Faglig ledelse tæt på pædagogisk praksis

Faglig ledelse tæt på pædagogisk praksis

Faglig ledelse af pædagogisk praksis er en nøgleopgave i hverdagen, når du er pædagogisk leder i enten dagtilbud, skole eller ungdomsuddannelse. Vi taler meget om ledelse tæt på praksis, ledelse af professionelle læringsfællesskaber eller ledelse af læring.

Men det er sværere at udvikle en konkret lederadfærd i en travl hverdag, end vi lige tror. Det kræver øvelse og træning at udøve faglig ledelse og at gå tæt på praksis – og det er netop disse træningsbaner, der sættes på form, når du vælger et ledelsesforløb hos os.


Hvorfor arbejde med faglig ledelse?

Når vi tilrettelægger et ledelsesforløb i samarbejde med jeres forvaltningsteam, ledelsesteam og eventuelt også med relevante ressourcemedarbejdere, handler det om træning af faciliteringskompetencer, strukturelle modningsprocesser og et eksplicit fokus på arbejdet med psykologisk tryghed i din organisation.

Via et forskningsinformeret, teoretisk afsæt øver vi i os i faglig ledelse tæt på praksis. Det gør vi ved at træne dine og teamets kompetencer i fælles planlægning af læringsaktiviteter, pædagogiske analyser med brug af data om og fra børn og medarbejdere med det mål at skabe en konkret forbedring af både læreprocesser og trivsel for alle børn og professionelle. Samarbejdsevnen trænes ligeledes med afsæt i forskning om at sætte de rette rammer og skabe gode betingelser for deltagelse for omkring kerneopgaven.

Det er lettere sagt end gjort, og pædagogisk ledelse er krævende. Men vores læringsaktiviteter kan hjælpe dig og dit team noget af vejen mod en mere læringsfokuseret ledelsespraksis. At få blik for børnenes eller de unges stemme som vigtigt data i dine valg af fokusområder for jeres ledelsespraksis.

Vi tilpasser forløbet efter jeres behov og ståsted, men det kan fx dreje sig om:

  • At skabe og sætte rammen for læringsrum, der bygger på viden og data og forstyrrer praksis på gode måder
  • At styrke den faglige ledelsesopgave tæt på pædagogiske indsatser som fx co-teaching/sampraksis, pædagogisk værtskab og professionelle læringsfællesskaber
  • At styrke den psykologiske tryghed i både ledelsesteam, person­alegruppe og læringsmiljøer
  • At træne ledelsesmæssige faciliterende greb i mindre, mellemstore og større grupper af kollegaer.

 

Hvorfor vælge Dafolo?

Vores konsulenter har stor erfaring med at arbejde i pædagogiske ledelsesrum og med ledelsesaktiviteter, hvor deltagerne inddrages i at oversætte viden til egen ledelsespraksis. Vi er meget optaget af at bygge bro mellem solid teoretisk viden om pædagogisk og faglig ledelse til en konkret hverdagspraksis, hvor ledelsen kan udvikle sig alene og i fællesskab med ledelsesteamet.

Forslag til tematikker og aktiviteter

Hvis I som ledelsesteam har lyst til og mod på at komme tættere på, hvad faglig ledelse af og i pædagogisk praksis er, har vi en række gode læringsaktiviteter, der kan støtte dig og dit teams udviklingsproces. Alle aktiviteter kan tilpasses og skræddersyes til jeres ståsted og mulighedsrum.

I kan fx dykke ned i følgende temaer:

  • Faglig ledelse af co-teaching
  • Faglig ledelse af PLF
  • Faglig ledelse gennem facilitering af lærende møder
  • Faglig ledelse af psykologisk tryghed i din organisation
  • Faglig ledelse gennem fokus på ledelsesteamets egen læring (ledelsesteamet som PLF)

Er du eller I er mere til løbende sparring eller har en mere ad hoc-agtig tilgang til jeres udviklingsproces, kan enkelte eller løbende ledersparringer være noget for dig/jer. Gennem ledersparringer får I mulighed for at komme tættere på praksis gennem små prøvehandlinger og aktioner og høste en række forskellige gevinster. Sparringernes indhold og genstandsfelter er uendelige, og de kan matches efter netop jeres hverdag og behov. Det kan fx se sådan ud:

  • En kritisk ven udefra, der kan støtte jer i en strategiproces, i starten af en indsats eller omkring en enkeltstående udfordring eller sag
  • Fokus på det personlige lederskab – din adfærd i praksis og mine næste skridt
  • Kommunikationsprocesser før, under og efter en relevant opgave
  • Ledelsesteamet som PLF – hvordan gør vi selv det, vi ønsker af andre?
  • At lede ledere – en særlig opgave for den øverste leder
  • At sidde for bordenden – mødefacilitering og psykologisk trygge rum
  • At styrke den psykologiske tryghed gennem konkrete ledelseshandlinger
  • Den gode pædagogiske analyse – hvordan får vi en læringskultur?
  • Tid, logistik og struktur – prioritering som et fundament for god ledelse

Sparringerne kan gennemføres enten online eller fysisk. I længere processer eller i helt korte nedslag.

Pris

Fastsættes efter forløb, der skræddersyes efter behov. Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvad I arbejder med for tiden, og hvor et kompetenceløft for ledelsen kunne være virksomt. Vi kan starte med enkelt inspirationsoplæg eller en sparring om en helt konkret opgave og se, hvor samarbejdet kan føre os hen på gode måder.

Vil du vide mere?

Hvad har du på hjerte?

 

 

*
*
*
*
*
Send!

Vi vender tilbage med et svar så hurtigt, vi kan!

Mange tak for din besked. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gratis viden og nyheder direkte i din indbakke. Vi lover, du bliver inspireret.

Vælg dit interesseområde