Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

KOMPETENCEUDVIKLING

Kollaborativ kultur med psykologisk tryghed

Efter aftale
Efter aftale

Psykologisk tryghed i dagtilbud og skole

I dette forløb får deltagerne ny viden om, hvad psykologisk tryghed egentlig er, og hvad det kan betyde for deltagernes virke som fx MED-udvalgsrepræsentant, pædagog, lærer eller ressourceperson. 

Forløbet fokuserer derfor på de professionelles rolle i det kollaborative rum. Viden om psykologisk tryghed bidrager her til at skabe de nødvendige deltagelsesmuligheder og relationelle bånd mellem de professionelle i eksempelvis børnehuse og på skoler.

Hvorfor lære om psykologisk tryghed?

”Psykologisk tryghed er overbevisningen om, at man ikke bliver straffet eller ydmyget for at komme med sine idéer, spørgsmål, tanker og fejl.” (Edmondson, Amy C.)

Psykologisk tryghed er på den måde et vigtigt grundlag for øget læring og trivsel hos både ledere, tillidsvalgte og medarbejdere – med afsmittende effekt ude hos børn og elever.

I vores samtid er de krav, vi møder i en pædagogisk kontekst, både skiftende, modstridende og komplekse. Det sætter både opgaver, pædagogik og arbejdsmiljø på en prøve, som kræver psykologisk tryghed i fællesskabet blandt de professionelle. Opgaven for fremtidens ledere er at få medarbejdernes viden, kompetencer og gode ideer frem. Det kræver et arbejdsmiljø, hvor man har lyst til at byde ind og er tryg nok til at engagere sig fuldt ud.

Psykologisk tryghed er et fælles ansvar, som ikke kan udvikles af en enkelt ansat. Både ledere, tillidsvalgte og medarbejdere er med til at skabe en kultur med psykologisk tryghed, hvor vi respekterer og samarbejder – også med mennesker, der tænker anderledes end os selv.

Form: Forløbet kan bestå af oplæg, sparring og læringsdage. Se forslaget nedenfor.

Varighed: Tidspunkt, varighed, form og indhold planlægges og skræddersyes i fællesskab. 

Pris: Fastsættes i forhold til det enkelte forløb, der skræddersyes efter jeres behov.

Forslag til opbygning af aktiviteter

Forløbet består af to spor. Det ene spor er en undervisningsdag for 15-20 personer inkl. pædagogiske teamledere/vejledere. Det andet spor er et fyraftensmøde/personalemøde for alle ansatte.

På undervisningsdagen får deltagerne indblik i:

  • Hvad psykologisk tryghed betyder som begreb
  • Hvordan forskningen bag kan danne et analytisk blik for eget professionelle virke
  • Hvordan psykologisk tryghed kan kvalificere samarbejdet mellem de professionelle

På dagen arbejder vi sammen med følgende spørgsmål:

  • Hvad er fejl, og hvordan håndterer vi dem bedst?
  • Hvordan samarbejder vi kollaborativt og hjælper hinanden på konstruktive måder?
  • Hvordan kan vi både få lov at være os selv og skabe rum for, at andre også kan?
  • Hvordan skaber vi åbne samtaler, også om de svære ting?
  • Hvordan kan vi tage temperaturen på psykologisk tryghed i en arbejdsgruppe, og hvordan taler vi om det, der kommer frem?
  • Hvordan håndterer vi bedst, når ukonstruktiv kritik, skyld og skam er på spil?

Dagen bygges op af vidensindspark, refleksionsøvelser og små træningsbaner, hvor deltagerne afprøver og oversætter viden til egen praksis.

Opfølgningsdag

Det er også muligt at bygge videre på den indledende undervisningsdag med en opfølgningsdag. Her tilbyder vi oplæg og øvelser, hvor der trækkes forbindelser mellem de centrale træk fra psykologisk tryghed ind i det konkrete arbejde i læringsrummet. Her vil vi se på elementer fra henholdsvis sampraksis/co-teaching.  Vi sætter spot på pointer der kan medvirke til understøttelse af både samarbejdet mellem de professionelle og de fælles pædagogiske og didaktiske overvejelser der lægges til grund for indsatserne omkring læringsaktiviteterne med børnene/eleverne.

Fyraftensmøde/personalemøde

Ved fyraftensmødet/personalemødet får deltagerne præsenteret centrale pointer om psykologisk tryghed i en pædagogisk kontekst, hvor alle er indbyrdes afhængige af hinanden.

Deltagerne hører om:

  • Hvad psykologisk tryghed betyder som begreb
  • Hvordan forskningen bag kan danne et analytisk blik for eget professionelle virke
  • Hvordan psykologisk tryghed kan kvalificere samarbejdet mellem de professionelle
  • Hvordan vi kan forholde os til fejl
  • Hvad man som medarbejder kan gøre for at bidrage til en psykologisk tryg kultur.

Oplægget vil vare maks. 3 timer og vil være en kombination af vidensoplæg, summeøvelser og små fora til refleksion relateret til egen arbejdskontekst.

Kontakt os

Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer i arbejdet med psykologisk tryghed. Det kan være i form af et inspirationsoplæg eller et længerevarende forløb, som giver større effekt. Ring eller skriv for et uforpligtende oplæg.

Salgs- og marketingskoordinator Dorte Kristensen, telefon 9620 6666/2080 2828 / mail forlag@dafolo.dk. Eller brug formularen book en konsulent.

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde