Gem dette til senere.

 

*
Send til mail!

Mange tak

Får du nok ud af dit (arbejds-)liv?

Sophie Ellgaard Soneff - 07. august, 2019

Jeg ved, at du ligesom alle os andre har travlt. Du halser rundt og løser den ene opgave efter den anden – hverdagen går slag i slag. Men engang imellem er det vigtigt, at du stopper op og skaber plads til lidt eftertænksomhed: Får du egentlig nok ud af dit arbejdsliv?

Som en af mine egne arbejdsopgaver har jeg netop genlæst Cal Newports bog "Arbejd dybt", der udkommer hos Dafolo den 2. september. Bogen sætter på meget konkret vis fokus på, at vi - for at skabe både effektivitet og mening i vores arbejdsliv - må eliminere store dele af det overfladiske arbejde, vi laver, og i stedet skabe tidslommer, hvor vi kan arbejde dybt. Bogen handler om evnen til at kunne styre sin opmærksomhed og koncentrere sig om én ting ad gangen i længere stræk - også kaldet "det dybe arbejde". Newport påstår, at evnen til at kunne arbejde dybt bliver mere og mere sjælden, men samtidig mere og mere værdifuld. Bogen handler også om, at man - for at kunne dette - må træne sin hjerne til intens koncentration og til at blive tilpas med at modstå fristende afbrydelser.

Kan det nu være så svært? De sidste præcis tre måneder har jeg med appen Moment målt min telefonadfærd. Da jeg i dag gjorde status, fandt jeg ud af, at jeg i perioden har tjekket min telefon hvert 20 minut i mine vågne timer. Til min glædelige overraskelse udgør mine "vågne telefontimer" en langt kortere periode end den gennemsnitlige bruger af appen. Jeg "sover" nemlig (det vil sige lader min telefon ligge uden at røre den) næsten sammenhængende 10,5 timer - målt imod de gennemsnitlige 6,5. Samtidig er jeg også glad for at kunne konkludere, at jeg kun bruger 9 procent af mit liv på min telefon - mod de "normale" 23 procent og kun har 40 "pickups" om dagen mod de normale 52. Selvom min statistik altså ser OK ud, viser disse tal noget om, hvor meget jeg og andre lader os distrahere i løbet af en almindelig dag.
 


Jeg er ikke på nogen måde maskinstormer - jeg er glad for min telefon og de ting, jeg bruger den til. Alligevel er det tankevækkende, at jeg lader mig forstyrre hvert 20. minut - især sammenholdt med Newports pointe om, at man skader sin evne til at udføre dybt arbejde (koncentrere sig), jo længere tid man bruger i en hektisk og overfladisk tilstand.

Derfor vil jeg bruge lidt tankevirksomhed på i den kommende tid at overveje, hvordan jeg kan skabe flere rutiner, der sikrer, at jeg med jævne mellemrum arbejder dybt med mine "vildt vigtige mål" (det vil sige de mål, der er vigtigst i mit arbejdsliv).

Hvis du selv vil øve dig, foreslår jeg inspireret af Cal Newport, at du:

  • Tjekker din telefon lidt mindre. Start fx med at lave en analyse via Moment eller en anden app med samme formål.
  • Omfavner kedsomhed lidt mere (læs et blogindlæg af Cal Newport om emnet her).
  • Oplader dit lager af fokuseret opmærksomhed ved at opholde dig i naturen (jeg er selv inspireret af Jenny Odell – se et foredrag med hende her).
  • Eksperimenterer med "produktiv meditation" (det vil sige det at tænke fokuseret over en problemstilling eller en opgave, der skal løses, mens du fx går, cykler eller tager et bad).
  • Træner din hukommelse og dermed din opmærksomhed. Prøv fx at memorere et spil kort (se hvordan her).

Med det ovenstående er du i gang, og måske vil det resultere i, at du får lidt mere ud af dit arbejdsliv. Måske vil du også opdage, at det smitter af på resten af dit liv. Som Cal Newport siger: "Et dybt liv er et godt liv".

Vil du gå skridtet videre og have mange flere gode råd til, hvordan du kan komme nærmere det dybe arbejde, kan du fra den 2. september få en masse gode råd i bogen "Arbejd dybt - sådan fastholder du fokus i en flyvsk verden" – læs mere her
 

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde