal benytte er der nogen andre der har ansvar for at trylle frem.

Hvem kan sende?

  • Myndigheder kan sende til borgere, virksomheder og myndigheder.
  • Borgere kan sende til myndigheder.
  • Virksomheder kan sende til myndigheder.

Ovenstående er som det også er i dag, men med en nyhed.

Det nye er at myndigheder kan sende til myndigheder. Det er faktisk ret interessant. Som det er i dag - med DP2 - så kan en myndighed principielt set godt sende til en anden myndighed, men det bliver på samme måde som hvis der blev sendt til en virksomhed. Det nye bliver at myndigheden kan skrive til den anden myndighed - med angivelse af hvortil i modtagerens kontaktstruktur man ønsker at skrive.

Selve indholdet af en NgDP-meddelelse

En NgDP-meddelelse er en XML-struktur. Strukturen hedder Meddelelsesmodellen (MeMo).

Grafisk kan den illustreres som her:

Der er en MessageHeader med metadata. Hvem sender, hvem sendes der til, hvad handler Meddelelsen om.

Der er en MessageBody som er selve teksterne som vi sender. Det er for eksempel HTML eller PDF.

Her er et ultrasimpelt minimal-eksempel på hvordan sådan en XML kan se ud:

    <memo:MessageHeader>
        <memo:messageType>DIGITALPOST</memo:messageType>
        <memo:messageUUID>8C2EA15D-61FB-4BA9-9366-42F8B194C114</memo:messageUUID>
        <memo:label>Pladsanvisning</memo:label>
        <memo:mandatory>false</memo:mandatory>
        <memo:legalNotification>false</memo:legalNotification>
        <memo:Sender>
            <memo:senderID>12345678</memo:senderID>
            <memo:idType>CVR</memo:idType>
            <memo:label>Kommunen</memo:label>
        </memo:Sender>
        <memo:Recipient>
            <memo:recipientID>2211771212</memo:recipientID>
            <memo:idType>CPR</memo:idType>
        </memo:Recipient>
    </memo:MessageHeader>


    <memo:MessageBody>
        <memo:createdDateTime>2018-05-03T12:00:00Z</memo:createdDateTime>
        <memo:MainDocument>
            <memo:File>
                <memo:encodingFormat>application/pdf</memo:encodingFormat>
                <memo:filename>Pladsanvisning.pdf</memo:filename>
                <memo:language>da</memo:language>
                <memo:content>VGhpcyBpcyBhIHRlc3Q=</memo:content>
            </memo:File>
        </memo:MainDocument>
    </memo:MessageBody>

I memo:content ses en base64-streng som kan dekodes til en fil.

Dette var et minimal-eksempel. MeddelelsesModellen (MeMo) for Digital Post er meget større. Der er mulighed for at angive en masse værdier.

Her er en illustration der (næsten) dækker hele MeMo-modellen - klik på figur for høj opløsning:

MeMo-formatet er mange gange større end det nuværende DP2 XML-format. Mindst 10 gange så stort.

Der er blevet lært en masse siden starten, og MeMo-formatet stiller mange faciliteter til rådighed som har været efterspurgt.

Det er min plan at jeg vil skrive om alt hvad jeg synes er vigtigt i MeMo-formatet. Jeg har skrevet en del blogs om emnet, og der kommer flere. Der er en liste nederst på denne side.

Et par vigtige emner:

  • I ReplyData kan afsender angive informationer som ønskes sendt med tilbage hvis modtageren svarer. ReplyData kan udvides, så den der svarer også inkluderer egne ReplyData. Og dette kan gentages igen og igen, så ReplyData bliver ved med at vokse, hvis man har en lang korrespondance-tråd.
  • Det er muligt at specificere Actions på de Dokumenter man sender. Det kan være links til en selvbetjeningsløsning, en mere-information-side, eller det kan være kalender-information til import i modtagerens kalender.
  • Man kan i ContentData beskrive Meddelelsens "klassifikation" - hvad handler meddelelsen om. Det kan for eksempel være KLEnummer, bilens registreringsnummer eller husets geolokation.

En central egenskab ved NgDP-meddelelser er, at de er "self contained". Når du har en MeMo-format Digital Post, så har du alt hvad du skal bruge for at læse den, for at præsentere den, for at kunne besvare den. Filerne som er sendt er indlejret som base64 i MeMo. Du skal altså ikke slå op nogen steder for at hente noget der mangler, før du kan læse, præsentere eller besvare.

Andre interessante informationer om NgDP

  • Der vil - som i dag - være en begrænsning på ca 100MB på Meddelelsers størrelse, og der kan højest sendes 10 filer. 
  • Myndigheder der sender Digital Post vil i NgDP ikke skulle betale nogen "porto" for forsendelsen. I DP2 er der en "porto" baseret på forsendelsens størrelse. Dette forventer jeg vil øge anvendelsen af Digital Post ganske betragteligt.
  • Dokumenter kan sendes i fil-varianter og i sprog-varianter, så modtagerens Visningsklient kan vælge det der passer bedst.
  • Man kan i NgDP have lige så mange afsendersystemer som man har brug for.
  • Man kan i NgDP have et ubegrænset antal myndighedspost-modtagersystemer og ét virksomhedspost-modtagesystem når man er en myndighed.
  • En virksomhed kan have ét virksomhedspost-modtagesystem.

Overgangen fra DP2 til NgDP

Når NgDP går i drift, starter en overgangsperiode. Digital Post afsender-systemer kan fortsætte med at sende i det gamle DP2-format i op til to år efter drift-start. Men de kan selvfølgelig også vælge at skifte til NgDP MeMo-formatet. Fortsætter man med at sende i DP2-formatet vil NgDP-platformen konvertere det sendte til MeMo-format. I denne konvertering vil der være nogle elementer der ikke kan konverteres.

Modtager-systemer, som henter Digitale Post ud fra NgDP-platformen, skal fra drift-start kunne modtage i MeMo-format. Så her er der ingen overgangsmodel.

Borgeres DP2-post vil blive konverteret fra E-boks' løsning til den nye NgDP-løsning. Men: Dette gælder ikke borgeres E-boks-post - breve fra forsikringsselskaber, lønsedler, banker og lignende kommer ikke til at dukke op i NgDP-løsningen. E-boks-post vil man skulle læse på e-boks.com. Læs eventuelt om at E-boks og Digital Post er ikke det samme.

Jeg ved at E-boks og NetCompany begge arbejder på at udvikle visningsklienter for NgDP. Så en borger eller en virksomhed kan vælge at læse offentlig Digital Post på det offentliges visningsklienter (borger.dk og virk.dk), eller på enten E-boks.com eller på NetCompanys løsning som hedder mit.dk.

Andre blogs i serien om Næste Generation Digital Post (NgDP)

Denne liste vil blive opdateret efterhånden som der skrives nyt.

NgDP MeMO - adressering med AttentionData og ContactPoint

NgDP MeMO - rige returdata med ReplyData sikrer at svar kommer det rigtige sted hen

NgDP MeMO - afsenderoplysninger med AttentionData og ContactPoint

2 kommentarer til artiklen Introduktion til Næste generation Digital Post

  • #29
    Grethe Fallesen

    Hej Jens

    Virkelig god oversigt over mulighederne i NgDP.
    Måske kunne du tilføje, at ligesom der ikke skal betales "porto" for at sende NgDP, så skal der heller ikke betales for aflevering til borgeres/virksomheders digitale postkasse. 
    Det betyder ikke at løsningen er gratis, men at afsenderen betaler en pris fastsat af staten for at sende Digital Post.

    Venlig hilsen
    Grethe

  • #30
    Jens Bruntt

    Til Grethe, tak for kommentaren. Jeg prøver lige at uddybe lidt.

    Det er sådan, at virksomheder og privatpersoner der sender eller modtager Digital Post ikke betaler noget. Sådan var det i DP1/DP2, og sådan er det også i NgDP.

    Myndigheder der sender Digital Post betaler i DP1/DP2 en pris for hver Meddelelse der sendes. Det er det som jeg her kalder "porto". Prisen afhænger af hvor stor den enkelte Meddelelse er. En enkelt Meddelelse kan i dag godt koste 20 kroner at sende i ren "porto".
    I NgDP forsvinder denne "porto" for myndigheders forsendelser. Så når en myndighed fordobler antallet af Meddelelser sendt pr. år, så stiger portoen med 0 kroner. Om man sender 0 eller 1.000.000 Meddelelser på et år gør ingen porto-forskel.

    Der er så noget som koster penge alligevel.

    For private og virksomheder kan der tænkes at komme 3. part services som kommer til at koste penge. Jeg forestiller mig at firmaet E-boks vil tilbyde at private og virksomheder kan læse Næste generation Digital Post via firmaets app og e-boks.com websitet. Det kunne godt blive en ydelse der vil koste penge. Men det er jo ikke noget man er nødt til at bruge, det er noget man som kunde vil vælge at få adgang til. 
    Private vil kunne bruge borger.dk, og virksomheder virk.dk, til at læse NgDP, og det vil ikke koste noget.

    Som myndighed bruger man jo software til at sende sine Digital Post Meddelelser. Software koster penge. Så det koster jo alligevel noget at sende Digital Post, også i Næste generation. Hvis denne software har en transaktionspris, så vil det koster mere at sende meget, og mindre at sende lidt. 
     

Skriv de tegn, du ser på skærmen,
så vi ved, du ikke er en robot”
Indtast den viste kode:

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde