Klimakloge børn - hvad betyder det egentlig? Det betyder for mig at se ganske enkelt, at børn har brug for natur, og naturen har brug for børn. Det har de, fordi natur er godt for børn. Så enkelt er det!

Der findes så mange både kognitive, kreative, motoriske, psykiske, sociale og i det hele taget sundhedsfremmende effekter ved at være i naturen. Derfor har børn BRUG for naturen. På samme måde har naturen brug for børn, fordi børn og unge er den kommende generations klimaaktivister og den vigtigste ressource i kampen for beskyttelse af vores natur og udviklingen af klimabevidste løsninger.  
 

1: Børn skal have direkte, håndgribelige og konkrete erfaringer i naturen 
Derfor skal vi danne og udvikle sunde, naturglade, klimakloge og bevidste børn, der oplever glæde ved og forbundethed med naturen, og som derigennem får en interesse for at værne om og passe på naturen og naturens ressourcer. I praksis betyder det i første omgang, at børn fra de er helt små skal have glædesfyldte og sansestimulerende oplevelser i naturen, hvor de er trygge. Det kan være helt enkelt, som at gå på bare fødder i vådt græs, at mærke sandet mellem tæerne, at lege i snevejr, mærke vindens kraft med en drage i hånden, at følge og undres over en myres færd gennem myretuen, at grave efter regnorme eller at ligge under et træ og kigge op i skyerne gennem træernes blade. Børn skal først og fremmest have direkte, håndgribelige og konkrete egen-erfaringer i og med naturen. 
 

Vi skal møde børnene i deres undren, spørge-, vide- og virkelyst og sammen med dem undersøge, udforske og eksperimentere.

2: Børns undren, spørgelyst og nysgerrighed skal understøttes
Når denne tryghed og tillid ved naturen er grundlagt, så skal børnenes nysgerrighed vækkes, følges og udvikles.

Vi skal møde børnene i deres undren, spørge-, vide- og virkelyst og sammen med dem undersøge, udforske og eksperimentere. Hvad er en regnorm egentlig for en størrelse? Hvorfor falder der dug på græsset om natten? Hvornår og hvorfor smelter sneen? Hvordan kan man måle vind? Og hvor stærk er en myre? Hvorfor blev jeg født, og hvorfor blev jeg til mig og ikke en anden?

Alle de spørgsmål de har og stiller til verden omkring dem, skal vi møde og hjælpe dem med at besvare. Ikke nødvendigvis ved at svare på dem, men i højere grad ved at undersøge mulige svar sammen med dem. 
 

3: Børn skal forstå sig selv i forhold til og se deres egen sammenhæng med naturen
Hvordan finder man så egentlig ud af, hvor stærk en myre er, spørger vi børnene. "Man kan jo ligge sig ned og kigge på myrerne i en tue og ligge forskellige ting foran dem", foreslår en pige. En pind, en lidt større pind, et blad, et stykke banan eller noget andet. Hvor meget kan myren/myrerne bære i forhold til deres egen størrelse og kropsvægt, og hvordan kan man sammenligne det med vores størrelse og kropsvægt, hvad ville det svare til, hvis vi skulle kunne bære tilsvarende?
 

Så hvad er science i børnehøjde? 

Science i dagtilbud handler først og fremmest om at lade børnene være aktive og eksperimenterende. Det handler om, at de skal begynde at interessere sig for og se nogle sammenhænge. Som Sarah på 5 år, der siger: "Jeg vidste slet ikke, at naturen kunne så mange ting.... ". Hun har lige opdaget, at den lokale vindmølle er med til at lave energi til børnehavens forbrug af vand og varme.

Når man arbejder med science-tilgangen er en af de vigtigste råd, at det er en god ide at have fokus på processer snarere end produkt og resultat. Science kan være mange ting, og ordet refererer faktisk til så vidtrækkende "hardcore" naturvidenskabelige discipliner som geografi, biologi, teknologi, medicin, nanoteknologi, fysik, kemi, astronomi, matematik og datalogi... Lidt af en mundfuld på den ene side, men på den anden side åbner det jo for utallige emner, forløb og interesseområder, der kan undersøges sammen med børnene. Det kan være forløb om kroppen, om solsystemet, om byggeriet over for legepladsen og de maskiner, der bruges til at grave, køre jord, støbe cement osv. Det kan være nørderi i månedens insekt, som græshoppen, oliebillen og mariehønen eller noget helt andet. Det kan være fra jord til bordprojekter med forspiring, køkkenbrug, kompostering og mad over bål. De fire elementer jord, vand, ild og luft er altid spændende at undersøge. 

Det vigtigste er, at det er med udgangspunkt i børnenes undren, og med deres abstraktionsniveau for øje. Man kan selvfølgelig ikke forvente, at de kan begribe svære naturvidenskabelige erkendelser som f.eks. massefyld og Archimedes’ Lov, men man kan introducere dem for, at ting, der bliver lagt i vand, har en opadgående kraft (opdrift), og at noget føles lettere, når det er i vand. Vi kan gætte på, om noget synker eller flyder og lade børnene komme med bud på, hvorfor de tror det ene eller det andet. 
 

Det er okay at forstyrre børnenes antropoformofiske tænkning og hverdagsforestillinger

Vi må meget gerne udfordre og forstyrre børns hverdagsopfattelser og sanselige, ofte antropomorfiske, tænkning. Når børn fx mener, at skyerne regner, fordi de er kede af det, eller vinbjergsneglen er havesneglens mor, fordi den er større. Her kan vi vise dem, at der findes mange forskellige sneglearter i forskellige størrelser, og at snegle er vigtige dyr i økosystemet både som føde for fugle, pindsvin, frøer og mus, og som en del af nedbryderkæden i forhold til det døde materiale som blade, grene og dyr – naturens affald, der hele tiden bliver nedbrudt i mindre dele med hjælp fra blandt andet snegle og regnorme. Derfor skal vi passe på sneglen og dens levebetingelser.

Vi behøver ikke være bange for at give børnene nye (fag)ord og begreber. De syntes ofte, det er sjovt at smage på nye ord som habitat, elektricitet, fødekæde, metamorforse, tyngdekraft, dna og stjernestøv.

Tanken er, at børnene med science-tilgangen gerne skal gå fra at få erfaringer med naturen til at få forståelse for fænomener i naturen til at kunne forholde sig til naturen og deres egen indvirkning på naturen. Hermed skabes den første "begyndende forståelse for en bæredygtig udvikling".  
 

Hvad er matematisk opmærksomhed? 

I den styrkede læreplan står der i det andet læringsmål for temaet, "at læringsmiljøet skal understøtte en begyndende matematisk opmærksomhed".

Når vi taler de helt små, er det helt nede i den daglige hverdagsmatematik. Det handler om at få øje på børnenes begyndende matematiske opmærksomhed, som faktisk er medfødt.

Det kan være, "min far er større end din far", når de får øje på mønstret i et blad, når de bygger huler og finder kæppe, der skal passe til konstruktionen, når de dækker bord og skal dele figenstænger ud til fødselsdag, når de hopper på fliserne og ikke må røre ved stregerne, når de spiller vendespil, eller når de sammenligner størrelsen på deres sko.

Matematisk opmærksomhed handler om at lokalisere, systematisere, kategorisere, klassificere og problemløse, det handler om at tælle, veje og måle, om former, figurer og mønstre, om tid, antal, størrelser og længder, om relationspar som mange/få, stor/lille, tung/let og over/under. Både relationspar og forholdsord som før, efter, bagved og foran er en del af matematikkens sprog. 
 

Fem gode råd når I skal i gang med science: 

1. Tag udgangspunkt i børnenes undren og optagethed. 
2. Vær ikke bange for at forstyrre deres hverdagsopfattelser og introducere dem for nye fagbegreber. 
3. Lad børnene finde svar og mulige løsninger sammen, stil dem opgaver, som de skal samarbejde om og løse sammen.
4. Forberedelse og efterbearbejdning i form af æstetiske læreprocesser kan hjælpe børnene til at være i den undrende og reflekterende proces i længere tid. Den kan være at klistre fund fra turen ind i sin egen notesbog, at undersøge nærmere og kigge nøje efter ved fx at bruge opslagsværker, søge på nettet, bruge forskellige hjælpeapps på iPad’en, tegne og male, synge eller dramatisere eller noget helt andet. 
5. Brug dit lokale naturcenter og find masser af inspiration på diverse hjemmesider med færdige forløb, ideer og viden. 
    

Fem gode råd til matematisk opmærksomhed i børnehøjde: 

1. Bliv sammen opmærksomme på den daglige hverdagsmatematik.
2. Indret et matematisk lege og -læringsmiljø på legepladsen, hvor børnene kan blive opmærksomme på tal, vægt, mål mv. Hav fx en meterstok, vægte, store terninger, naturmaterialer, de kan sortere, pinde og rafter, de kan bygge med m.m.  
3. Lav en matematikskattejagt med små opgaver, som de skal løse sammen. 

Ifølge matematikdidaktikeren Alan Bishop er der følgende seks måder, børn kan forholde sig til matematik på:  

1. At lokalisere ting og orientere sig i rummet
2. At kunne designe en bestemt form
3. At tælle
4. At måle og beskrive størrelse ved hjælp af tal
5. At lege eller spille
6. At kunne forklare og argumentere.

Brug denne viden til at komme omkring matematikken på forskellige måder.