Praktikforløbet indgik i deres uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling, og var en god mulighed for at prøve kræfter med kommunale IT-systemer og få indsigt i offentlig it-arkitektur.
I praktikforløbet arbejdede Kenneth og Matti hovedsageligt med Fordelingskomponenten, som er en integration, der giver mulighed for at udveksle journalnotater og dokumenter mellem it-systemer i kommunen.
Om forløbet fortæller Kenneth og Matti selv:
”Vi har opnået en masse ny viden og blandt andet fået indsigt i de mange krav og betingelser, der er forudsætningen for at udvikle løsninger til store offentlige IT-systemer. Som praktikanter blev vi med det samme en del af fællesskabet, hvor kollegaer på en god måde hjalp os godt i gang med konkrete opgaver. Vi følte os derfor meget velkommen hos Dafolo lige fra start.”
Efter endt uddannelse og en velfortjent sommerferie vendte Kenneth og Matti heldigvis tilbage på kontoret i august nu som fuldtidsansatte. Deres arbejde med integrationer fortsætter med fokus på at løse integrationsbehov fra Brugerklubben SBSYS til Fordelingskomponenten. Konkret ønsker Brugerklubben at kunne fordele bl.a. indscannede dokumenter og mails fra SBSYS til deres fælles kommunale systemer. Du kan læse mere om vores samarbejde med Brugerklubben SBSYS her.
Er du interesseret i et praktikforløb eller studiejob hos Dafolo?
Dafolo er et it-udviklingshus med fokus på udvikling af stærke integrationsløsninger til fag- og forretningssystemer, der hjælper vores kunder med at øge værdien af digitalisering.
Et praktikforløb eller studiejob hos os giver dig mulighed for at arbejde med en bred vifte af teknologier og systemer samt prøve dine kompetencer af i tæt samspil med it-udviklere, systemkonsulenter og andre it-profiler. Desuden er det en oplagt mulighed for at skabe relationer med potentielle fremtidige kollegaer.
Lyder det som noget for dig? Send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dine interesseområder, kompetencer og eventuelle ønsker til arbejdsopgaver til job@dafolo.dk