Med den seneste dagtilbudslovs krav om at etablere en evalueringskultur er temaet højaktuelt, om end det i visse henseender kan virke en smule uklart, hvad en evalueringskultur i grunden indebærer.
Min forhåbning er, at vi i det følgende kan blive en smule klogere på begrebet og ikke mindst få en større viden om, hvordan vi i praksis kan arbejde med at bringe evalueringen ind i den pædagogiske hverdag.
Hvad indebærer begrebet evaluering?
Når vi taler om evaluering i dagtilbud, indebærer det, at lederen understøtter, ”at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til”, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse (Børne- og socialministeriet, 2018, s. 50).
Så langt, så godt – men dog ikke helt entydigt: For hvor ofte er ”løbende” – og vil alle emner med sammenhæng til læringsmiljøets indflydelse på børnegruppen være relevante at bringe med i sin refleksion?
Hvordan kan vi aktivt arbejde med at skabe eller styrke en evalueringskultur i vores dagtilbud?
Chefkonsulent hos Ineva Malene Skov Dinesen kan i den forbindelse være behjælpelig med en rettesnor i forhold til, hvad en evalueringskultur bør indebære. Først og fremmest indebærer en evalueringskultur, at man:
- arbejder målrettet og vedvarende med organisatoriske processer, hvis formål det er at udvikle evalueringer af høj kvalitet og fokusere på brugen af evalueringerne
- igangsætter evalueringer, når der er en efterspørgsel på viden
- igangsætter evalueringer, der hverken er for spinkle eller for tunge
- anvender den viden, evalueringerne bidrager med
- IKKE evaluerer alting.
Det er dermed en vigtig pointe, at evalueringen ikke ender med at blive en praksis, hvor alting evalueres: En evaluering skal derimod sættes i gang, når ny viden er påkrævet for at kunne udvikle den pædagogiske praksis. Her vil en stærk evalueringskultur også indebære, at ledelsen og det pædagogiske personale er i stand til at afgøre, hvornår der er brug for netop evaluering – eller om det måske nærmere er et behov for refleksion, for fælles drøftelser eller noget helt fjerde. Fokus bør være på at igangsætte de evalueringer, som reelt kan give nye indsigter og brugbar viden – og hvor der er en tydelig efterspørgsel efter netop den viden.
Kort sagt: Den viden, en evaluering åbner op for, skal kunne anvendes – og rent faktisk blive anvendt. Evalueringsarbejdet er – når det fungerer bedst – både meningsfuldt og har karakter af at være en naturlig forlængelse af nysgerrigheden for egen og andres praksis.
Referencer
Dinesen, M. S. (2019). Evalueringskulturen skal være en del af den pædagogiske praksis. I børnehøjde, 3(1) (udkommer september 2019).
Børne- og socialministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan: Rammer og indhold. Lokaliseret den 30. august 2019 på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web_1.pdf